Planter

Planterne har stor betydning for livet i søen. Undervandsplanter er følsomme over for forringelser i vandkvaliteten i form af for eksempel forringet sigtdybde eller øget indhold af planteplankton/klorofyl. Planterne er dermed en god indikator for vandkvaliteten.

Miljøstyrelsen undersøger undervandsplanter og flydebladsplanter i Furesø cirka hvert tredje år ved at undersøge forskellige punkter på i alt 29 linjer i søen.

Kortet viser de linjer og punkter, som Miljøstyrelsen undersøger for planter i Furesø.

Undervandsplanter

Furesøs undervandsplanter er godt dokumenteret helt tilbage til 1920’erne, hvor søen blev beskrevet som klarvandet og usædvanligt artsrig. Der var planter, som dækkede bunden helt ud til 7 meters dybde. Siden faldt vandets klarhed, og det påvirkede både undervandsplanternes udbredelse og rigdommen af arter.

Da Miljøstyrelsen begyndte at overvåge søen i 1989, voksede planterne kun ud til mellem 4 og 6 meter. Omkring år 2000 blev det bedre, og i 2012 toppede situationen med planter ud til knap 11 meters dybde. Miljøstyrelsens undersøgelser i 2015 og 2017 peger på, at grænsen for, hvor langt planterne kan vokse ud, igen er blevet lavere og bevæger sig mod niveauet i 1990’erne.

Ved de nyere planteundersøgelser i Furesø steg antallet af arter. Ved den seneste undersøgelse i 2017 blev der fundet 19 arter af undervandsplanter i søen, herunder flere arter af kransnålalger.
De mest almindelige arter i søen var skør kransnål samt børstebladet vandaks, som findes i rigtig mange danske søer, også brakvandssøer.

Kransnålalger regnes trods navnet for undervandplanter. I Furesø er der fundet fire arter af kransnålalger, nemlig skør, almindelig, tyk og ru kransnål. Når disse planter vokser i søen, er det tegn på, at vandkvaliteten er god.

Børstebladet vandaks var i 2017 den mest udbredte vandplante i søer og også den der findes i størst mængde i Furesø. Foto Miljøstyrelsen

Kransnålalger. Foto Miljøstyrelsen

Udbredelse af undervandsplanter

Der er pænt mange undervandsplanter i Furesø. Det er blandt andet på grund af det klare vand, som giver lyset mulighed for at trænge ned i vandet, hvor det giver gode vækstbetingelser for planterne.

I starten af den periode, hvor Miljøstyrelsen har overvåget vandplanter i Furesø, så man på hele søen som ét samlet bassin. I 2006 begyndte man at opdele planteundersøgelserne efter hovedbassinet og Storekalv, fordi de to bassiner er meget forskellige.

I 2004 dækkede undervandsplanterne cirka 20 procent af bunden, og planterne voksede ud til maksimalt 7,5 meters dybde. I nogle år, hvor sigtdybden har været meget lav, har undervandsplanterne dækket mindre områder af bunden.

I 2017 var dækningen af planter i søen faldet til cirka 7 procent, og dybdegrænsen var faldet til 5,5 meter. I Storekalv var det plantedækkede areal derimod steget til knap 39 procent. Den invasive art Smalbladet vandpest blev samme år fundet i Storekalv sammen med blandt andet børstebladet vandaks, som ligeledes primært blev fundet i Storekalv. Derimod blev hjertebladet vandaks primært fundet i hovedbassinet. Skør kransnål var sporadisk udbredt langs søbredden hele søen rundt.

De blå punkter viser den største dybde hvor der er fundet planter i Furesøen det pågældende år.

De grønne punkter viser Relativ Plantedækket Areal (RPA), som angiver hvor stort et område i procent af søens bund, som er dækket med planter i perioden 1993 - 2005. I den periode så man på hele søen som ét samlet bassin.

De grønne punkter viser Relativ Plantedækket Areal (RPA), som angiver hvor stort et område i procent af søens bund, som er dækket med planter i Furesøens hovedbassin i perioden fra 2006 til 2017. I 2006 begyndte man at opdele planteundersøgelserne efter Furesøens hovedbassinet og Storekalv, fordi de to bassiner er meget forskellige.

De grønne punkter viser Relativ Plantedækket Areal (RPA), som angiver hvor stort et område i procent af søens bund, som er dækket med planter i Storekalv i perioden fra 2006 til 2017. I 2006 begyndte man at opdele planteundersøgelserne efter Furesøens hovedbassinet og Storekalv, fordi de to bassiner er meget forskellige.

Forholdene for undervandsplanterne i Furesø er blevet bedre i løbet af de år, hvor Miljøstyrelsen har overvåget søen. Det kan man særligt se på antallet af arter. Undervandsplanternes udbredelse toppede i 2012, efter at vandet over ti år var blevet mere klart, hvilket gav planterne mulighed for at vokse på større dybder. Efter 2012 er de ikke mere vokset ud til så store dybder, og udbredelsen af planter i det dybere hovedbassin er faldet. I den mere lavvandene Storekalv har planterne derimod siden 2006 dækket et større areal.
Der er dog store udsving, som kan skyldes skiftende vejr. Men det kan også skyldes naturlige ændringer i bestanden af rovfisk, som i sidste ende også påvirker det skyggende planteplankton.
I det store og dybe hovedbassin er der mindre udsving end i Storekalv, der som sagt er mere lavvandet, og hvor vilkårene for undervandsplanter er helt anderledes. I hovedbassinet bliver den næring, der ledes til søen, fortrinsvist lagret på så store dybder, at undervandsplanterne mangler lys for at kunne vokse. I Storekalv er forholdene helt anderledes, da planterne her kan vokse i substrat med høj næringsværdi. Det betyder, at man indimellem kan se en næsten eksplosiv vækst af en enkelt art som for eksempel smalbladet vandpest.

Billede af smalbladet vandpest. Foto Miljøstyrelsen

Undervandsplanter anvendes i vandområdeplanerne som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Furesø.

Links

Læs om restaureringen af Furesø: https://www.dmu.dk/Pub/FR636_Del2.pdf