Hav og fjord

Fra skibe sender Miljøstyrelsen sonder med sensorer ned i hele vandets dybde og måler profiler af saltholdighed, temperatur, ilt og lys. Målingerne sker på vanddybder fra under 0,5 meter i fjorde ned til ca. 90 meter i åbne, dybe farvandsområder.

Sonderne bruges også til at tage vandprøver i forskellige dybder. Vandprøverne bliver analyseret for deres indhold af blandt andet nitrat, ammonium, fosfor og klorofyl.

Der bliver også indsamlet sedimentprøver til at bestemme indholdet af kvælstof og fosfor i havbunden.

På målestationer i havet sænker Miljøstyrelsen net ned i vandet og tager vandprøver for at opsamle plante- og dyreplankton. Størrelsen af plankton kan være ned til en tusindedel millimeter og op til et par millimeter. Planktonets arter, antal og kulstofbiomasse bliver bestemt.

Mængden af planteplankton bliver målt som klorofylindhold i vandprøver. Og væksten af planteplankton måles ved inkubering i laboratoriet med radioaktivt mærket kulstof, ¹⁴ C.

Om sommeren måler Miljøstyrelsen, hvor ålegræs og andre marine blomsterplanter og tang er udbredt, hvor dybt de vokser, og eventuelt hvor store områder de dækker.

Målingerne bliver foretaget af dykkere eller med videoslæder, der trækkes gennem planternes vokseområder. I Vadehavet bliver ålegræssets udbredelse målt med fotografering fra fly.

Både tang og anden vegetation i havet bliver målt langs 50 meter til 1 kilometer lange linjer ud fra kysten.

I forårsmånederne undersøges dyrene, der lever i havbunden - orme, muslinger og krebsdyr. Hvilke arter er der, hvor mange er der af hver art, og hvad er deres biomasse?

Miljøstyrelsen undersøger sjældne og truede havnaturtyper som stenrev, boblerev - hvor der bobler metangas op - og sandbanker. Undersøgelserne består i at registrere det plante- og dyreliv, der er specifikt for disse naturtyper.

Hvor udbredte de enkelte arter er, og hvor mange der er af hver art, giver et billede af tilstanden i området. Undersøgelserne bliver foretaget af dykkere og ved indsamling af bundprøver.

Miljøstyrelsen overvåger havpattedyr som gråsæl, spættet sæl og marsvin. Tællinger bliver foretaget fra fly eller ved akustiske undersøgelser, hvor marsvinelyde optages i vandet. For visse arter overvåges også unger og dyrenes spæklag.

I delprogrammet Hav og fjord overvåger Miljøstyrelsen nogle få fuglearter som lom og havdykand.

Miljøstyrelsen registrerer ikke-hjemmehørende arter som stillehavsøsters, sargassotang og arter af børsteorm. Med en ny metode, eDNA, måler man rester af DNA i vandet, hvor arterne har været. Dermed kan man afsløre sådanne arter. Metoden kan bruges i små vandprøver.

Miljøstyrelsen undersøger indhold af miljøfarlige forurenende stoffer i havbund, i muslinger og i fisk. I havbunden måler Miljøstyrelsen indholdet af blandt andet phenoler og blødgørere. I muslinger og fisk undersøger Miljøstyrelsen indholdet af blandt andet metaller, klorerede pesticider og bromerede flammehæmmere.

Effekter af stofferne bliver undersøgt på snegle, muslinger og fisk. Her undersøges blandt andet celleskader og effekter på reproduktionen.

Der registreres affald fra havet langs udvalgte strande. Det sker i områder på 100 meter langs kystlinjen og i en bredde, der sikrer, at alt marint affald bliver registreret.

Mikroplast bliver registreret i havbunden og i udvalgte fiskearter og mallemukker.

Der måles kontinuert lavfrekvent undervandsstøj fra skibe.

De datatekniske anvisninger (dTA’er) beskriver den konkrete fremgangsmåde i forbindelse med Miljøstyrelsens behandling af NOVANA-data. Databehandlingen omfatter indtastning eller overførsel, beregning og kvalitetssikring af data, der indsamles i forbindelse med NOVANA-overvågningen og gemmes i autoritative fagsystemer.

dTA - DM02 - Makroalger og Hårdbundsfauna

dTA - DM06 - Næringsstoffer i marint sediment

dTA - DM07 - MFS i marint sediment

dTA - DM08 - MFS i marine muslinger og fisk