Fisk

Fiskesammensætningen i en sø har stor betydning for livet i søen. En klarvandet sø er domineret af rovfisk som gedder og større aborrer. Derimod er en uklar sø domineret af skalle og brasen, som spiser dyreplankton og dermed giver planteplankton rigtig gode vækstvilkår i søen. Sammensætningen af fisk kan således være årsag til at den økologiske tilstand i søen ikke er god.

Miljøstyrelsen undersøger fisk i Furesø cirka hvert sjette år.

Garn sættes sidst på eftermiddagen og tages op tidlig morgen. I løbet af de dage der fiskes, vil Miljøstyrelsen typisk være at finde tæt på søen, hvor garnene røgtes, og fiskene måles og vejes.
Garn sættes sidst på eftermiddagen og tages op tidlig morgen. I løbet af de dage der fiskes, vil Miljøstyrelsen typisk være at finde tæt på søen, hvor garnene røgtes, og fiskene måles og vejes. Foto Miljøstyrelsen

Fiskearter

Der er ved fiskeundersøgelsen i 2017 fundet 11 arter i Furesø. Det er aborre, brasen, gedde, hork, løje, rudskalle, sandart, skalle, smelt, suder og ål. Tidligere blev der også fanget brasenskalle og ferskvandskvabbe. Der lever højst sandsynligt ikke ørred i søen, men i Mølleåen kan man finde bækørred. Der er lidt flere fiskearter i Furesø end gennemsnittet for danske søer.

Fiskebestanden

Ved Miljøstyrelsens første undersøgelser i 1990’erne var sammensætningen af fisk atypisk for en sø med Furesøs karakteristika. Som regel dominerer aborre og skalle den type af søer, men i Furesø udgjorde brasen og smelt en større del af fiskene end normalt. Brasen har det med at rode bunden op for at finde føde. Når der er mange brasen, bliver vandet derfor mere uklart, og der bliver hvirvlet næringsstoffer op fra bunden.

Den atypiske fiskesammensætning betød også, at dyreplanktonet i Furesø i højere grad blev spist af fiskene. Da der derfor kom til at mangle dyreplankton til at spise planteplanktonet, betød det, at planteplanktonet kunne vokse mere uhæmmet. Det skabte dårligere lysforhold i vandet.
I perioden 2000 - 2004 besluttede kommunerne og de daværende amter at opfiske mere end 200 ton skidtfisk i form af brasen og skalle for at rette op på fiskesammensætningen.

Fiskesammensætning fordelt på antal og vægt af de mest normale arter i Furesø i 2017.
Fiskesammensætning fordelt på antal og vægt af de mest normale arter i Furesø i 2017.

Den mest almindelige art i søen i 2017, både med hensyn til antal og vægt, er nu aborre efterfulgt af skalle og hork. Se billedet af de mange aborrer som venter på at blive målt og vejet. Øvrige arter som rudskalle og gedde varierer noget med hensyn til bestandens størrelse, men den er normal for søtypen.

Billede af skalle. Foto MiljøstyrelsenBillede af skalle. Foto Miljøstyrelsen

Sammensætningen af fisk i Furesø har ændret sig, og i dag er der rigtig mange aborrer, hvorimod der kun er få brasener. Som følge af iltningen kan fiskene nu søge føde hele sommeren på søens store barbund, og det udnytter især aborren. Den trives godt på barbundens bunddyr og kommer hurtigt op i en størrelse, hvor den kan fungere som rovfisk. De mange store aborrer holder antallet af skaller og især brasener nede. Formålet med at opfiske skidtfisk var at opnå en bedre balance mellem rovfisk og fredfisk. Det mål er således nået, og det betyder at fiskebestanden i dag i mindre grad end tidligere påvirker søen negativt.

Fisk anvendes i vandområdeplanerne som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Furesø.

Links

Læs om restaureringen af Furesø: https://www.dmu.dk/Pub/FR636_Del2.pdf