Grundvand

Miljøstyrelsen måler kvaliteten og mængden af grundvand ved at tage prøver af grundvandet og måle i boringer over hele landet.

Her pejles grundvandsstanden. Foto: Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen overvåger grundvandet for at vurdere, om vandet lever op til de nationale og internationale målsætninger om, at der skal være nok af det, og at den kemiske sammensætning skal være god. Kvaliteten og mængden af grundvand har betydning for natur, vandmiljø og drikkevand.

Miljøfarlige forurenende stoffer og næringsstoffer kan sive ned til grundvandet. Kvaliteten af grundvandet kan også blive påvirket af ændringer i regnmængderne og af stigende havspejl. Mængden af grundvand kan falde og den kemiske sammensætning blive ændret, hvis der pumpes mere op, end der dannes.

Alle vandværker skal kontrollere det vand, de pumper op, for et antal stoffer. Det er Miljøstyrelsen, der beslutter, hvilke stoffer vandværkerne som minimum skal kontrollere for, - den såkaldte boringskontrol. Hvis Miljøstyrelsen finder nye, uønskede stoffer, kan disse stoffer blive føjet til boringskontrollen.

Ved at overvåge grundvandet kan Miljøstyrelsen tegne et samlet billede af tilstanden og af, hvordan den har udviklet sig. Dermed kan Miljøstyrelsen levere viden om, hvordan nationale miljøtiltag virker. Miljøstyrelsen sikrer samtidig, at politikere kan træffe beslutning om fremtidige miljøtiltag på et oplyst grundlag.

 

Hvor overvåger Miljøstyrelsen grundvand?

Miljøstyrelsen pejler og tager prøver i omkring 1200 indtag fordelt i alle grundvandsforekomster eller grupper af forekomster i hele landet. Der kan blive taget prøver flere forskellige steder i den enkelte forekomst.

Prøverne bliver taget i mellem 5 og mere end 100 meters dybde alt efter, hvor dybt grundvandsforekomsterne ligger.

 

Hvor tit overvåger Miljøstyrelsen grundvand?

Miljøstyrelsen har automatiske loggere i en række boringer, som uden afbrydelse måler, hvor dybt vandspejlet ligger. Manuelle pejlinger foretager Miljøstyrelsen en gang om året i alle overvågningsboringer.

I nogle boringer bliver der taget kemiske prøver hvert år. I andre boringer bliver der taget prøver med op til fem års mellemrum. Hvis en analyse viser, at grundvandet indeholder for store mængder af et miljøfarligt forurenende stof, bliver prøven gentaget oftere.

Grundvandets alder bliver analyseret en enkelt gang i alle boringer.

 

Mål, vi skal opnå

Kravet til grundvand i Danmark er, at det har god kemisk tilstand, og at der er nok af det. Det er både af hensyn til drikkevandet og af hensyn til vandløb, søer og fjorde, som grundvandet indgår i forbindelse med.

God kemisk kvalitet er som regel opnået, når grundvandet ikke indeholder andre stoffer end dem, der naturligt findes i jorden. Det er et grundlæggende princip i Danmark, at grundvandet skal kunne drikkes efter blot at være iltet og filtreret. Det er kun muligt, hvis grundvandets kemiske kvalitet er god.

God kemisk kvalitet betyder også, at grundvandet ikke kan forurene overfladevand, som det er i kontakt med. Vandløb eller naturområder kan være præget af udstrømmende grundvand, og tilførsel af tilstrækkelige mængder af grundvand kan have betydning for miljøtilstanden.

Sådan overvåger Miljøstyrelsen grundvand

Miljøstyrelsen måler mængden og kvaliteten af grundvand ved at pejle og tage vandprøver.