Kort Resumé

Furesø har et areal på 933 hektar fordelt på et stort hovedbassin med en gennemsnitlig dybde på 16,5 m og en mere lavvandet vig, Storekalv, som er 2,5 meter dyb i gennemsnit. Furesø er Danmarks dybeste sø. Den er cirka 37,7 meter dyb på sit dybeste sted og er temperatur-lagdelt i sommerhalvåret. Furesø ligger delvist i kommunerne Furesø, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal nord for København. Miljøstyrelsen har undersøgt forholdene i Furesø intensivt gennem mange år.

Økologisk tilstand

Resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser af planteplankton, klorofyl, planter og fisk anvendes i vandområdeplanerne som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Furesø.

Ved den seneste vurdering af tilstanden i Vandområdeplan 2015-2021 viste undersøgelserne, at der er moderat økologisk tilstand for planteplankton og fisk og høj tilstand for planter, hvilket er den bedste tilstand. Samlet set er den økologiske tilstand for Furesøen moderat.
En ny vurdering af den økologiske tilstand i Furesø vil blive lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027.

Næringsstoffer

Indholdet af fosfor og kvælstof i Furesø er faldet i den periode, hvor Miljøstyrelsen har overvåget den. Faldet skyldes, at der bliver udledt færre næringsstoffer fra det åbne land omkring søen. Søen er dog stadig påvirket af især fosfor. Rensningen af spildevand blev bedre tilbage i 1970’erne og 1980’erne, og derfor er Furesø i dag primært belastet af det fosfor, som tidligere blev udledt til søen og som er ophobet i søbunden.

Planteplankton, klorofyl og sigtdybde

I den periode, hvor Miljøstyrelsen har overvåget planteplankton, har sammensætningen af arter ændret sig markant. Fra 1989 til 1994 var Furesø domineret af blågrønalger, som kan ligge så tæt, at vandet ligner grøn maling. I 1995 og frem til 2004 var søen domineret af en anden algegruppe med masseforekomst af furealgerne Ceratium hirundinella og Ceratium furcoides. Siden 2005 har planteplanktonet været mere varierende med en lavere biomasse.

Indholdet af klorofyl i Furesø er faldet i den periode, hvor Miljøstyrelsen har foretaget målinger. Indholdet har dog svinget meget. Det højeste indhold af klorofyl blev målt i 1994, hvor gennemsnittet var på 66 mikrogram pr. liter. I 2017 var gennemsnittet nede på 11,6 mikrogram pr. liter.
Sigtdybden har udviklet sig positivt i hele den periode, hvor Miljøstyrelsen har målt den.

Sigtdybden er steget fra cirka 2,5 meter i gennemsnit til cirka 4 meter. Sigtdybden var bedst i 2008 med mere end 5 meters sigtdybde i gennemsnit. 

Planter, fisk og bunddyr

Furesø har gennem mange år været berømt for, at bunden er tæt dækket med relativt mange forskellige undervandsplanter, som vokser ud til dybder på 8 meter. Ved Miljøstyrelsens seneste planteundersøgelse blev der fundet mere end tyve arter. Det er på grund af det klare vand. Planterne er spredt nær bredden rundt om hovedbassinet og i det lavvandede område i Storekalv. Skør kransnål og børstebladet vandaks er de mest almindelige arter.

Det klare vand i Furesø skyldes blandt andet vandremuslingen, som menes at have levet i søen i mere end 150 år. Furesø har andre specielle bunddyr, herunder nogle krebsdyr som har levet i Furesø siden sidste istid. Miljøstyrelsen finder som det eneste sted i Danmark med jævne mellemrum disse reliktkrebs i Furesø. Bunden ved søens breder er meget varieret. Det skaber gode forhold for mange forskellige bunddyr.

Ved fiskeundersøgelserne bliver følgende ni arter altid fundet i Furesø: aborre, brasen, gedde, hork, løje, rudskalle, sandart, skalle og smelt. Derudover har Miljøstyrelsen nogle år registreret sude og ferskvandskvabbe. Den mest almindelige fiskeart i søen, både med hensyn til antal og vægt, er aborre efterfulgt af skalle og hork.