Sjælland Syd

Basisanalyser for Natura 2000-områderne på Sjælland Syd.

Flueblomst. Fotograf: Jens Søgaard Hansen

 

Basisanalyse

 

Om området 

Natura 2000-området Allindelille Fredskov består af Allindelille Fredskov og Kastrup Myrdeskov. Hele Natura 2000-området har et samlet areal på 127 ha og består af ét habitatområde.

Skovområdet er beliggende på en op til 20 meter tyk flage af skrivekridt, som isen ved den seneste istid har skubbet helt op til jordoverfladen, hvilket betyder, at kalken præger skovens vegetation usædvanligt meget. En stor del af området består af højstammet bøg, men er i øvrigt meget afvekslende særligt mod nord med rig underskov og lysåbne overdrev.

Dette Natura 2000-område er særligt udpeget for at beskytte skovnaturtypen bøgeskov på kalk og områdets lysåbne partier med kalkoverdrev, som primært findes i den nordlige del af skoven. Botanisk set er det et af landets mest artsrige og særegne områder pga. den kalkrige undergrund.

Den nordlige del af Natura 2000-området er fredet med det formål at sikre og bevare den oprindelige flora og fauna, og indebærer bl.a. forbud mod planteindsamling, færdsel uden for stierne og tilplantning med nåletræer.

Bagholt Mose. Fotograf: Jens Søgaard Hansen

 

Basisanalyse

 

Om området 

Natura 2000-området Bagholt Mose er en mindre moseområde beliggende i Munkeskov på Midtsjælland. Hele Natura 2000-området har et samlet areal på 13 ha og består af ét habitatområde.

Mosen har oprindeligt været en større, tørvedannende højmose. Men efter tidligere tiders tørvegravning under 1. verdenskrig fremstår den i dag som en mosaik af forskellige lysåbne og skovbevoksede mosetyper. En stor del af mosen udgøres således af skovbevokset tørvemose og elle-askeskov. Der findes også enkelte mindre vandhuller med åben vandflade i området, som i øvrigt afvandes af en gennemgående grøft.

Dette Natura 2000-område er særligt udpeget for at beskytte den centrale lysåbne del af mosen bestående af et sent succesionsstadium af naturtypen hængesæk, der i Bagholt Mose forekommer med stedvis kontakt til kalkholdigt vand. Dette gør området til en botanisk perle som levested for en række sjældne planter - herunder orkidéen mygblomst.

Bagholt Mose er fredet med det formål at sikre dens naturindhold, og der er i fredningskendelsen fastsat en minimumskote for vandstanden. Fredningen omfatter 12 ha mose og 5 ha omkransende skov.

Gammel døende bøg med eremit. Fotograf: Kristian Graubæk

 

Basisanalyse

 

Om området 

Natura 2000-området Nordlige del af Sorø Sønderskov udgøres af et skovområde tæt på Sorø by. Hele området har et samlet areal på 85 ha og består af et habitatområde. Skoven er særligt udpeget, fordi den er levested for den sjældne bille eremit, som lever i gamle, delvist hule træer med solbeskinnede trækroner og stammer.

Skoven er domineret af løvskov i varierende alder – herunder bøg på muld, egeblandskov samt elle- og askeskov. Området ligger på fladt til let bakket terræn med vekslende høj- og lavbundsarealer og er gennemskåret af Flommen - en skoveng, der ikke er inkluderet i Natura 2000-området. Det er, sammen med Flommen, omfattet af en fredning fra 1952, som har til formål at bevare arealernes tilstand.

Ulse Sø med rørskov som er levested for rørhøg. Fotograf: Jens Søgaard Hansen

 

Basisanalyse

 

Om området 

Natura 2000-området Søer ved Bregentved og Gisselfeld ligger i et smukt bakkelandskab med fire store søer Ulse Sø, Sø Torup Sø, Ejlemade Sø og Nielstrup Sø. Ulse og Sø Torup søer er opstået i dødishuller efterladt fra sidste istid og har begge dybder over 20 meter. Begge søer er såkaldte kildesøer, hvormed de er grundvandsfødte is tedet for med tilløb. Ejlemade Sø og Nielstrup Sø er lavvandede søer med middelvanddybder på cirka 1 meter. Alle søerne er typisk omkranset af smalle bræmmer af rørskov og gamle træer som overgang til dyrkede marker, der præger de omgivende landskaber. Områdets samlede areal er 522 ha.

Strandeng på Agersø med Agersøfærgen i baggrunden. Fotograf: Jens Søgaard Hansen

 

Basisanalyse

 

Om området 

Natura 2000-området Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø omfatter hele det sydvestsjællandske kystlandskab mellem Bisserup og Skælskør samt et større havområde. Hele Natura 2000-området dækker et areal på 18.200 ha og består af et habitatområde og to fuglebeskyttelsesområder.

Landskabsmæssigt er området karakteriseret ved flade kystarealer, større øer og de store vandområder: Skælskør Fjord og noret inde bag byen, havet og lagunerne Basnæs Nor og Holsteinsborg Nor samt moseområderne ved Borreby Gods og ved Kobæk. De store laguner er blevet adskilt fra havet ved aflejringer af smalle sand- og stenfed. Søerne ved Borreby Gods er opstået ved inddæmninger af en fjordarm, hvoraf Gammelsø blev dannet som en del af et forsvarsværk allerede omkring 1570. Områdets øer, de smalle fed mellem laguner og havet og engene omkring Nysø og Gammelsø er i dag fuglelokaliteter i særklasse.

Dette Natura 2000-område er specielt udpeget for at beskytte de lavvandede hav- og laguneområder, som er vigtige for mange fugle, der lever af marine bunddyr. Langs kysterne findes store strandengs- og mosearealer, der tjener som yngle- og rastelokaliteter for bl.a. klyder, terner, rørhøg og gæs. Området skal desuden især beskytte bestande af klokkefrø samt vinteregeskov, hvoraf der kun er meget få forekomster i Østdanmark. Næsten 3.000 ha af Natura 2000-området indgår i fire vildtreservater, der beskytter fuglelivet mod forstyrrelser.

Susåen ved Herlufsholm set fra Rådmandshave. Fotograf: Kristian H. Kjeldsen

 

Basisanalyse

 

Om området 

Natura 2000-området Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds Mose og Porsmose omfatter tre habitatområder og to fuglebeskyttelsesområder med et samlet areal på ca. 3.900 ha.

Susåen er Sjællands største vandløb og er yderst artsrigt, både hvad angår dyr og vandplanter. Både i Torpe Kanal og i selve Susåen er der registreret få levende individer af tykskallet malermusling, der udover her ellers kun findes i Odense Å-systemet. Tystrup-Bavelse Sø er dannet som en tunneldal fra istiden, der også har sat sit tydelige præg på det omkringliggende bakkelandskab. Søerne er vigtige rasteområder for vandfugle og jagtområde for havørn.

Holmegårds Mose danner kernen i et større mosekompleks i Natura 2000-områdets østlige del og er Østdanmarks største højmose. Store dele af mosens vestlige del er i øjeblikket under genopretning til aktiv højmose.

Ved Næstved ligger Slagmosen med sjældne forekomster af naturtypen indlandssalteng samt Rådmandshave, der er udlagt til urørt skov.

Egetræ med forekomst af eremit. Fotograf: Kristian Graubæk

 

Basisanalyse

 

Om området 

Natura 2000-området Skove ved Vemmetofte udgøres af skove omkring Vemmetofte Kloster ved Faxe. En stor del af skovene er gammel løvskov med et samlet areal på 174 ha. Området er beskyttet som habitatområde, og er specielt udpeget for at beskytte levesteder for billearten eremit, som findes i den gamle dyrehave ved Vemmetofte Kloster samt i en smal stribe af skovområdet Strandskoven langs kysten ud mod Faxe Bugt.

Skovene rummer mange forskellige skovnaturtyper og mange gamle træer, især i Dyrehaven og i Strandskoven. Her findes også hvepsevåge, vandflagermus, skovmår og stor skallesluger. Alle er de afhængige af gamle træer med huller eller hulheder, hvor de kan opholde sig eller yngle.

Heden på Præstø Fed. Fotograf: Gunvor Asbjerg Jørgensen

 

Basisanalyse

 

Om området 

Natura 2000-området Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund omfatter havet og kysterne mellem det sydøstlige Sjælland, Møn og Falster, fra Præstø Fed i nord til Hestehoved Fyr på Falster i syd, fra Farødæmningen i vest til Hollændergrund nord for Ulvshale mod øst. Hele Natura 2000-området dækker et areal på 33.008 ha, hvoraf 28.623 ha er havareal, og består af et habitatområde og to fuglebeskyttelsesområder.

Den marine del af området udgøres af lavvandede bugter og fjorde med sandbund og spredte sten. Strømforholdene er meget varierede og bidrager til et afvekslende kystlandskab. Flere steder aflejrer havet strandvolde i krumoddesystemer, tydeligst på Ulvshale-Nyord og Præstø Fed. Her har vand og vind opbygget landskaber med rev, rullestensstrandvolde, klitter, strandenge og vadeflader. Landarealet er bortset fra Ulvshale,

Præstø Fed og området ved Even mere eller mindre smalle kystnære områder med vekslende lysåbne områder og skovarealer. Dette Natura 2000-område er specielt udpeget for at beskytte en lang række marine og kystnære habitatnaturtyper. Det er desuden udpeget for at beskytte en lang række yngle- og trækfugle. Det er bl.a. trækkende vandfugle, der benytter området som spisekammer på deres vej nord- eller sydover f.eks. spidsand og pibeand samt hovedsageligt kolonirugende kystfugle, hvor rovternen nu har etableret en fast ynglebestand i området.

Spættet sæl yngler i området, og benytter de mange store sten ud for Jungshoved som rasteområde.

Inden for området er der tre vildreservater, der alle er fuglereservater. Der gælder særlige restriktioner for jagt og færdsel for at sikre uforstyrrede områder til træk- og ynglefuglene.

Kystskrænter på sydsiden af Knudshoved Odde. Fotograf: Jens Søgaard Hansen

 

Basisanalyse

 

Om området 

Natura 2000-området Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde omfatter en del af den såkaldte dobbeltkyst langs det sydvestlige Sjælland. Hele Natura 2000-området dækker et areal på 17.959 ha, hvoraf ca. 14.441 ha er havareal og består af et habitatområde og et fuglebeskyttelsesområde.

Området er karakteriseret ved den lavvandede Avnø Fjord og flere kystlaguner som Dybsø Fjord og Karrebæk Fjord. Avnø Fjord afskærmes mod Smålandsfarvandet af en langstrakt randmoræne, Knudshoved Odde, og de største kystlaguner ligger i læ bag øer med strandvolde eller fed, nemlig Svinø, Dybsø og Enø. Derved fremkommer den dobbelte kystlinje, som betyder, at området er rigt på såvel erosionskyster ud mod Smålandsfarvandet som områder med strømlæ, hvor der er dannet marint forland som strandvoldssystemer, vadeområder og strandenge.

Natura 2000-området er specielt udpeget for at beskytte marine og kystnære habitatnaturtyper. Det er desuden udpeget for at beskytte en lang række yngle- og trækfugle, heriblandt flere ynglende terner samt trækkende vandfugle, der benytter kystlaguner og fjorde som fouragerings- og rasteområde.

Spættet sæl yngler med en større bestand i området, og benytter de mange store sten og Avnø Røn i Avnø Fjord som rasteområde. Området er tillige udpeget for at beskytte en af Danmarks største bestande af klokkefrø, som findes på Knudshoved Odde.

Kragholm Strøm og en del af Dybsø Fjord er udpeget til vildtreservat, der beskytter fuglene mod forstyrrelser.

Stor Gøgeurt, som findes på mange af kalkoverdrevene i området. Fotograf: Jens Søgaard Hansen

 

Basisanalyse

 

Om området 

Natura 2000-området omfatter to habitatområder og et fuglebeskyttelsesområde og har et areal på 3.101 ha, hvoraf 2.004 ha er havareal. Området er karakteriseret ved et marint rev, den stejle klint, et stort skovareal, men også en del lysåben natur. De kridtformationer, der danner Møns Klint og landskabet bagved, er opstået ved at undergrundens kridt under istiden er foldet op i en serie af kridtrygge og bakketoppe. Imellem disse findes aflejringer af moræneler samt smeltevandssand og grus. Kalkoverdrevene i området er meget artsrige og er nogle af de vigtigste orkidélokaliteter i Danmark med 18 registrerede arter af orkidéer. Vandrefalken er en fast ynglefugl i området.

Stor gammel eg med eremit. Fotograf: Kristian Graubæk

 

Basisanalyse

 

Om området 

Natura 2000-området Lekkende Dyrehave er en gammel dyrehave i den nordlige del af Hovskov på Sydsjælland. Hele området har et samlet areal på 40 ha og består af et habitatområde. Skoven er særligt udpeget, fordi den er levested for den sjældne bille eremit, som lever i gamle, delvist hule træer med solbeskinnede trækroner og stammer.

Området har karakter af lysåbne arealer vekslende med skovholme og gamle enkeltstående træer og er beliggende på let kuperet terræn med en undergrund af moræneler. Mod nord grænser området op til smeltevandsdalen syd for Ugledige. Området var tidligere en dyrehave, men denne drift er nu ophørt, dog er der en tæt bestand af dåvildt i skovkomplekset, som Lekkende Dyrehave udgør en mindre del af.

Sandklitterne på Hyllekrog med fyret i baggrunden en tidlig morgen. Fotograf: Jens Søgaard Hansen

 

Basisanalyse

 

Om området 

Natura 2000-området Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nord og Hyllekrog-Rødsand omfatter ét habitatområde og fire fuglebeskyttelsesområder med et samlet areal på 78.850 ha hovedsagligt bestående af marine forekomster.

Landskabsmæssigt er området er meget varieret, lige fra sandbanker og strømrender, over lavvandede, kystnære vige til mere revprægede områder med dække af spredte sten i varierende tæthed og størrelse. Der er en del øer og holme i området; de største øer Femø og Fejø i Smålandsfarvandet indgår dog kun med kyststrækninger. Adskillige steder langs kysten se en stærkt modificeret kystlinje - i særligt grad ved Saksfjed og Bøtø Nor, hvor kyststrækningen består af kunstige diger. Andre steder er der friere landskabsdannelse, således langs erosionskysten på Nordvest- og Sydfalster og i form af rev- og krumoddedannelse ved Rødsand og Hyllekrog.

Dette Natura 2000-område er særligt udpeget for at beskytte en række marine og kystnære habitatnaturtyper. Det er desuden udpeget for at beskytte en lang række arter af rastende vandfugle, der benytter området som spisekammer på deres trækrute henholdsvis nord- og sydover, fx mørkbuget knortegås og toppet skallesluger. Andre arter er knyttet til området i forbindelse med anlæg af yngleplads, herunder arter som dværgterne og trane. Som et af de få steder i landet findes der desuden ynglende gråsæl på de vidtstrakte sandbanker ved Rødsand, hvor den findes sammen med spættet sæl.

Indenfor Natura 2000-området er der syv vildtreservater, hvoraf det ene ved Rødsand er et sælreservat. De øvrige er fuglereservater. I alle vildtreservaterne gælder særlige restriktioner i forhold til jagt og færdsel. Desuden indgår der flere fredninger i området, hvoraf større områder som Ravnsby Bakker, Hasselø og Kalvø, Skejten og Lilleø, Frejlev Bøget, Bøtø Nor og Saksfjed Inddæmning og Hyllekrog alle har til formål at sikre naturmæssige, landskabelige og kulturmæssige værdier.

Gamle ege med Eremit. Fotograf: Jens Søgaard Hansen

 

Basisanalyse

 

Om området 

Natura 2000-området Maltrup Skov består af to små delarealer i skoven af samme navn, kystnært ved Sakskøbing Fjord. Hele området har et samlet areal på 2,4 ha og består af et habitatområde. Skoven er særligt udpeget, fordi den er levested for den sjældne bille eremit, som lever i gamle, delvist hule træer med solbeskinnede trækroner og stammer.

Der ses i området forekomst af ældre blandet løvskov på muldholdig jordbund. Det nordligste område domineres af eg, mens det sydlige domineres af bøg. Begge områder omgives af lysåbne engarealer mod sydvest, og mod fjorden afgrænses skovpartierne af en lav skrænt.

Stor kærguldsmed har faste bestande i såvel Horreby Lyng som Listrup Lyng. Fotograf: Jens Søgaard Hansen

 

Basisanalyse

 

Om området 

Natura 2000-området Horreby Lyng og Listrup Lyng omfatter to habitatområder og et fuglebeskyttelsesområde med et samlet areal på 715 ha. Horreby Lyng er den største højmose på Lolland og Falster, i området findes en række karakteristiske højmoseplanter samt den fredede kongebregne.

En stor del af området ved Listrup Lyng udgøres af skovbevokset tørvemose samt bøgeskov. Kun tørvegravene med de brunvandede søer, og de spredte engområder i Hannenov-Ovstrup skovene er lysåbne.

Hvide anemoner med gamle væltede træer. Fotograf: Jens Søgaard Hansen

 

Basisanalyse

 

Om området 

Natura 2000-området Krenkerup Haveskov er et mindre skovområde lige syd for parken til Krenkerup Gods på Lolland. Hele området har et samlet areal på 20 ha og består af et habitatområde. Skoven er særligt udpeget, fordi den er levested for den sjældne bille eremit, som lever i gamle, delvist hule træer med solbeskinnede trækroner og stammer.

Krenkerup Haveskov Skoven er domineret af løvtræs-blandingsskov med især bøg, eg, el, ask og ahorn. Skoven har i en lang årrække ligget urørt. Der er et stort antal gamle træer i skoven – heriblandt nogle af landets ældste bøgetræer på mere end 400 år - og et ret stort antal stående og liggende døde træer, hvilket får skoven til at virke urskovsagtig.

Gæs i luften over Søndersø ved Søholt Gods. Fotograf: Miljøstyrelsen Storstrøm

 

Basisanalyse

 

Om området 

Natura 2000-området Maribosøerne ligger midt på Lolland og har et areal på 3.894 ha. Maribosøerne ligger i et forholdsvist kuperet landskab omgivet af det ellers flade lollandske landbrugsland. Sidste istid efterlod et dødislandskab med fire søer: Søndersø, Røgbølle Sø, Hejrede Sø samt Nørresø. Sidstnævnte ligger dog uden for Natura 2000-området. Søerne er rene, lavvandede og med rig undervegetation. De er rige på øer, holme og næs.

Søerne omgives af et herregårdslandskab med løvskov, enge samt dyrkede marker. Natura 2000-områdets størrelse og variation tilbyder utallige levemuligheder for dyr og planter, og Maribosøerne er således bl.a. kendt for et rigt og varieret fugleliv. Siden 1994 har søerne været en del af den regionale naturpark Maribosøerne.

Gammel døende bøg med eremit. Fotograf: Kristian Graubæk

 

Basisanalyse

 

Om området 

Natura 2000-området Halsted Kloster Dyrehave er et mindre skovområde i den sydvestlige del af Halsted Kloster Dyrehave på Vestlolland. Hele området har et samlet areal på 6 ha og består af et habitatområde. Skoven er særligt udpeget, fordi den er levested for den sjældne bille eremit, som lever i gamle, delvist hule træer med solbeskinnede trækroner og stammer.

Skovarealet præges af lysåben skov med mange gamle træer, primært eg, bøg og lind. Hele området er omfattet af en fredning, som har til formål at sikre, bevare og forbedre de landskabelige, kulturhistoriske og naturhistoriske værdier samt at sikre offentligheden adgang til dele af fredningsområdet.

Fjordterne ved Nakskov Fjord. Fotograf: Naturstyrelsen

 

Basisanalyse

 

Om området 

Natura 2000-området Nakskov Fjord og Inderfjord omfatter størstedelen af Nakskov Fjord, Sønder Nor og et havareal umiddelbart vest for fjorden ude i Langelandsbæltet. Desuden indgår Nakskov Indrefjord, der er en brakvandssø syd for Nakskov By og med forbindelse til fjorden via sluseporte. Området har et samlet areal på 8.474 ha, hvoraf 7.612 ha er hav.

Nakskov Fjord er generelt et åbent marint område med meget lavvandede partier og forskellige bundforhold lige fra rev til sandbanker. Fjorden er gennemskåret af flere dybere sejlrender fra Langelandsbæltet ind mod Nakskov By i bunden af fjorden. I den sydlige del af fjorden findes den store lavvandede kystlagune Søndernor. Der findes 10 øer og holme i fjorden, hvoraf den største er Enehøje. De største øer indeholder landbrug og beboelse, mens de mindste er sandrev. Der ud over indgår Albuen, som er en 5,5 km lang krumodde.

Fjorden er rig på fugleliv - både ynglende fugle, rastende trækfugle og overvintrende fugle. De mange småøer og Albuen giver mulighed for, at jordrugende fugle som terner, måger og vadefugle kan yngle, ligesom det store fladvandede område i fjorden er fødekammer for både ynglefugle, rastende trækfugle og vinterrastende fugle. Havpattedyret marsvin kommer også i området for at fange fisk.

Kystlagunen Stege Nor. Fotograf: Jens Søgaard Hansen

 

Basisanalyse

 

Om området 

Stege Nor er en typisk kystlagune med det snævre udløb ved Stege by. Vandet er brakvand, og mere ferskt end havet omkring Møn. Området omfatter også norets vandpåvirkede bredzone. Noret er lavvandet og den centrale del har dybder ned til tre meter. Bunden består overvejende af sand og mudder, og særligt ved Maglegrund også med enkelte store sten. Kysten omkring noret består af rørsump, kildevæld, rigkær og afgræssede strandenge. Natura 2000-området har et areal på 579 ha, hvoraf over 90 % udgøres af hav.

Kystnære bøgetræer ved Oreby Skov. Fotograf: Jens Søgaard Hansen

 

Basisanalyse

 

Om området 

Natura 2000-området Oreby Skov udgøres af en del af Oreby Skov vest for Vordingborg. Hele området har et samlet areal på 30 ha og består af et habitatområde. Skoven er særligt udpeget, fordi den er levested for den sjældne bille eremit, som lever i gamle, delvist hule træer med solbeskinnede trækroner og stammer.

Området ligger i bunden af den langstrakte randmoræne Knudshoved Odde og er derfor præget af kystskrænter med lavere partier imellem. Da arealet ligger helt ud til kysten er det temmelig forblæst, hvilket har givet området karakter af morbund og med partier af forholdsvis lysåben skov.

Busemarke Mose og Råby Sø. Fotograf: Miljøstyrelsen

 

Basisanalyse

 

Om området 

Busemarke Mose og Råby Sø er engarealer langs små vandløb, der udmunder på Møns sydkyst. Oprindeligt har der været åbne nor mod havet, men materialevandring langs kysten har bevirket dannelse af fed fra både vest og øst, som delvist har lukket norene. Udstrømning af ferskvand fra landsiden og periodiske oversvømmelser fra havsiden har siden udlignet feddannelsen, og i dag fremstår kysten som en klitrække, der afgrænser den bagvedliggende mose.

Busemarke Mose er den største mose på Møn og indeholder bl.a. naturtyperne rigkær og avneknippemose. Råby Sø er fuldstændig afvandet og har i en periode været opdyrket. Det samlede areal er på 264 ha.

Habitatnaturtypen bøg på muld i Sønder Kohave. Fotograf: Jens Søgaard Hansen

 

Basisanalyse

 

Om området 

Natura 2000-området Bangsebro Skov og Sønder Kohave ligger i den nordlige del af Nykøbing F. som to adskilte bynære skove med et samlet areal på 153 ha.

I Bangsebro Skov findes der gravhøje fra bronze- og jernalderen, som er omgivet af store bøgetræer.

Sønder Kohave indeholder nogle af Falsters største og ældste træer. Disse bøgetræer blev plantet i 1802, og er nu over 200 år gamle. Træerne er over 30 meter høje, og blev i sin tid plantet i forbindelse med et forstligt forsøg.

Liggende dødt ved i habitatnaturtypen bøg på muld. Fotograf: Jens Søgaard Hansen

 

Basisanalyse

 

Om området 

Natura 2000-området Halskov Vænge ligger på det nordøstlige Falster, og har et areal på 42 ha.

Området er en af landets bedst bevarede fortidsmindeskove, og skoven rummer hele 6 stendysser og 72 gravhøje, som blev bygget af bronzealderens bønder. Gravhøjene ligger samlet i 3 grupper, hvor jorden ikke har været bearbejdet siden oldtiden. I Halskov Vænge findes ligeledes Falsters største sten, som blev bragt dertil for 15.000 år siden af isen. Sidst i 1700-tallet bestod Halskov Vænge af tre små skove, som efterfølgende er blevet bevaret og udvidet.

Skoven er fredet med det formaål at bevare skoven og fortidsminderne.