Planteplankton

Planteplankton er mikroskopiske alger, der svæver frit i vandet. De er første led i fødekæden, og nogle arter kan vokse så hurtigt, at antallet bliver fordoblet på en dag eller to.

Planteplanktonet reagerer hurtigt på ændringer i de forhold, der har betydning for væksten så som lys og hvor mange næringsstoffer, der er i vandet. Det høje indhold af fosfor og kvælstof i Furesø medfører derfor en høj produktion af planteplankton.

Miljøstyrelsen undersøger planteplankton 12 gange om året hvert sjette år på det dybeste sted i søen. Her bliver der fra den øvre vandmasse taget prøver for at undersøge mængden og artssammensætningen af planteplankton.

Mangfoldigt planktonsamfund

Furesø er en dyb sø, hvor vandet om sommeren er delt i to eller flere dele af temperaturspringlag. Miljøstyrelsen undersøger plankton i den øverste del af søen, hvor der er lys og hvor plankton kan vokse, men hvor kun en lille del af søens mange arter af planteplankton viser sig.

Furesø rummer en stor mangfoldighed af arter. Gennem årene er der registreret over 600 forskellige arter af planteplankton. I søens dybere lag findes der sandsynligvis hvilestadier af de fleste af disse arter. De dukker op i de øverste lag, når vækstvilkårene her bliver passende. Miljøstyrelsen har i de enkelte års undersøgelser fundet mellem 80 til 150 arter.

Blågrønalger

Især arter af Microcystis gjorde i mange år søen meget grøn og uklar om sommeren. Microcystis danner kolonier, hvor en enkelt koloni består af mange hundrede celler, som ligger sammen i klumper af gelé.

Blågrønalger kan ligge så tæt, at vandet ligner grøn maling. De kan bevæge sig op og ned i vandet ved hjælp af luftbobler. Derfor klarer de sig godt i dybe søer med springlag, hvor algerne både får adgang til næringsstofferne i søens dybe lag og lyset i søens øvre lag.
Microcystis kan som mange andre blågrønalger være giftige for dyr og mennesker.

Furealger

I et helt årti var der hvert år masseforekomst af furealgerne Ceratium hirundinella og Ceratium furcoides i Furesø.

Furealger er meget større end de fleste andre alger. Hver celle har to svingtråde og en slags øje, og de kan æde andre alger og bakterier. På den måde er de ikke fuldstændig afhængige af sollys for at leve.
Furealger kan vandre op og ned i vandet igennem springlaget, hvor de får lys oppe ved overfladen og næring nede ved bunden. De har ligesom blågrønalgerne rigtig gode vilkår i dybe lagdelte søer som Furesø, hvor der er et stort lager af næringsstoffer på bunden.

Kiselalger

Kiselalger har i Furesø som i mange andre søer deres storhedstid om foråret. Hvis der ikke kommer masseforekomster af andre alger om sommeren, bliver de ved med at udgøre en betydelig andel af biomassen hele året.

I Furesø er der rigtig mange af de små skiveformede alger af slægterne Stephanodiscus og Cyclotella og trådformede kiselalger af slægten Aulacoseira.

Hos kiselalger ligger hver celle inden i en hård skal af silicium-salte. Hver skal består af to halvdele, som skilles ad, når cellen deler sig. Så danner den nye celle en ny halvdel, hvis kant ligger inden for den gamle cellehalvdels kant.
Kiselalger kan ikke bevæge sig i vandet, så de har fordel af, at der er omrøring i søen, så de ikke synker ned mod den mørke bund. Når der er rigtig mange kiselalger, er vandet brungrønt og uklart. Kiselalger er ikke giftige.

Udvikling i Furesø

I de første undersøgelser af planteplankton i 1989 og frem til 1994 var planteplankton i Furesø domineret af store opblomstringer af blågrønalger hver sensommer. Så skete der et skift i planktonsamfundet. Fra 1995 til 2004 blev furealger den dominerende algegruppe med meget høj biomasse.

Man ser ofte furealger i moderat mængde i danske søer, der har god miljøtilstand. Skiftet fra masseforekomst af blågrønalger til masseforekomst af furealger i Furesø midt i 90erne er ikke i sig selv et tegn på, at vandkvaliteten er blevet bedre. Der findes også masseforekomster af furealger i søer, der er ekstremt belastede med næringsstoffer, andre steder i verden.
Siden 2005 har planteplankton været mere varieret og med lavere biomasse, hvor der har været flest kiselalger. Det viser, at miljøtilstanden i Furesø er blevet markant bedre.

Billedet viser en kiselalge af slægten Stephanidiscus. Cellen ligger inde i en todelt kiselskal, som har form som en petriskål. På dette foto ses kloroplasterne indeni cellen.
Billedet viser en kiselalge af slægten Stephanidiscus. Cellen ligger inde i en todelt kiselskal, som har form som en petriskål. På dette foto ses kloroplasterne indeni cellen. Foto Planktontax Økolab

Billedet viser furealgen Ceratium furcoides. Den har et panser, der er sammensat af plader, og kan æde bakterier.Billedet viser furealgen Ceratium furcoides. Den har et panser, der er sammensat af plader, og kan æde bakterier. Foto Planktontax Økolab

Klorofyl

Planteplankton indeholder klorofyl, som er nødvendigt for, at planktonet kan udnytte sollysets energi til vækst. Koncentrationen af klorofyl bruges som et mål for, hvor meget planteplankton der er i vandet og er dermed et indirekte mål for vandkvaliteten i søen.

Miljøstyrelsen måler klorofylindholdet 19 gange om året hvert andet år (fra 2015) på en målestation, der ligger i den dybeste del af søen.

Indholdet af klorofyl i søvandet var højest i 1990’erne, hvor gennemsnittet varierede voldsomt mellem cirka 12 og 66 mikrogram pr. liter. Siden da er der sket et fald til cirka 10 til 20 mikrogram klorofyl pr. liter med de bedste år i 2007, 2008 og 2009, hvor der kun var cirka 5 mikrogram pr. liter. I 2017 var gennemsnittet på 11,6 mikrogram pr. liter.
Faldet skyldes, at der skete et fald i søvandets indhold af fosfor, fordi der blev opfisket skidtfisk som skaller og brasen, og de dybere vandmasser blev iltet.

De grønne punkter viser koncentrationen af klorofyl i den øvre vandmasse over en årrække i Furesø.
De grønne punkter viser koncentrationen af klorofyl i den øvre vandmasse over en årrække i Furesø.

Resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser af klorofyl anvendes sammen med undersøgelser af planteplanton i vandområdeplanerne som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Furesø. (Se under faneblad Vandområdeplan)

Links

Se resultater fra undersøgelser af klorofyl i Furesø på Danmarks Miljøportal

Data og oplysninger om klorofyl stammer fra en rapport fra Aarhus Universitet: http://dce2.au.dk/pub/SR259.pdf