Kort Resumé

Kvie Sø er 30 hektar stor. Søens gennemsnitsdybde er godt 1 meter og er på sit dybeste sted omkring 2,6 meter. Det er altså en lavvandet sø, som ikke er lagdelt med hensyn til temperatur om sommeren. Kvie Sø ligger i Varde Kommune nord for Ansager mellem Grindsted og Varde.
Miljøstyrelsen har overvåget søens fysisk-kemiske forhold og planter og dyr intensivt gennem mange år.

Økologisk tilstand

Resultaterne fra Miljøstyrelsens undersøgelser af planteplankton, klorofyl, planter og fisk anvendes i Vandområdeplanerne som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Kvie Sø. Søen er kategoriseret som en såkaldt ’type 1’ sø og for søer af denne type, er der på nuværende tidspunkt ikke udviklet et fiskeindeks til beskrivelse af den økologiske tilstand på baggrund af fiskebestanden.
Ved den seneste vurdering af tilstanden i Vandområdeplan 2015-2021 viste undersøgelserne, at der er ringe tilstand for planteplankton og høj tilstand for undervandsplanter. Samlet set er den økologiske tilstand i Kvie Sø ’ringe’.
En ny vurdering af den økologiske tilstand i Kvie Sø vil blive lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027.

Næringsstoffer

Miljøstyrelsen har undersøgt indholdet af fosfor og kvælstof i Kvie Sø grundigt i perioden 1989-2017. I hele denne periode har søvandets indhold af de to næringsstoffer stort set været konstant. Indholdet af både kvælstof og fosfor har i hele perioden været lavt i forhold til andre danske søer, men indholdet af næringsstoffer, især fosfor, er dog for højt for denne søtype.

Planteplankton, klorofyl og sigtdybde

Sammenlignet med hovedparten af danske søer er der lidt planteplankton i Kvie Sø. Søen er domineret af små arter, som har let ved at optage næring. Til gengæld sidder disse små arter ofte sammen i kolonier for at undgå at blive ædt af dyreplankton.
Indholdet af klorofyl i Kvie Sø er faldet siden overvågningens start i 1989 og frem til 2017. Samtidig har indholdet af klorofyl svinget en del fra sommer til sommer. Det højeste indhold af klorofyl blev målt i sommeren 1992, hvor indholdet var på 30 mikrogram pr. liter. Det laveste indhold af klorofyl blev målt i sommeren 2007, hvor indholdet var på cirka 5 mikrogram pr. liter. I 2017 var gennemsnittet om sommeren for klorofyl godt 17 mikrogram pr. liter. Hvilket er for højt for en søtype som Kvie Sø.
Vandets sigtdybde er et mål for, hvor klart vandet er. Sigtdybden er bedre i dag end i 1989, hvor overvågningen startede. I starten af perioden 1989-2017 var vandets sigtdybde om sommeren omkring 1,3 meter. I dag ligger gennemsnittet om sommeren på omkring 2,1 meter. De sidste 10 år er vandets klarhed uforandret.

Planter, fisk og bunddyr

Kvie Sø er en af landets mest interessante lobeliesøer. Den sjældne grundskudsplante gulgrøn brasenføde har været i søen længe, og den blev også fundet ved den seneste undersøgelse af vandplanter i 2017. Ved denne undersøgelse var den mest almindelige vandplante i søen almindlig kildemos efterfulgt af strandbo.
Ved undersøgelsen af fisk i 2017 blev følgende tre arter fundet i søen: aborre, gedde og skalle. Aborren var i 2017 den mest almindelige fisk, både med hensyn til antal og vægt. Aborren blev første gang registreret i 1995 og skallen i 2000. Både aborre og skalle er siden gået meget frem.
I 2017 blev bunddyrene ved bredden i Kvie Sø undersøgt. Her blev der fundet 37 arter, hvilket er moderat for danske søer. Muslinger er den gruppe med flest dyr efterfulgt af vårfluer, orme, dansemyg og døgnfluer.