Kort Resumé

Bryrup Langsø har et areal på 38 hektar og er langstrakt i øst-vestlig retning. Selvom søen har en maksimumsdybde på cirka 9 meter, er den kun periodevis lagdelt. Bryrup Langsø ligger i Silkeborg Kommune lige syd for Bryrup. Miljøstyrelsen har undersøgt forholdene i Bryrup Langsø intensivt gennem mange år.

Økologisk tilstand

Resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser af planteplankton, klorofyl, planter og fisk anvendes i Vandområdeplanerne som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Bryrup Langsø.

Ved den seneste vurdering af tilstanden i Vandområdeplan 2015-2021 viste undersøgelserne, at der er ringe økologisk tilstand for planteplankton, moderat tilstand for planter, mens tilstanden for fisk er dårlig. Samlet set er den økologiske tilstand i Bryrup Langsø ’dårlig’.
En ny vurdering af den økologiske tilstand i Bryrup Langsø vil blive lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027.

Næringsstoffer

Koncentrationen af fosfor og kvælstof i Bryrup Langsø er faldet i den periode, hvor Miljøstyrelsen har foretaget målinger. Faldet skyldes en reduktion i udledningen fra det åbne land og afskæring af spildevand i det område, der leder vand til søen.

Søen er dog stadig påvirket af især fosfor. Det skyldes både det fosfor, der hvert år ledes til søen fra oplandet, og det fosfor som tidligere blev udledt til søen og som er ophobet i søbunden.

Planteplankton, klorofyl og sigtdybde

Siden de første undersøgelser af planteplankton i 1989 og frem til 2007 var planteplankton i Bryrup Langsø domineret af store opblomstringer af blågrønalger hver sensommer. Siden 2008 virker planteplankton i søen forandret, og kiselalger og furealger skiftes med blågrønalgerne til at være den algegruppe, der fylder mest i søen. Forandringen kan tyde på, at den økologiske tilstand i søen langsomt bliver bedre.

Klorofylniveauet har svinget meget i Bryrup Langsø siden overvågningens start. Det højeste klorofylniveau blev målt i 2007 og 2011, hvor gennemsnittet var på 92 mikrogram pr. liter begge år. Det laveste klorofylniveau på gennemsnitligt 11 mikrogram pr. liter blev målt i 1995. I 2019 var sigtdybden høj hele året, og gennemsnittet var på 3,6 meter, hvilket er den højeste gennemsnitlige sigtdybde målt i søen.

Generelt varierer sigtdybden mellem cirka 4 meter i vintermånederne til cirka 0,5 meter i sensommeren. Under kiselalgernes opblomstring i foråret er sigtdybden lav, nemlig mindre end 2 meter. Og igen i sensommeren under opblomstringen af blågrønalger kan man ofte registrere årets laveste sigtdybde på cirka 0,5 meter. I 2019 var sigtdybden høj hele året, og gennemsnittet var på 3,6 meter, hvilket er den højeste gennemsnitlige sigtdybde målt i søen.

Planter, fisk og bunddyr

Bryrup Langsø har kun få undervandsplanter. Der er kun fem arter. Det skyldes perioder med uklart vand om sommeren og derudover, at store dele af søen er relativt dybe. De fleste planter er i den vestlige ende af søen, hvor der er mest lavvandet. Vandpest er den mest almindelige art. Fra 2017 er der for første gang kommet planter i søens midterbassin, blandt andet vandpest og en del kruset vandaks. I 2019 var dækningsgraden af planter og dybdegrænsen væsentligt dårligere end i 2017.

Ved fiskeundersøgelserne bliver følgende fem arter altid fundet i Bryrup Langsø: aborre, gedde, hork, rudskalle og skalle. Derudover er der nogle år registreret ål, rimte, sandart, knude og regnbueørred. Den mest almindelige fiskeart i søen er aborre skarpt forfulgt af skalle. De mange skaller fastholder søen i en tilstand med for høj vækst af planteplankton i sensommeren.

I forbindelse med en undersøgelse af bunddyr i 2017 observerede Miljøstyrelsen for første gang vandremusling Dreissena polymorpha i Bryrup Langsø.
Der blev fundet i alt 69 arter af bunddyr i søens bredzone, hvilket er højt for danske søer.

I 2019 observerede Miljøstyrelsen at vandremuslingerne havde bredt sig til at dække store områder af bunden i Bryrup Langsø på nær i vestbassinet og de dybeste områder af søen. Den høje sigtdybde i søen i 2019 hænger sandsynligvis sammen med den markant øgede forekomst af vandremuslinger i søen.