Bunddyr

Bunddyr er en naturlig del af søens dyreliv og findes over hele søens bund, hvis iltforholdene er gode nok. Bunddyr er vigtige i omsætningen af søens alger og vandplanter og af de blade og grene, som bliver tilført søen fra omgivelserne. Bunddyr er derudover vigtig føde for søens fisk, men også for fugle i den tid hvor vandinsekterne går på vingerne.

I søens bredzone er der som regel mange arter af bunddyr, fordi der ofte er mange forskellige levesteder. Det kan være områder med rørskov eller undervandsplanter, og det kan være en vekslende bund af sten, grus, sand eller mudder. Vindpåvirkning og søens størrelse og form og dybde er med til at bestemme mangfoldigheden af levesteder. På søens større dybder er søbunden mere ensartet af dynd, og der er derfor færre arter af bunddyr end inde ved bredden.

Bunddyrene afspejler på flere måder søens tilstand. I bredzonen har søens næringsrighed indflydelse på algebegroning og mængden af føde, hvilket har betydning for bunddyrene. I lagdelte søer er længden af den iltfrie periode på søens dybere dele afgørende for forekomsten af bunddyr.

Bunddyrene fortæller samtidig noget om fiskebestanden, da fisk foretrækker snegle, vandbiller, vandtæger og dansemyg. I fiskerige søer vil der som regel være ret få bunddyr, som overvejende er små, fordi fiskene æder de største.

Bunddyr i bredzonen anvendes i de kommende vandområdeplaner som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Bryrup Langsø.

Miljøstyrelsen har i 2017 undersøgt bunddyrene på fire målestationer ved bredden af Bryrup Langsø.

Miljøstyrelsen har i 2017 undersøgt bunddyrene på fire målestationer ved bredden af Bryrup Langsø.

Antal arter og dyr i bredzonen

Ved undersøgelsen i 2017 er der fundet 69 arter af bunddyr i søens bredzone. De fordeler sig på 15 arter af snegle, 12 vårfluer, 8 dansemyg og 34 arter i mindre grupper. 69 arter af bunddyr er et højt antal for danske søer.

Undersøgelsen viser, at der længst mod vest i søen lever færrest arter. Antallet stiger fra søens midte, og mod øst er der næsten dobbelt så mange arter som mod vest. Samme forhold gør sig gældende for antallet af dyr, som også er størst i søens østlige ende. Forskellen hænger sammen med søens øst-vest vendte orientering med en større vindpåvirkning og brændingskyst mod øst. Her er søbunden mere varieret og vandet bedre iltet. Målestationen længst mod vest ligger tæt ved søens badestrand, hvilket også kan påvirke antallet af arter og dyr negativt på grund af forstyrrelser af badende gæster.

Generelt er der ikke mange dyr af hver art, bortset fra enkelte arter som findes i større mængder. Storkrebs er den gruppe med flest dyr efterfulgt af snegle, muslinger og orme. Bredzonens mest almindelige arter er vandbænkebider Asellus aquaticus, ferskvandstangloppe Gammarus pulex, orme, ærtemusling Pisidium, bønnemusling Sphaerium, blæresnegl Physa fontinalis og stor mosesnegl Lymnaea stagnalis.

Dyrene er alle vigtige for omsætningen af organisk stof i bredzonen, hvor nogle dyr sønderdeler plantemateriale og andre enten er sedimentædere, filtratorer eller skrabere. Især søens mange arter af snegle fortæller om en varieret grad af algebegroning i søens bredzone.

Søjlerne viser antallet af arter, der er fundet i bredzonen i 2017, fordelt på forskellige grupper af bunddyr.
Søjlerne viser antallet af arter, der er fundet i bredzonen i 2017, fordelt på forskellige grupper af bunddyr.

Søjlerne viser det gennemsnitlige antal af dyr pr. station, der er fundet i bredzonen i 2017, fordelt på forskellige grupper af bunddyr.
Søjlerne viser det gennemsnitlige antal af dyr pr. station, der er fundet i bredzonen i 2017, fordelt på forskellige grupper af bunddyr.

Karakteristiske Arter

Ferskvandstangloppen i Bryrup Langsø er Gammarus pulex, der normalt lever i strømvand og ikke Gammarus lacustris, der almindeligvis lever i søer. Strømvandsformen af ferskvandstangloppe kendes blandt andet fra flere rene og klarvandede grusgravsøer.

Langs søens nordlige kyst lever flere bunddyr med høje krav til vandets iltindhold. Heriblandt de husbyggende vårfluer Notidobia ciliaris og Goera pilosa, den rørboende vårflue Lype phaeopa og den flade døgnflue Kageronia fuscogrisea. De er i vandløb alle karakteriseret som rentvandsarter. At der lever arter med høje krav til miljøet hænger sammen med breddernes karakter af brændingskyst. Det betyder nemlig gode leveforhold med en varieret bund, blotlagte sten og iltet vand. I søens østligste ende tilløber Nimdrup Bæk, hvor flere af de arter, der kræver rent vand, lever og muligvis kan være indvandret fra.

Langs søens vindpåvirkede bredder findes gulstribet åvandkalv Platambus maculatus, der er udbredt lokalt i Jylland.

Vårfluen Goera pilosa med sit karakteristiske hus lever i bredzonen i Bryrup Langsø. Foto Fiskeøkologisk Laboratorium.
Vårfluen Goera pilosa med sit karakteristiske hus lever i bredzonen i Bryrup Langsø. Foto Fiskeøkologisk Laboratorium.

Den affladede døgnflue Kageronia fuscogrisea er en af de karakteristiske døgnfluer i Bryrup Langsø. Foto Fiskeøkologisk Laboratorium.

Den affladede døgnflue Kageronia fuscogrisea er en af de karakteristiske døgnfluer i Bryrup Langsø. Foto Fiskeøkologisk Laboratorium.

Invasive arter

I forbindelse med undersøgelsen af bunddyr i 2017 er det første gang, at Miljøstyrelsen ser vandremusling Dreissena polymorpha i søen. Arten er invasiv og findes i dag vidt udbredt i danske søer og vandsystemer. Vandremuslingen fortrænger de naturlige bestande af snegle fra søens skalbanker.

I bredzonen sætter de sig på de hjemmehørende dammuslinger og malermuslinger på en måde, så muslingerne bliver kvalt. Når der er mange vandremuslinger, kan de påvirke søen ved at filtrere alger fra vandet, som derved bliver klarere.

Vandremusling Dreissena polymorpha, der er invasiv og lever vidt udbredt i bredzonen og skalbanker i Bryrup Langsø. Foto Fiskeøkologisk Laboratorium.

Vandremusling Dreissena polymorpha, der er invasiv og lever vidt udbredt i bredzonen og skalbanker i Bryrup Langsø. Foto Fiskeøkologisk Laboratorium.

Bunddyr i søens dybere områder

Der findes nogle ældre overvågningsdata fra 2004-2006 i Bryrup Langsø, hvor undersøgelserne blev foretaget i de dybere områder af søen.

Ved undersøgelserne er der fundet mellem 9 og 12 arter af bunddyr. Mest almindelig er orme og glasmyggen Charoborus flavicans. Derudover optræder flere arter af dansemyg, heriblandt Chironumus plumosus, der er hårdfør overfor ringe iltindhold i bundvandet.

Bunddyrene på de dybere dele af søen er hårdføre arter, som er almindelige i søer, hvor der i perioder er dårlige iltforhold ved bunden.

Som bunddyr er glasmyggen speciel, da den om natten vandrer mod overfladen og æder på dyreplankton. Om dagen er den ”let” nedgravet og beskyttet fra fiskenes rov i den dyndede bund, oftest hvor lyset ikke når ned.

 

Data og oplysninger om bunddyr stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet: https://dce2.au.dk/pub/SR354.pdf