Bunddyr

Bunddyr er en naturlig del af søens dyreliv og findes over hele søens bund, hvis iltforholdene er gode nok. Bunddyr er vigtige i omsætningen af søens alger og vandplanter og af de blade og grene, som bliver tilført søen fra omgivelserne. Bunddyr er derudover vigtig føde for søens fisk, men også for fugle i den tid hvor vandinsekterne går på vingerne.
I søens bredzone er der som regel mange arter af bunddyr, fordi der ofte er mange forskellige levesteder. Det kan være områder med rørskov eller undervandsplanter, og det kan være en vekslende bund af sten, grus, sand eller mudder. Vindpåvirkning og søens størrelse og form og dybde er med til at bestemme mangfoldigheden af levesteder. På søens større dybder er søbunden mere ensartet af dynd, og der er derfor færre arter af bunddyr end inde ved bredden.
Bunddyrene afspejler på flere måder søens tilstand. I bredzonen har søens næringsrighed indflydelse på algebegroning og mængden af føde, hvilket har betydning for bunddyrene. I lagdelte søer er længden af den iltfrie periode på søens dybere dele afgørende for forekomsten af bunddyr.
Bunddyrene fortæller samtidig noget om fiskebestanden, da fisk foretrækker snegle, vandbiller, vandtæger og dansemyg. I fiskerige søer vil der som regel være ret få bunddyr, som overvejende er små, fordi fiskene æder de største.
Bunddyr i bredzonen anvendes i de kommende vandområdeplaner som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Kvie Sø.

Miljøstyrelsen har i 2017 undersøgt bunddyrene på fire målestationer ved bredden af Kvie Sø.

Antal arter og dyr i bredzonen

Ved undersøgelsen i 2017 er der fundet 37 arter af bunddyr i søens bredzone. De fordeler sig på 10 arter af dansemyg, 4 igler, 4 guldsmede, 4 vandbiller og 15 arter i mindre grupper. 37 arter af bunddyr er et moderat antal for danske søer.

Undersøgelsen viser, at der er flest arter i søens sydvestlige hjørne, hvor der er fundet 27 arter. På de tre andre stationer er der 4 til 13 arter. Samme forhold gælder for antallet af dyr, som også er størst i bredzonen mod sydvest.

Kvie Sø er en badesø med en badestrand i søens nordøstlige hjørne. Badeaktiviteten løsner vandplanter og efterlader en bund af sand, hvilket påvirker antallet af levesteder for bunddyrene. Det hjørne af søen, hvor der er badestrand, er også det mest vindpåvirkede, og vinden bringer sandet i bevægelse, hvilket forstyrrer bunddyrene. Kombinationen af åbne sandflader og vindpåvirkning kan være årsag til færre dyr i denne del af søens bredzone.

Bunddyr, som er tilknyttet vandplanter, sten og rødder, er almindelige på stationen mod sydvest, men mangler helt eller delvist i søens nordøstlige hjørne med badestrand.

Generelt er der ikke mange dyr af hver art i Kvie Sø. Undtagelsen er enkelte arter, som findes i større mængder. Muslinger er den gruppe med flest dyr efterfulgt af vårfluer, orme, dansemyg og døgnfluer. Bredzonens mest almindelige arter er ærtemuslingen Pisidium, orme, døgnfluen Caenis horaria, vårfluen Cyrnus flavidus og dansemyggen Microtendipes. Heraf lever de tre sidstnævnte arter kun langs de mere uforstyrrede bredder i søens sydvestlige ende.

I Kvie Sø er der ikke fundet ferskvandstangloppe og vandbænkebider, hvilket er ualmindeligt i danske søer. Desuden lever der kun en snegleart, nemlig skivesneglen Planorbis planorbis, i beskeden tæthed, hvilket heller ikke er almindeligt. Fravær af disse krebsdyr og søens minimum af snegle hænger ganske givet sammen med søens lave næringsindhold. Dertil kommer søens lave kalkindhold og pH, der også kan spille ind.

Søjlerne viser antallet af arter, der er fundet i bredzonen i 2017, fordelt på forskellige grupper af bunddyr.

Søjlerne viser det gennemsnitlige antal af dyr pr. station, der er fundet i bredzonen i 2017, fordelt på forskellige grupper af bunddyr.

Karakteristiske arter

Langs den sydvestlige bred af Kvie Sø lever døgnfluen Leptophlebia vespertina. Denne døgnflue med sine bølgende, bevægelige gælleblade lever i tilknytning til vandplanter, sten og træ og har høje krav til vandets iltindhold. I vandløb er døgnfluen karakteriseret som rentvandsart. Når den findes i Kvie Sø, hænger det givetvis sammen med, at søen er så ren.

Døgnfluen Leptophlebia vespertina er en af de karakteristiske døgnfluer i Kviesø. Foto Fiskeøkologisk Laboratorium.

I søen lever spidsplettet libel Libellula fulva og fireplettet libel Libellula quadrimaculata, der begge hører blandt vores store arter af guldsmede. Larverne er kuffertformede og vokser over to år som larve på søens bund, før de går på vinger som voksne guldsmede.

Guldsmedefamilien Cordullidae med flere arter af Libellula, der lever i Kviesø. Foto Fiskeøkologisk Laboratorium.

Blandt søens vandbiller optræder søklobillen Oulimnius tuberculatus, der lever på sten og træ og ofte findes i rene søer. Modsat mange vandbiller har denne lille sorte vandbille ikke brug for ilt fra luften. Den trækker vejret under vandet både som larve og som voksen.

Søklobillen Oulimnius tuberculatus lever udbredt på bunden af Kviesø. Foto Fiskeøkologisk Laboratorium.

Bunddyr i de dybere områder af Kvie Sø

Der findes nogle ældre overvågningsdata fra 2004-2006 og fra 2009 i Kvie Sø, hvor undersøgelserne blev foretaget i de dybere områder af søen.
Ved undersøgelserne er der fundet mellem 14 og 23 arter af bunddyr. Mest almindelig er dansemyg og orme. Derudover optræder ærtemusling Pisidium, den lille skivesnegl Gyraulus og et enkelt år vandbænkebider Asellus aquaticus.
Bunddyrene på søens dybere dele adskiller sig ikke væsentligt fra dyrene i bredzonen. Antallet af arter er højt i forhold til andre søer. Det er ikke kun hårdføre arter, der kan leve dér i Kvie Sø. Søens lave dybde og gode iltforhold ved bunden er givetvis forklaringen på dette.