Konsulentmøde om skov- og naturtilskud 2021

16-02-2021

Konsulentmødet om skov- og naturtilskudsordninger 2021 bliver afholdt som online informationsmøde onsdag den 3. marts. Du kan høre mere om tilskudsordninger for skovbruget og åbne naturarealer, som åbner for ansøgninger i år.

Landbrugsstyrelsen og Miljøstyrelsen afholder et fælles online informationsmøde (webinar) om årets tilskudsordninger for skov og natur.

Tid og sted

Mødet kommer til at foregå onsdag den 3. marts kl. 10.00-11.30. Du kan deltage direkte fra din computer, tablet eller telefon.

Indhold

Du kan høre mere om ordningernes formål og indhold og mulighederne for at søge tilskud. Mødet henvender sig primært til konsulenter, der arbejder med skov- og naturordninger.

Landbrugsstyrelsen fortæller om tilskud til:
• Skov med biodiversitetsformål

Miljøstyrelsen fortæller om tilskud til:
• Privat urørt skov
• Sammenhængende arealer i og omkring Natura 2000-områder

Der vil blive afholdt et særskilt webinar om tilskud til skovrejsning i løbet af foråret 2021.

Sådan tilmelder du dig

Det er gratis at deltage i mødet, men tilmelding er nødvendig. Du tilmelder dig online informationsmødet her.

Når du har tilmeldt dig mødet, modtager du en kvitteringsmail med et link, som giver dig adgang til information om webinaret. Via linket kan du også indsende spørgsmål forud for mødet. Hvis du ikke modtager mailen, kan du tjekke, om mailen ligger under ’’reklame’’, ’’uønsket mail’’ eller ’’spam’’ i dit e-mailprogram.

Sådan deltager du

Du deltager i webinaret hjemmefra via din egen computer, telefon eller tablet. Det kræver ikke noget særligt program at deltage i webinaret, men blot at du har adgang til internettet. Når du tilmelder dig mødet, modtager du en kvitteringsmail med et link, som giver dig adgang til information om webinaret. Via linket kan du også indsende spørgsmål forud for mødet.

Dagen før mødet vil du modtage en påmindelsesmail med det samme link.
15 minutter før mødet går i gang, vil du igen modtage en mail med et link, der giver dig adgang til webinaret.

Du deltager ved at trykke på linket. Husk at tænde for lyden ved at trykke på ’unmute’ knappen, der kommer frem på din skærm. Vær opmærksom på, at du først kan høre noget, når webinaret går i gang.

Kontakt

Har du tekniske spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsen på tlf. 22109690 eller sende en e-mail til