Kort Resumé

Keldsnor er en brakvandssø på 64 hektar. Vandet har typisk en saltholdighed på 6-8 promille, men den kan variere. Søen ligger på Langelands sydspids, og kun en smal strandvold adskiller søen fra den vestlige Østersø.

Søen er lavvandet. Den er i gennemsnit 0,6 meter dyb og cirka 1 meter dyb på sit dybeste sted. Miljøstyrelsen har undersøgt søen intensivt siden 2010.

Økologisk tilstand

Resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser af klorofyl anvendes i Vandområdeplanerne som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Keldsnor.
Ved den seneste vurdering af tilstanden i Vandområdeplan 2015-2021 viste undersøgelserne, at der er dårlig økologisk tilstand for klorofyl. Det er den laveste kategori, en sø kan få.

En ny vurdering af den økologiske tilstand i Keldsnor vil blive lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027.

Næringsstoffer

Keldsnor er meget næringsrig. Indholdet af fosfor og kvælstof i Keldsnor har varieret i den periode, hvor Miljøstyrelsen har overvåget søen intensivt. Næringsstofferne bliver tilført fra oplandet og fra fugle ved søen.
I perioder, hvor vandudvekslingen mellem Keldsnor og Østersøen er begrænset, bliver næringsstofferne ophobet i søen. Det er specielt fosfor, der bliver ophobet i søen, da det ikke som kvælstof over tid kan blive frigivet til atmosfæren.

Planteplankton, klorofyl og sigtdybde

Miljøstyrelsen har undersøgt planteplankton i Keldsnor i 2013 og 2017. Ved undersøgelserne var der som forventet få arter, nemlig under 100. Det er typisk i brakvandssøer hvor saltholdigheden oftest er svingende.  Indholdet af klorofyl i Keldsnor er meget højt. Det højeste indhold blev målt i 2019, hvor gennemsnittet var cirka 550 mikrogram pr. liter. De øvrige år har indholdet af klorofyl ligget omkring 200 mikrogram pr. liter, og der har ikke været nogen entydig udvikling i indholdet af klorofyl.

Sigtdybden er meget lav og typisk under 0,4 meter.

Planter, fisk og bunddyr

Der er fundet otte forskellige arter af vandplanter i søen. Det er typisk for brakvandssøer, at der er en blanding af marine vandplanter som havgræsser og ferskvandsarter som for eksempel børstebladet vandaks.

Det svinger, hvor stort et område, undervandsplanterne dækker. Det kan skyldes både variationer i saltholdighed, græssende fugle og at alger i vandet forhindrer lyset i at nå ned til bunden.

Trepigget hundestejle dominerer i Keldsnor. Trepigget hundestejle kan leve i både ferskvand og brakvand og er en almindelig art i brakvandssøer. Derudover har Miljøstyrelsen ved fiskeundersøgelser fundet nipigget hundestejle, gedde, karuds, rudskalle og ål.

Der er sket et markant fald i bestanden af fisk fra 2010 til 2017. Der er mange skarver ved Keldsnor, og det er muligt, at skarverne er en medvirkende årsag til, at der er færre fisk.

I bredzonen i Keldsnor er der i alt fundet 15 arter af bunddyr, hvilket er et meget lavt antal for danske søer. Bunddyrsfaunaen består hovedsagelig af krebsdyr, der har evnen til at tilpasse sig til det brakke miljø.