Planter

Planterne har stor betydning for livet i søen. Undervandsplanter er følsomme over for forringelser i vandkvaliteten i form af for eksempel forringet sigtdybde eller øget planteplankton/klorofyl. Planterne er dermed en god indikator for vandkvaliteten.

Miljøstyrelsen undersøger undervandsplanter og flydebladsplanter i Keldnor cirka hvert tredje år ved at undersøge forskellige punkter på i alt 32 linjer i søen.

Kortet viser de linjer, langs hvilke Miljøstyrelsen undersøger undervandsplanter i Keldsnor.Kortet viser de linjer, langs hvilke Miljøstyrelsen undersøger undervandsplanter i Keldsnor.

Undervandsplanter

I 2019 fandt Miljøstyrelsen syv forskellige plantearter i søen. Det var tre arter af kransnålsalger og børstebladet vandaks, almindelig havgræs, langstilket havgræs og stor vandkrans.  

Der er ofte færre forskellige arter af planter i brakvandssøer med en saltholdighed som Keldsnor end i ferskvandssøer. Og det er typisk en blanding af ferskvands- og saltvandsarter, der vokser i brakvandssøer. For eksempel finder man en ferskvandsart som børstebladet vandaks samtidig med saltvandsarter som almindelig havgræs og langstilket havgræs.

Kransnålalger hører med til undervandplanterne, og de lever både i ferskvand og brakvand. Når kransnålalger vokser i ferskvand, er det normalt et tegn på, at vandkvaliteten er god. Når kransnålsalger lever i brakvandssøer, er det derimod udtryk for, at de i modsætning til mange andre plantearter tåler svingende saltindhold.

Søens vegetation består blandt andet af almindelig havgræs og langstilket havgræs, som er marine plantearter. På billedet ses langstilket havgræs.Søens vegetation består blandt andet af almindelig havgræs og langstilket havgræs, som er marine plantearter. På billedet ses langstilket havgræs. Foto Miljøstyrelsen

Børstebladet vandaks gror i både ferske og brakke søer.Børstebladet vandaks gror i både ferske og brakke søer. Foto Miljøstyrelsen

Udbredelse af undervandsplanter

Der er kun få undervandsplanter i Keldsnor. Udbredelsen af planterne varierede i perioden fra 2006 til 2019. I 2019 dækkede planterne i søen et lille areal, nemlig 2,8 procent, og planterne voksede ud til en dybde på op til 0,8 meter. Planterne er flere år vokset ud til cirka 1,1 meters dybde. Når det varierer, hvor meget undervandsplanterne breder sig, kan det skyldes, det varierende saltindhold og at beskygningen fra store mængder alger påvirker undervandsvegetationens vækst. Herudover kan fuglene på søen også græsse på vegetationen.

Spredt bevoksning af undervandsplanter.Spredt bevoksning af undervandsplanter. Foto Miljøstyrelsen

I 2019 var sigtdybden meget lav om sommeren, og her dækkede undervandsplanterne mindre af bunden end i 2017. Der er sandsynligvis en sammenhæng mellem det høje indhold af klorofyl i 2019 og tilbagegangen i undervandsplanterne. Et højt indhold af planteplankton forhindrer lyset i at nå bunden og dermed mangler undervandsplanterne lys til, at de kan gro. Tilbagegangen i undervandsplanter ses også i brakvandssøer, hvis saltholdigheden ændrer sig meget. Indholdet af salt kan i en kortere periode have været højere end normalt i søen.

 

""
Punkterne viser Relativ Plantedækket Areal (RPA), som angiver hvor stort et område i procent af søens bund, som er dækket med planter.

""
Punkterne på figuren viser den største dybde hvor der er fundet planter det pågældende år.

 

Links

Data og oplysninger om planter stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet: https://dce2.au.dk/pub/SR354.pdf