Spørgsmål
Landbrug & Fødevarer har anmodet Miljøstyrelsen om at redegøre for det retlige grundlag for, hvorfor § 3-arealer ikke kan kompenseres med den høje kompensationssats under Miljøstyrelsens tilskudsordning for sammenhængende arealer i og i tilknytning til Natura 2000-områder, Miljøstyrelsens tilskudsordning om udtagning af kulstofrige lavbundsjorder med henblik på genopretning af naturlig hydrologi og Landbrugsstyrelsens tilskudsordninger for lavbunds- og vådområdeprojekter.
I den forbindelse har Landbrug & Fødevarer bedt Miljøstyrelsen forholde sig til,
- at § 3-arealer indtil ikrafttrædelsen af naturbeskyttelseslovens § 4 den 1. juli 2022 i visse tilfælde kunne sprøjtes, gødskes og omlægges, hvilket dermed også var tilfældet, da lodsejerne søgte tilskuddet,
- at kommunernes registrering af § 3-arealer i Danmarks Miljøportal (GIS-laget) alene er vejledende, og der derfor kan være tale om fejlagtige udpegninger af § 3-arealer, herunder hvordan en lodsejer skal forholde sig i tilfælde af en fejlagtig udpegning, og
- at der kan være tale om arealer med genopdyrkningsret.
Svar
Miljøstyrelsen og Landbrugsstyrelsen er blevet opmærksomme på, at kompensationsordningerne har været indrettet eller administreret i strid med deres EU-retlige hjemmelsgrundlag, fordi der ikke ved fastsættelsen af kompensationen har været skelnet mellem § 3-arealer og andre arealer. Der har således ikke været taget højde for de driftsmæssige begrænsninger, som § 3-arealer er underlagt i medfør af naturbeskyttelseslovens § 3.[1]
Det følger af ordningernes formål og deres EU-retlige hjemmelsgrundlag, at kompensationen har til formål at kompensere en lodsejer for det tab, der lides. Den høje kompensationssats er fastsat, så den kompenserer for det tab og de ekstra omkostninger, der følger af at udtage arealer i intensiv og kontinuerlig landbrugsmæssig omdrift, hvor arealet bl.a. hyppigt pløjes, jordbehandles, gødskes og tilsås med samme eller ny afgrøde.
Et § 3-areal kan imidlertid ikke drives med intensiv og kontinuerlig landbrugsmæssig omdrift (hverken før eller efter ikrafttrædelsen af naturbeskyttelseslovens § 4). En eng omfattet af § 3-beskyttelsen kan eksempelvis ikke lovligt omlægges hyppigere end hvert 7.-10. år (og kun hvis en sådan omlægning er en fortsættelse af driften på arealet, fra før § 3-beskyttelsen indtraf).[2]
Den forventede indkomst ved drift af et § 3-areal er således i alle tilfælde væsentligt lavere end den forventede indkomst ved intensiv og kontinuerlig landbrugsmæssig omdrift, som den høje kompensationssats er fastsat ud fra. En kompensation med høj sats til et § 3-areal indebærer således en kompensation, der væsentligt overstiger det forventede indtægtstab på arealet. Det er i strid med ordningernes EU-retlige grundlag.
Støtteadministrationen har været tilrettelagt således, at arealtypen til brug for kompensationsberegningen er fastlagt ud fra arealets afgrødekode. Et § 3-areal kan have haft en omdriftsafgrødekode, og kompensationen er derved fejlagtigt blevet fastsat til den høje sats, uagtet at det forventede indkomsttab for arealet som følge naturbeskyttelseslovens § 3 aldrig kan være på niveau med den høje sats. Det er i den forbindelse uden betydning, at § 3-arealet i nogle år har været korrekt registreret med omdriftsafgrødekoder i Internet Markkort, som følge af en lovlig omlægning hvert 7.-10. år.
Styrelserne kan derfor ikke kompensere for udtagning af § 3-arealer med den høje kompensationssats ved nye tildelinger, og styrelserne vil genoptage tidligere tildelinger til § 3-arealer, der er fastsat med den høje kompensationssats, og korrigere beregningen af tilskuddet. Hvis tilskuddet er udbetalt, vil styrelserne rejse krav om tilbagebetaling, medmindre kravet er forældet, jf. nærmere nedenfor for så vidt angår tilskudsordningen for sammenhængende arealer i og i tilknytning til Natura 2000-områder ordningen.
Problemstillingen om fejlagtige tildelinger af tilskud efter den høje kompensationssats er afgrænset til § 3-arealer. Hvis et areal ikke er omfattet af beskyttelsen i naturbeskyttelseslovens § 3, f.eks. hvis der er en genopdyrkningsret på arealet, giver ovenstående vurderinger ikke anledning til at genoptage tilskudstildelingen for det pågældende areal. Tilsvarende er problemstillingen også kun relevant for arealer, der var omfattet af beskyttelsen i naturbeskyttelseslovens § 3 før udtagningsprojektet.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at det følger af § 2, stk. 1, 1. pkt., i bekendtgørelse nr. 401 af 20. april 2023 om beskyttede naturtyper[3], at ”søer, moser og lignende, heder, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiske overdrev, der er dannet, fordi der efter aftale med en offentlig myndighed i en nærmere angiven periode er gennemført en særlig driftsform på et areal, herunder braklægning og/eller pleje af dette, er undtaget fra bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 3, medmindre andet er bestemt i aftalen.”
Arealer omfattet af denne bestemmelse er således som udgangspunkt undtaget fra at ”vokse ind” i naturbeskyttelseslovens § 3, selvom naturen på arealet ellers – som følge af den aftale om en særlig driftsform, der er indgået – udvikler sig til en naturtype omfattet af lovens § 3. Sådanne arealer er således ikke § 3-arealer, og myndighederne er opmærksomme på, at sådanne arealer potentielt kan være fejlagtigt registreret af kommunerne som § 3-arealer.
Det er styrelsernes vurdering, at kommunernes registreringer af et areal som omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 som klart udgangspunkt er retvisende.[4]Der er således ikke en generel tvivl om registreringerne, og styrelserne vil tage udgangspunkt i registreringerne ved deres genoptagelse af sager. Hvis en lodsejer mener, at vedkommendes areal er fejlagtigt registreret som omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, kan lodsejeren henvende sig til den pågældende kommune med den relevante dokumentation og anmode om, at registreringen af arealet fjernes.
[1] Vedtagelsen og ikrafttrædelsen af naturbeskyttelseslovens § 4 er i denne sammenhæng uden betydning, jf. også nærmere nedenfor.
[2] Forslag til lov om naturbeskyttelse, lovforslag nr. 70 af 24. oktober 1991, bemærkninger til §§ 3-7, afsnit 3.7.1. Efter ikrafttrædelsen af naturbeskyttelseslovens § 4 er omlægning ikke længere lovlig.
[3] Tilsvarende følger af § 2 i bekendtgørelse nr. 1067 af 21. august 2018 om beskyttede naturtyper.
[4] Se også konklusionerne fra Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, offentliggjort i 2011 rapporten ”Ændringer i arealet af beskyttede naturtyper 1995-2008 – En stikprøveundersøgelse” Ændringer i arealet af beskyttede naturtyper 1995-2008 - en stikprøveundersøgelse (dmu.dk). Undersøgelsen viste, at der var en vis unøjagtighed i § 3-registeringerne, men det handlede navnlig om, at en række arealer, der var omfattede af naturbeskyttelseslovens § 3, ikke var registrerede af kommunerne som § 3-arealer.