Bunddyr

Bunddyr er en naturlig del af søens dyreliv og findes over hele søens bund, hvis iltforholdene er gode nok. Bunddyr er vigtige i omsætningen af søens alger og vandplanter og af de blade og grene, som bliver tilført søen fra omgivelserne. Bunddyr er derudover vigtig føde for søens fisk, men også for fugle i den tid hvor vandinsekterne går på vingerne.

I søens bredzone er der som regel mange arter af bunddyr, fordi der ofte er mange forskellige levesteder. Det kan være områder med rørskov eller undervandsplanter, og det kan være en vekslende bund af sten, grus, sand eller mudder. Vindpåvirkning og søens størrelse og form og dybde er med til at bestemme mangfoldigheden af levesteder. På søens større dybder er søbunden mere ensartet af dynd, og der er derfor færre arter af bunddyr end inde ved bredden.

Bunddyrene afspejler på flere måder søens tilstand. I bredzonen har søens næringsrighed indflydelse på algebegroning og mængden af føde, hvilket har betydning for bunddyrene. I lagdelte søer er længden af den iltfrie periode på søens dybere dele afgørende for forekomsten af bunddyr.

Bunddyrene fortæller samtidig noget om fiskebestanden, da fisk foretrækker snegle, vandbiller, vandtæger og dansemyg. I fiskerige søer vil der som regel være ret få bunddyr, som overvejende er små, fordi fiskene æder de største.

Bunddyr i bredzonen anvendes i de kommende vandområdeplaner som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Furesø.

Miljøstyrelsen har i 2017 undersøgt bunddyrene på fire målestationer ved bredden af Furesø.Miljøstyrelsen har i 2017 undersøgt bunddyrene på fire målestationer ved bredden af Furesø.

Antal arter og dyr i bredzonen

Ved undersøgelsen i 2017 fandt Miljøstyrelsen 65 arter af bunddyr ved bredden af Furesø. De fordeler sig på 13 arter af vårfluer, 13 dansemyg, 7 snegle, 6 vandbiller og 27 arter i mindre grupper. 65 arter af bunddyr er et højt antal for danske søer.

Undersøgelsen viste, at antallet af arter på mellem 32 og 39 var nogenlunde den samme langs de undersøgte bredder af Furesø. Færrest arter blev fundet ved søens østlige bred, hvor der til gengæld var flere dyr end de andre steder.

Alle de fire steder, som Miljøstyrelsen har undersøgt, ligger ved brændingskyster med en varieret bund af sten, grus, sand, trærødder og nedsunket dødt træ. Bunden er således rig på forskellige levesteder for bunddyr. Derfor er der også nogenlunde lige mange arter og antal dyr på de fire undersøgte steder.

Generelt er der ikke mange dyr af hver art i Furesø, bortset fra enkelte arter som der er mange af. Storkrebs er den gruppe med absolut flest dyr efterfulgt af vårfluer, vandbiller, snegle, orme, døgnfluer og muslinger.

Bredzonens mest almindelige arter er vandbænkebider Asellus aquaticus, ferskvandstangloppe Gammarus lacustris, søklobillen Oulimnius tuberculatus, orme, ærtemusling Pisidium og vårfluerne; Polycentropus flavomaculatus og Lepidostoma hirtum.

Dyrene er alle vigtige for omsætningen af organisk stof i bredzonen, hvor nogle dyr sønderdeler plantemateriale og andre enten er sedimentædere, filtratorer eller skrabere.

Søens talrige vandbænkebidere er for eksempel sedimentædere, mens de mange ferskvandstanglopper fortrinsvist sønderdeler plantemateriale. De forholdsvis mange arter af snegle vidner om, at algebegroningen i søens bredzone varierer.

Vårfluen Lepidostoma hirtum med sit karakteristiske firkantet hus lever i bredzonen Furesø.Vårfluen Lepidostoma hirtum med sit karakteristiske firkantet hus lever i bredzonen Furesø. Foto Fiskeøkologisk Laboratorium

Søjlerne viser antallet af arter, der er fundet i bredzonen i 2017, fordelt på forskellige grupper af bunddyr.
Søjlerne viser antallet af arter, der er fundet i bredzonen i 2017, fordelt på forskellige grupper af bunddyr.

Søjlerne viser det gennemsnitlige antal af dyr pr. station, der er fundet i bredzonen i 2017, fordelt på forskellige grupper af bunddyr.
Søjlerne viser det gennemsnitlige antal af dyr pr. station, der er fundet i bredzonen i 2017, fordelt på forskellige grupper af bunddyr.

Karakteristiske arter

Blandt de mere interessante bunddyr i Furesø er flere arter, der stiller høje krav til vandets iltindhold. Heriblandt to husbyggende vårfluer Lepidostoma hirtum og Goera pilosa. Når disse vårfluer lever i vandløb, er det tegn på, at vandløbet er rent.

Når der lever arter med høje krav til miljøet, hænger det sammen med, at bredderne har karakter af brændingskyst. Det betyder nemlig gode leveforhold med en varieret bund, blotlagte sten og iltet vand.

En anden interessant vårflue er den rørboende Tinodes waeneri, der bygger gange af fine sandkorn på sten og træ i brændingszonen, hvor den blandt andet lever af at spise trådalger.

Blandt søens snegle optræder flodnerit Theodoxus fluviatilis, der er nem at kende på sit særprægede nærmest konkylieformede runde miniaturehus.

Langs søens bredder lever også øresnegl Radix auricularia. Den er godt 3 centimeter stor og dermed en af vores største mosesnegle.

På sten og træ langs søens bredder lever søklobillen Oulimnius tuberculatus, der ofte lever i rene søer. Modsat mange vandbiller har denne lille sorte vandbille ikke brug for ilt fra luften. Den trækker vejret under vandet både som larve og som voksen.

Den særprægede flodnerit Theodoxus fluviatilis er blandt de almindelige snegle i bredzonen i Furesø.Den særprægede flodnerit Theodoxus fluviatilis er blandt de almindelige snegle i bredzonen i Furesø. Foto Fiskeøkologisk Laboratorium

Invasive arter

I Furesø lever vandremusling Dreissena polymorpha. Arten er invasiv og findes i dag vidt udbredt i danske søer og vandsystemer. Vandremuslingen fortrænger de naturlige bestande af snegle fra søens skalbanker.

I bredzonen sætter vandremuslingen sig på de hjemmehørende dammuslinger og malermuslinger på en måde, så muslingerne bliver kvalt. Når der er mange vandremuslinger, kan de påvirke søen ved at filtrere alger fra vandet, som derved bliver klarere.

Vandremusling Dreissena polymorpha, der er invasiv og lever vidt udbredt i bredzonen og skalbanker i Furesø.Vandremusling Dreissena polymorpha, der er invasiv og lever vidt udbredt i bredzonen og skalbanker i Furesø. Foto Fiskeøkologisk Laboratorium

Bunddyr i søens dybere områder

Der findes nogle ældre overvågningsdata fra 2004 og 2005 i Furesø, hvor undersøgelserne blev foretaget på dybt vand i dybden 23-29 meter.

Ved undersøgelserne fandt man 7 til 8 arter af bunddyr. Mest almindelige var orme og dansemyggen Chironomus anthracinus. Derudover var der ærtemusling Pisidium og enkelte arter af dansemyg, der alle til en vis grad kan klare ringe iltindhold i bundvandet.

Bunddyrene på de dybere dele af søen er alle karakteristiske for søer, hvor der i perioder er dårlige iltforhold ved bunden.

I Furesø lever dansemyggen Chironomus anthracinus. Det er en såkaldt ”karakter-art” for den dybe del af bunden i dybe, rene søer, hvor den i ekstrem grad er tilpasset livet som sedimentæder under iltfattige forhold ved bunden.

Denne dansemyg har en særlig evne til at vedblive med at optage ilt, selv når ilten i vandet forsvinder. Det er fordi den kan trække vejret ved at nedbryde særlige sukkerdepoter i kroppen. Chironomus anthracinus er kun kendt fra enkelte andre danske søer, blandt andet Esrum Sø, Hampen Sø og Hald Sø.

Andre specielle bunddyr i Furesø er reliktkrebsen Mysis relicta, der blev fundet ved undersøgelsen i 2004. Denne særprægede ferskvandsreje har levet i Furesø siden søen blev dannet efter istiden og lever på søens sandede bund på dybere vand. Mysis relicta er en af to reliktkrebs, der lever i Furesø.