Tilskud til sammenhængende arealer i Natura 2000 områder

Tilskud til omdrift og permanent græs er omfattet af statsstøttegodkendelse fra EU. Tilskud til naturarealer udbetales efter de minimis reglerne.

Den danske stat må kun udbetale et begrænset beløb i de minimis støtte til landets lodsejere, for ikke at give dem en konkurrencemæssig fordel på markedet. Der må derfor indenfor en periode på 3 regnskabsår kun modtages 20.000 €. Det er altså nødvendigt at tænke på, hvor meget man tidligere har fået eller har planer om at søge, inden man tager naturarealer med i sin ansøgning.

Tilskuddet er en engangskompensation for et 20-årigt indkomsttab.

Ja, der er tale om tilskud, der i udgangspunktet regnes som skattepligtig indkomst. For endelig afklaring eller yderligere spørgsmål, anbefaler vi at kontakte Skat.

LBST har oplyst følgende: Grundbetaling og Ø-støtte (hvis du i øvrigt overholder betingelserne herfor) samt "Tilskud til Pleje af græs-og naturarealer" (Tilsagnstype: 56, 57, 66 og 67).

Nej, der vil ske kompensation for nogle af de samme tiltag (ingen sprøjtning eller handelsgødning), hvis man får begge tilskud, hvilket ikke er lovligt.

Nej.

Nej, der er tale om to forskellige typer tilskud.

LBST har oplyst følgende: MVJ står for ”Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger”. Det var en lang række forskellige foranstaltninger, som blev givet i perioden fra 1994 til 2006. Tilsagnene kunne være 5-, 10- eller 20-årige. Nogle af de 20-årige MVJ-tilsagn løber stadig. Det er f.eks. tilsagn om Udtagning af agerjord, Ændret afvanding og Miljøvenlig drift af græs- og naturarealer. Tilsagnene blev givet i de Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL-områder).

MVJ blev fra og med 2007 afløst af 5-årige tilsagn under ordningen Pleje af græs- og naturarealer (PLG). Her gives tilskud til afgræsning eller slæt i sommerperioden under forskellige betingelser, som er fastsat i den for ansøgningsåret gældende bekendtgørelse. Disse tilsagn blev i starten også givet i SFL-områderne, men er siden blevet målrettet særligt værdifulde naturarealer; såsom de særligt udpegede Natura 2000-områder til pleje samt arealer med Høj Natur Værdi (HNV-værdi).

Hvis der modtages tilskud til sammenhængende arealer, er der krav om, at gødskning skal ophøre, bortset fra den gødning der efterlades fra græssende dyr, jf.§ 5, stk. 2, nr. 3. Spørgsmål om gødningsregnskab og maksimalt dyretryk ved græsning henhører under LBST’s regler.

Nej. Hvis der ikke har været søgt landbrugsstøtte på arealet i det pågældende år eller arealet ikke er registret med Landbrugsstyrelsens afgrødekoder, vil arealets anvendelse i det pågældende år blive vurderet konkret, herunder eksempelvis i dialog med Landbrusstyrelsen.

De restriktioner, der ligger i skovlovens bestemmelser for fredskovspligt, er ikke forenelige med de restriktioner, der ligger i tilskud til sammenhængende arealer.

Det vil f.eks. ikke være tilladt at gentilplante sit fredskovspligtige areal (til højstammet skov) inden for sammenhængende arealer, fordi man skal grave i jorden – hvilket er i strid med formålet med tilskudsordningen til sammenhængende arealer.

Der må heller ikke jordbearbejdes, gødskes e.l. på de naturligt forekomne lysåbne habitater, derfor er de arealer allerede dækket af de samme forpligtigelser, som sammenhængende arealer giver.

Ja. I tilfælde af, at der ansøges om et højere beløb end tilskudspuljen rummer i det indeværende år, bliver ansøgningerne prioriteret. Herefter vil der kunne blive givet tilbud om delvist tilsagn til den sidste ansøgning inden for de økonomiske midler, der er tilbage, hvilket fremgår af bekendtgørelsens § 7, Stk. 6: ” Såfremt en ansøgning efter prioritering ikke kan rummes inden for beløbsrammen, jf. § 9, men hvor beløbsrammen ikke er brugt, kan Miljøstyrelsen fastsætte nærmere vilkår og frister for tilbud om tilpasning af ansøgning.” 

Ved tilretning af ansøgte polygoner, f.eks. udklipning af vand og vej, vil der også blive meddelt et delvist tilsagn.

De skal tegnes som ét areal, men Miljøstyrelsen vurderer arealanvendelsen på de to dele hver for sig sådan, at kompensationen beregnes ud fra alle de forskellige indberettede afgrødekoder fra det pågældende år.

Ansøgningen må gerne bestå af delarealer, men hvert delareal skal være sammenhængende og må ikke opdeles af vej, vand o.l. der er mere end 6 meter bredt. Et areal skal være sammenhængende i mere end 4 meter for at kunne vurderes som ét areal.

Arealet skal ”røre” ved et areal med indsatsbehov (naturtyperne med grøn signatur i MiljøGIS). Berøringen skal være en linie på mindst 4 meter. Det accepteres, at arealet ligger i tilknytning til et areal med indsatsbehov, selvom der er en vej e.l. på under 6 meter mellem dem.

Tilgroede arealer skal være under 0,5 ha, for ikke at blive anset som skovarealer. Skovarealer kan ikke opnå tilsagn inden for ordningensrammer. Tilgroede arealer under 0,5 ha vil blive konkret vurderet.

Hvis overtagelsen er dokumenteret, f.eks. ved en handelsaftale eller lignende, kan denne medsendes som dokumentation, og der kan ansøges om tilskud.

Ja, der må gerne tilskudsfodres på arealerne, men der må ikke anlægges fodermarker (med f.eks. majs m.m.), da det antages, at dette forudsætter en jordbearbejdning. Jordbearbejdning er ikke tilladt, idet det strider mod ordningens formål.

Nej, harvning er jordbearbejdning, og det er ikke tilladt, da det strider mod ordningens formål.

Det er tilladt at rydde, så længe rydningen foregår over jorden og der ikke jordbearbejdes.

Det er muligt at søge om tilskud, og lovligt at foretage oprensning af eksisterende grøfter og vandløb, der følger krav fra anden lovgivning (f.eks. vandløbsloven), så længe oprensningen ikke får karakter af ”jordbearbejdning” på jorden ovenfor selve grøften/vandløbet.

For vandløb, der ikke omfattes af vandløbsloven gælder det samme: at oprensningen ikke må få karakter af jordbearbejdning.

Hvis vandløbet er omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3, skal du kontakte kommunen, fordi denne er myndighed derpå. De kan fortælle om det er lovligt at oprense et §3-beskyttet vandløb. Ift. denne tilskudsordning gælder det stadig, at oprensningen ikke må få karakter af ”jordbearbejdning” på jorden ovenfor selve grøften/vandløbet.

De almindelige regler for, hvornår et areal vokser ind i et område, som er omfattet af naturbeskyttelsesloven, er stadig gældende. Arealet bliver derfor ikke automatisk omfattet af naturbeskyttelseslovens §3 ved tinglysning, men kan vokse sig ind i beskyttelsen over tid. Arealet er ligeledes ikke automatisk registreret som habitatnaturtype ved tinglysningen, men kan vokse sig ind i en så god tilstand, at det kan blive registreret som habitatnatur over tid.

Som det står beskrevet i vejledningen og bekendtgørelsen er det muligt for ansøgere at gå sammen i et selskab, en fond eller lignende og udpege én person, der repræsenterer hele ejerkredsen (jf. §8 i bekendtgørelsen). Der kan derfor søges til flere små arealer, der ikke har samme ejer. Der gælder dog stadig samme regler. Det ansøgte areal skal være minimum 1 ha, hvis der søges til flere skal delareal være minimum 1 ha.