Geografi og fysiske forhold

Dybden i Furesø varierer meget. Hovedbassinet er i gennemsnit 16,5 meter dybt, mens den nordøstlige del af søen kaldet Storekalv i gennemsnit er 2,5 meter dyb. Søen er 37,7 meter dyb på sit dybeste sted. Det gør den til Danmarks dybeste sø.

Dybdekort over Furesøen med placering af prøvetagningsstationen, som ligger på det dybeste sted i søen. Her udtager Miljøstyrelsen vand- og planteplanktonprøver, samt måler sigtdybde og profiler af temperatur og ilt.Dybdekort over Furesøen med placering af prøvetagningsstationen, som ligger på det dybeste sted i søen. Her udtager Miljøstyrelsen vand- og planteplanktonprøver, samt måler sigtdybde og profiler af temperatur og ilt.

Søen ligger i et system af tunneldale, som blev dannet under sidste istid, hvor store kræfter fra smeltevand borede dybe huller i undergrunden. Da den største del af søens hovedbassin består af dybere bassiner, opbygger søen regelmæssigt en stabil lagdeling med koldt vand i bunden og varmere vand i de øverste vandlag. Denne lagdeling opstår for det meste i 10 til 15 meters dybde. Det gælder for eksempel det sted, hvor Miljøstyrelsens prøvetagningsstation er, som er det dybeste sted i søen.

Furesø ligger delvist i Furesø, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk kommuner nord for København. På søens nord- og østlige side ligger byerne Stavnsholt, Bistrup og Virum helt ned til søen.

Oplandet syd for Furesø er hovedsageligt leret og sandet moræneland, som er gennemskåret af tunneldale og dødishuller. Oplandet nord for Furesø er let kuperet moræneflade med fladbakker og flere dødishuller. Størstedelen af oplandet er bebygget. Foruden villaer er der en del lysåben skov umiddelbart rundt om søen.

Furesø har tre hovedtilløb, som kommer fra Mølleåen, Dumpedalsrenden og Vejlesø Kanal. Mølleåen fortsætter som afløb i søens sydlige ende og ender i Øresund.

Kort over oplandet til Furesø samt søens placering i Danmark.Kort over oplandet til Furesø samt søens placering i Danmark.

Befolkningstallet i søens byopland blev mangedoblet fra 1900 til 1975. Det betød, at Furesø særligt i 1970’erne og 1980’erne blev forurenet med spildevand. Denne forurening er blevet betydeligt mindre, i forbindelse med at byernes spildevand nu sendes til rensningsanlæg.

For at forbedre tilstanden i Furesø igangsatte kommuner og de daværende amter en restaurering af søen i midten af 2000’erne. I den forbindelse blev ikke ønskede fiskearter opfisket, og bundvandet blev iltet. Søen er dog stadig påvirket af de store mængder fosfor, der tidligere blev udledt til søen. Fosforen er ophobet i søbunden og kan frigives, når der er iltfrie forhold ved bunden, hvilket ofte sker om sommeren i varmt og vindstille vejr.

Fosforen bliver også frigivet ved kraftig vind, fordi søbunden bliver hvirvlet op. Søen er desuden stadig belastet med fosfor udefra, da der stadig bliver ledt fosfor til søen primært fra rensningsanlæg og regnvandsbetingede udledninger. Men belastningen med fosfor, som er lagret i selve søen, er mere alvorlig, da vandets opholdstid i søen er op til 15 år. Det tager derfor lang tid at få fosforen skyllet ud.

Den rekreative udnyttelse af Furesø er stor, fordi den ligger tæt på byer. Der bliver badet, sejlet og lystfisket på søen. Det kræver dispensation at sejle for motor på søen.

Billede af badeområdet i Furesø. Foto MiljøstyrelsenBillede af badeområdet i Furesø. Foto Miljøstyrelsen

Links

Se oplysninger om tilførslen af næringsstoffer til Furesø i Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Sjælland