Fisk

Fiskesammensætningen i en sø har stor betydning for livet i søen. En klarvandet sø er domineret af rovfisk som gedder og større aborrer. Derimod er en uklar sø domineret af skalle og brasen, som spiser dyreplankton og dermed giver planteplankton rigtig gode vækstvilkår i søen. Sammensætningen af fisk kan således være årsag til at den økologiske tilstand i søen ikke er god.

Miljøstyrelsen undersøger fisk i Bryrup Langsø cirka hvert sjette år.

Garn sættes sidst på eftermiddagen og tages op tidlig morgen. I løbet af de dage der fiskes, vil Miljøstyrelsen typisk være at finde tæt på søen, hvor garnene røgtes, og fiskene måles og vejes. Foto Miljøstyrelsen

Fiskearter

Der er ved fiskeundersøgelsen i 2017 fundet fem arter i Bryrup Langsø. Det er aborre, gedde, hork, rudskalle og skalle. I 2015 blev der også fundet rimte og ål. Tidligere er der også fanget sandart, knude og regnbueørred. Brasen findes højst sandsynligt ikke i søen. Antallet af arter i søen placerer Bryrup Langsø lidt under gennemsnittet for danske søer.

Fiskebestanden

Den mest almindelige art i søen ud fra antal fisk, som blev fanget i 2017, er aborre efterfulgt af skalle. Målt i vægt er det omvendt: Her dominerer skalle efterfulgt af aborre. Det betyder, at aborrerne generelt er lidt mindre i størrelse end skallerne.

Bestanden af ål er relativt god sammenlignet med andre søer, hvor ålene ikke bliver sat ud. Især i forholdsvis dybe søer med skrænter er ålene tit på dybere vand, end man kan nå dem med elfiskeri. Det er måske grunden til, at de ikke blev registreret i 2017.

Øvrige arter som hork, rudskalle og gedde varierer noget med hensyn til bestandens størrelse, men den er normal for søtypen.

Der er brug for rovfisk for at holde bestanden af skaller nede. Men rovfiskenes vægtmæssige andel af fiskebestanden i Bryrup Langsø er ikke ændret nævneværdigt gennem de seneste cirka 15 år. Det betyder, at den stadig er for lav til at kontrollere bestanden af skalle. De mange skaller fastholder søen i en tilstand med for høj vækst af planteplankton i sensommeren.

Fiskesammensætning fordelt på antal og vægt ud fra seneste fiskeundersøgelse i 2017

Billede af aborrer i forskellige størrelser og også en enkelt skalle. Foto Miljøstyrelsen

Fiskefangstens størrelse angives typisk som CPUE (Catch Per Unit Effort), det vil sige den gennemsnitlige fangst af fisk pr. garn, opgjort som henholdsvis antal og biomasse målt i gram. Fangsten opdeles ligeledes efter størrelse med længde over og under 10 cm. Resultaterne er baseret på et antal garn, hvis antal og placering er bestemt og fordelt i forhold til søens størrelse og dybde.

I Bryrup Langsø er der ingen tydelige udviklingstendenser i forhold til, om antallet eller vægten af fisk ændrer sig. Når CPUE antal stiger, er det tegn på, at der er mange små fisk, hvilket har været tilfældet i Bryrup Langsø i flere år. En god økologisk tilstand i søen kræver, at der kun er få små fisk. Det skyldes, at små fisk spiser dyreplankton, som igen spiser planteplankton. De alt for mange små fisk i Bryrup Langsø betyder, at der ikke er dyreplankton nok til at kontrollere mængden af planteplankton.

Figuren viser fangstens størrelse ved forskellige fiskeundersøgelser angivet i CPUE (Catch Per Unit Effort), som er den gennemsnitlige fangst af fisk pr. garn målt som antal eller biomasse i gram.

Fisk anvendes i vandområdeplanerne som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Bryrup Langsø.

Data og oplysninger om fisk stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet: https://dce2.au.dk/pub/SR354.pdf