Planteplankton

Planteplankton er mikroskopiske alger, der svæver frit i vandet. De er første led i fødekæden, og nogle arter kan vokse så hurtigt, at antallet fordobles på en til to dage.

Planteplanktonet reagerer hurtigt på ændringer i de forhold, der har betydning for væksten så som lys og hvor mange næringsstoffer, der er i vandet. Det høje indhold af fosfor og kvælstof i Keldsnor medfører derfor en høj produktion af planteplankton.

Miljøstyrelsen undersøger planteplankton 12 gange om året hvert sjette år på det dybeste sted i søen. Her bliver der fra den øvre vandmasse taget prøver for at undersøge mængden og artssammensætningen af planteplankton.

Plankton i brakvand

I brakvandssøer er der, sammenlignet med ferskvandssøer, kun få arter og små celler af planteplankton. Keldsnor er lavvandet og ekstremt næringsrig. Mængden af planteplankton er tilsvarende ekstremt stor.

Miljøstyrelsen har undersøgt planteplankton i Keldsnor ved undersøgelser i 2013 og 2017. Ved undersøgelserne var der som forventet få arter, nemlig under 100. I ferskvandssøer er der typisk det dobbelte antal arter.

I 2013 og 2017 var der det ene år flest saltvandsarter som Chaetoceros gracilis, mens der det andet år var flest ferskvandsslægter som Microcystis. Det tyder på, at saltholdigheden i Keldsnor er svingende.

Billedet viser picoplankton af typen blågrønalger i meget stor forstørrelse. De encellede alger sidder sammen i kolonier af gennemsigtigt gelé
Billedet viser picoplankton af typen blågrønalger i meget stor forstørrelse. De encellede alger sidder sammen i kolonier af gennemsigtigt gelé. Foto Planktontax Økolab

Grønalger

I 2013 var der det meste af året flest grønalger af slægten Oocystis i Keldsnor. Det er grønalger uden svingtråde. De formerer sig ved, at hver celle deler sig i fire datterceller.

Dattercellerne hos Oocystis ligger sammen fire og fire inden for væggen af den gamle celle, indtil de selv deler sig. Oocystis klarer sig godt i ekstremt næringsrige søer som Keldsnor.

Blågrønalger

I sensommeren og efteråret 2013 dominerede blågrønt picoplankton Keldsnor. Picoplankton er de ekstremt små planktonarter, hvor hver celle er under 2 mikrometer lang. Til sammenligning er mange af de almindelige arter i ferskvandssøer over 100 mikrometer lange.

I november 2013 var der i Keldsnor en voldsom opblomstring af blågrønalger af slægten Microcystis. Det er alger, der danner kolonier, hvor mange hundrede kuglerunde encellede alger ligger tæt sammen i en geléklump. I 2017 dominerede Microcystis Keldsnor det meste af året.

Blågrønalger har ingen cellekerne og adskiller sig dermed fra alle andre alger. De er en mellemting mellem bakterier og en alge. Blågrønalger kan være giftige for dyr og mennesker.

Klorofyl

Planteplankton indeholder klorofyl, som er nødvendigt for, at planktonet kan udnytte sollysets energi til vækst. Koncentrationen af klorofyl bruges som et mål for, hvor meget planteplankton der er i vandet og er dermed et indirekte mål for vandkvaliteten i søen.

Miljøstyrelsen måler klorofylindholdet 19 gange om året hvert andet år (fra 2015) på en målestation, der ligger i den dybeste del af søen.

Indholdet af klorofyl i Keldsnor er højt og nåede i 2019 sit hidtil højeste niveau på ca. 550 mikrogram pr. liter.

""
Punkterne viser den gennemsnitlige koncentration af klorofyl i den øvre vandmasse over en årrække i Keldsnor.

Klorofyl

Resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser af klorofyl anvendes sammen med undersøgelser af planteplanton i vandområdeplanerne som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Kelds Nor. (Se under faneblad Vandområdeplan)

Links

Find data om klorofyl i Keldsnor på Danmarks Miljøportal

Data og oplysninger om klorofyl stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet: https://dce2.au.dk/pub/SR354.pdf