Fisk

Fiskesammensætningen i en sø har stor betydning for livet i søen. En klarvandet sø er domineret af rovfisk som gedder og større aborrer. Derimod er en uklar sø domineret af skalle og brasen, som spiser dyreplankton og dermed giver planteplankton rigtig gode vækstvilkår i søen. Sammensætningen af fisk kan således være årsag til at den økologiske tilstand i søen ikke er god.

Miljøstyrelsen undersøger fisk i Engelsholm Sø cirka hvert sjette år.

Fiskearter

Miljøstyrelsen har registreret aborre, brasen, gedde, hork, rudskalle, skalle og ål ved samtlige fiskeundersøgelser i Engelsholm Søer. I de ældre undersøgelser er der ligeledes blevet registreret grundling, sandart og ørred.

Fiskebestanden

Ved fiskeundersøgelsen i 2017 var de to mest almindelige arter skalle og aborre målt på antal samt aborre og skalle målt på vægt.

Fiskesammensætning fordelt på antal og vægt ud fra seneste fiskeundersøgelse i 2017
Fiskesammensætning fordelt på antal og vægt ud fra seneste fiskeundersøgelse i 2017

Jo mere næring der er i vandet, jo bedre vækstbetingelser har planteplanktonet. Planteplankton bliver spist af dafnier og andre smådyr, som igen bliver spist af skidtfisk som skaller og brasener. Hvis fiskebestanden er sund, bliver disse skidtfisk holdt nede af rovfisk. Det har vist sig, at selv om tilførslen af næring til en sø er kommet ned på et acceptabelt niveau, så kan en skæv sammensætning af fiskebestanden med for få rovfisk i forhold til skidtfisk, være med til at fastholde søen i en negativ miljøtilstand. Der kan således være nødvendigt at lave for eksempel en opfiskning af skidtfisk.
I 1990 viste en fiskeundersøgelse, at der var alt for mange skidtfisk som skaller og brasener i forhold til rovfisk i Engelsholm Sø. Derfor besluttede det daværende Vejle Amt at lave et indgreb i fiskebestanden.
Der blev i årene 1992-1996 fjernet cirka 23 ton skidtfisk fra søen. Der blev opfisket 6 ton skaller og 16,6 ton brasener. I 2005 blev der opfisket igen, denne gang 11,5 ton fisk, hovedsageligt store skaller.

Billede af opfiskningen i Engelsholm Sø, juni 1995 Foto MiljøstyrelsenBillede af opfiskningen i Engelsholm Sø, juni 1995 Foto Miljøstyrelsen

Billede af skalle. Foto Miljøstyrelsen
Billede af skalle. Foto Miljøstyrelsen

Billede af brasen fra Engelsholm Sø. Foto Miljøstyrelsen.
Billede af brasen fra Engelsholm Sø. Foto Miljøstyrelsen.

Fiskefangstens størrelse angives typisk som CPUE (Catch Per Unit Effort), det vil sige den gennemsnitlige fangst af fisk pr. net, opgjort som henholdsvis antal og biomasse målt i gram. Fangsten opdeles ligeledes efter størrelse med længde over og under 10 cm. Resultaterne er baseret på et antal net, hvis antal og placering er bestemt og fordelt i forhold til søens størrelse og dybde.

I Engelsholm Sø er både antallet og biomassen af fisk faldet markant over hele perioden. Noget tyder derfor på at opfiskningen har haft den ønskede effekt.

Figuren viser fangstens størrelse ved forskellige fiskeundersøgelser angivet i CPUE (Catch Per Unit Effort), som er den gennemsnitlige fangst af fisk pr. garn målt som antal eller biomasse i gram.
Figuren viser fangstens størrelse ved forskellige fiskeundersøgelser angivet i CPUE (Catch Per Unit Effort), som er den gennemsnitlige fangst af fisk pr. garn målt som antal eller biomasse i gram.

Fisk anvendes i vandområdeplanerne som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Engelsholm Sø.

 

Links

Data og oplysninger om fisk stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet: https://dce2.au.dk/pub/SR354.pdf