Planteplankton

Planteplankton er mikroskopiske alger, der svæver frit i vandet. De er første led i fødekæden, og nogle arter kan vokse så hurtigt, at antallet bliver fordoblet på en dag eller to.
Planteplanktonet reagerer hurtigt på ændringer i de forhold, der har betydning for væksten så som lys og hvor mange næringsstoffer, der er i vandet. Det moderate indhold af fosfor og kvælstof i Engelsholm Sø medfører derfor en moderat produktion af planteplankton.
Miljøstyrelsen undersøger planteplankton 12 gange om året hvert sjette år på det dybeste sted i søen. Her bliver der fra den øvre vandmasse taget prøver for at undersøge mængden og artssammensætningen af planteplankton.

Et typisk planktonsamfund

Engelsholm Sø er lavvandet og næringsrig. Det er en søtype, som er meget almindelig i Danmark. Planteplankton i søen har samme årsrytme næsten hvert år, som svarer til en typisk dansk sø. Om foråret dominerer kiselalger, om sommeren dominerer blågrønalger eller furealger, og om efteråret er det igen kiselalgernes tur.

Kiselalger

Hos kiselalgen ligger hver celle inde i en hård skal af silicium-salte. Hver skal består af to halvdele, som bliver skilt ad, når cellen deler sig. Så danner den nye celle en ny halvdel, hvis kant ligger inden for den gamle cellehalvdels kant. Kiselalgen kan ikke bevæge sig i vandet. Derfor har den fordel af, at der er omrøring i søen, så den ikke synker mod den mørke bund.

Billedet viser kiselalgen Asterionella formosa. De encellede alger har hver sin todelte aflange skal, og cellerne sidder sammen i en stjerneformet koloni (Maria Temponeras, Planktontax Økolab). Foto Planktontax Økolab

Den mest almindelige kiselalge i Engelsholm Sø er Asterionella formosa. Den har aflange celler, der danner stjerneformede kolonier. Når der er rigtig mange kiselalger, er vandet brungrønt og uigennemsigtigt. Kiselalger er ikke giftige.

Blågrønalger

Mange arter af blågrønalger er giftige for dyr og mennesker. Der er ofte rigtig mange af dem i meget næringsrige søer. Blågrønalger overvintrer på bunden af søer og kan danne ubehagelige opblomstringer på kort tid.

Blågrønalger kan ligge så tæt, at vandet ligner grøn maling. De kan bevæge sig op og ned i vandet ved hjælp af luftbobler, så de klarer sig godt i varmt og stille vejr, hvor andre alger synker til bunds.

I Engelsholm sø er blågrønalger af slægten Aphanizomenon meget almindelige. Hos Aphanizomenon danner de encellede alger tråde, og trådene ligger ofte sammen i bundter.

Furealger

Furealgen er meget større end de fleste andre slags alger. Hver celle har to svingtråde og en slags øje, og den kan æde andre alger og bakterier. På den måde er den ikke fuldstændig afhængig af sollys for at leve.

Furealgen kan vandre op og ned i vandet og få lys oppe ved overfladen og næring nede ved bunden. I Engelsholm sø er Ceratium hirundinella den mest almindelige furealge. I Danmark er der ofte Ceratium i søer med moderat næringsbelastning.

Billedet viser en furealge, der tilhører ordenen Peridiniales. Den har er panser, som er sammensat af plader. Den har to svingtråde (Maria Temponeras, Planktontax Økolab). Foto Planktontax Økolab

Udvikling i planteplankton

I starten af halvfemserne var der enorme opblomstringer af blågrønalger i Engelsholm Sø. Blågrønalgerne gjorde søen virkelig plumret og uigennemsigtig.

I 1994 faldt mængden af blågrønalger kraftigt, og fra da og frem til 1997 var blågrønalgerne ikke mere fuldstændigt dominerende.

I 1998 startede en ny periode med endnu bedre tilstand i søen. Her var der endnu færre alger og flere forskellige arter.

Siden 1997 har furealgen domineret næsten hver sommer. Kun enkelte år har der været moderate opblomstringer af blågrønalger om sommeren.

Forandringerne i planktonsamfundet i Engelsholm Sø tyder på, at søens økologiske tilstand er blevet stabil og markant bedre.

Klorofyl

Planteplankton indeholder klorofyl, som er nødvendigt for, at planktonet kan udnytte sollysets energi til vækst. Koncentrationen af klorofyl er et mål for, hvor meget planteplankton der er i vandet og dermed et indirekte mål for vandkvaliteten i søen.

Miljøstyrelsen måler klorofylindholdet 19 gange om året hvert andet år (fra 2015) på en målestation, der ligger i den dybeste del af søen.

Fra 1989 til 1994 er vandets indhold af klorofyl mere end halveret til cirka 40 mikrogram pr. liter. I samme periode faldt søvandets indhold af fosfor og kvælstof. Fra 1994 og frem til 2017 har indholdet af klorofyl svinget, men generelt ændrer indholdet sig ikke.

Punkterne viser den gennemsnitlige koncentration af klorofyl i den øvre vandmasse over en årrække i Engelsholm Sø.

Aarhus Universitet viser i rapporten Søer 2016, at indholdet af klorofyl er faldet markant i Engelsholm Sø i perioden 1989-2016. Det samme gælder halvdelen af de 15 øvrige søer, som blev undersøgt i samme periode. Ændringerne i indholdet af klorofyl var størst i den første del af perioden i både Engelsholm Sø og de øvrige undersøgte søer.

Resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser af klorofyl anvendes sammen med undersøgelser af planteplanton i vandområdeplanerne som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Engelsholm Sø. (Se under faneblad Vandområdeplan)

Links

Find data om klorofyl i Engelsholm Sø på Danmarks Miljøportal

Data og oplysninger om klorofyl stammer fra en rapport fra Aarhus Universitet: http://dce2.au.dk/pub/SR259.pdf