Planteplankton

Planteplankton er mikroskopiske alger, der svæver frit i vandet. De er første led i fødekæden, og nogle arter kan vokse så hurtigt, at antallet bliver fordoblet på en dag eller to.

Planteplanktonet reagerer hurtigt på ændringer i de forhold, der har betydning for væksten så som lys og hvor mange næringsstoffer, der er i vandet. Det høje indhold af fosfor og kvælstof i Bryrup Langsø medfører derfor en høj produktion af planteplankton.

Miljøstyrelsen undersøger planteplankton 12 gange om året hvert sjette år på det dybeste sted i søen. Her bliver der fra den øvre vandmasse taget prøver for at undersøge mængden og artssammensætningen af planteplankton.

Billedet taget fra en drone viser opblomstring af blågrønalger i Bryrup Langsø, hvilket er typisk for søen om sensommeren. Bemærk sporet fra svanerne. Foto MiljøstyrelsenBilledet taget fra en drone viser opblomstring af blågrønalger i Bryrup Langsø, hvilket er meget typisk for søen om sensommeren. Foto Miljøstyrelsen

Ændret planktonsamfund

Den biologiske mangfoldighed af planteplankton i den næringsrige Bryrup Langsø er meget høj. Miljøstyrelsen har enkelte år registreret op imod 200 forskellige arter og i alt over 600 forskellige arter af planteplankton igennem årene.

Siden de første undersøgelser af planteplankton i 1989 og frem til 2007, var planteplankton i Bryrup Langsø domineret af store opblomstringer af blågrønalger hver sensommer.

Siden 2008 virker planteplankton i søen forandret, og kiselalger og furealger skiftes med blågrønalgerne til at være den algegruppe, der fylder mest i søen. Forandringen kan tyde på, at den økologiske tilstand i søen langsomt bliver bedre.

Blågrønalger

Især arter af den kolonidannende Microcystis gjorde i mange år søen meget grøn og uigennemsigtig om sommeren. En koloni af Microcystis består af mange hundrede celler, som ligger sammen i klumper af gelé. Blågrønalger kan ligge så tæt, at vandet ligner grøn maling. De kan bevæge sig op og ned i vandet ved hjælp af luftbobler, så de klarer sig godt i varmt og stille vejr, hvor andre alger synker til bunds. Microcystis kan som mange andre blågrønalger være giftige for dyr og mennesker.

Blågrønalger overvintrer på bunden af søer og kan på kort tid danne ubehagelige opblomstringer. Der er stadig mange blågrønalger i Bryrup Langsø, og i 2017 dannede arter af Microcystis igen en stor opblomstring sidst på sommeren. Der er fare for, at de bliver helt dominerende igen i de kommende år, når temperaturen stiger på grund af klimaforandringerne.

Billedet viser kolonier af blågrønalgen Microcystis. Mange hundrede encellede organismer ligger sammen i geléklumper.  Foto Planktontax Økolab.
Billedet viser kolonier af blågrønalgen Microcystis. Mange hundrede encellede organismer ligger sammen i geléklumper.  Foto Planktontax Økolab.

Kisealger

Hos kiselalger ligger hver celle inde i en hård skal af silicium-salte. Hver skal består af to halvdele, som skilles ad, når den deler sig. Så danner den nye celle en ny halvdel, hvis kant ligger inden for den gamle cellehalvdels kant. Kiselalger kan ikke bevæge sig i vandet, så de har fordel af, at der er omrøring i søen, så de ikke synker mod den mørke bund.

Kiselalger har deres storhedstid om foråret, før blågrønalger overtager søen. Nogle år bliver de ved med at dominere hele året. I Bryrup Langsø er der rigtig mange af de skiveformede alger af slægten Stephanodiscus. Også de aflange kiselalger Ulnaria acus og Asterionella formosa fylder meget nogle år.
Når der er rigtig mange kiselalger, er vandet brungrønt og uigennemsigtigt. Kiselalger er ikke giftige.

Furealger

I 2015 var der en masseforekomst af furealgerne Ceratium rhomvoides og Ceratium hirundinella i Bryrup Langsø.

Furealger er meget større end de fleste andre slags alger. Hver celle har to svingtråde og en slags øje, og de kan godt æde andre alger og bakterier. På den måde er de ikke fuldstændigt afhængige af at få sollys at leve af. De encellede organismer af slægten Ceratium kan vandre op og ned i vandet og få lys oppe ved overfladen og næring ved bunden.

I Danmark er der flest Ceratium i næringsfattige søer, så en opblomstring af Ceratium er en god nyhed for Bryrup Langsø, der viser at søens tilstand er blevet bedre igennem de senere år.

Klorofyl

Planteplankton indeholder klorofyl, som er nødvendigt for, at planktonet kan udnytte sollysets energi til vækst. Koncentrationen af klorofyl er et mål for, hvor meget planteplankton der er i vandet og dermed et indirekte mål for vandkvaliteten i søen.

Miljøstyrelsen måler klorofylindholdet 19 gange om året hvert andet år (fra 2015) på en målestation, der ligger i den dybeste del af søen.

Klorofylniveauet har svinget meget i Bryrup Langsø siden overvågningens start. Det højeste niveau af klorofyl blev målt i 2007 og 2011, hvor sommergennemsnittet begge år var 92 mikrogram pr. liter. Det laveste klorofylniveau på gennemsnitligt 11 mikrogram pr. liter blev målt i 1995, efter at klorofylniveauet var faldet markant igennem en årrække. Faldet hænger sammen med, at der også skete et fald i søvandets indhold af fosfor i den første del af overvågningsperioden indtil 1995. I 2019 var sommergennemsnittet for klorofyl på samme lave niveau som i 1995, nemlig 11,4 mikrogram pr. liter.

""
Punkterne viser den gennemsnitlige koncentration af klorofyl i den øvre vandmasse over en årrække i Bryrup Langsø.

Resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser af klorofyl anvendes sammen med undersøgelser af planteplanton i vandområdeplanerne som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Bryrup Langsø. (Se under faneblad Vandområdeplan)

 

Links

Find data om klorofyl i Bryrup Langsø på Danmarks Miljøportal

Data og oplysninger om klorofyl stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet: https://dce2.au.dk/pub/SR354.pdf