Sådan virker Natura 2000-planerne

I nedenstående præcenteres 6 Natura 2000-områder og planerne for disse. Det drejer sig om områderne:

• N4 Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å's udløb
• N53 Sepstrup Sande, Vrads Sande, Velling Skov og Palsgård Skov
• N127 Sydfynske Øhav
• N163 Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds Mose og Porsmose
• N188 Dueodde
• N238 Egtved Ådal

(Billedmateriale til brug for pressen kan downloades her)

Natura 2000-område nr. 4 Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å's udløb

Området består både af terrestriske og marine arealer. Hirsholmene udgør en del af områdets terrestriske areal og er bl.a. en af landets vigtigste ynglelokalitet for tejst og splitterne. Derudover udgør Hirsholmene en del af toppen af Danmarks største stenrev. I områdets marine del findes bl.a. en stor forekomst af de specielle boblerev, bestående af undersøiske sandstensformationer med udsivninger af metan fra havbunden. Boblerevene har et rigt dyre- og planteliv, bl.a. en unik forekomst af makroalger både i mængde og artsantal. Derudover vurderes området at være af stor betydning for Nordsø/Skagerrak-populationen af marsvin.

Det langsigtede mål for området er bl.a., at området ved Hirtsholmene skal udgøre et stort sammenhængende naturområde med naturmæssig sammenhæng mellem havet og kysten og med udbredte levesteder for hav- og kystfugle samt havpattedyr. Det åbne hav omkring Hirsholmene sikres en artsrig undervandsflora og -fauna til gavn for de nationalt vigtige forekomster af fugle som tejst, hav-, fjord- og splitterne. Målet er desuden, at området sikres som et godt levested for spættet sæl, gråsæl og den høje forekomst af marsvin. Målet er endvidere, at området ved Elling Å´s udløb skal udgøre et sammenhængende naturområde med velegnede levesteder for hedepletvinge. Den sjældne sommerfugl hedepletvinge findes kun i Nordjylland, hvor den lever i små kolonier på fugtige og tørre arealer på mager jord, såsom fugtige heder, tørvemoser og ugødede enge med rigelige bevoksninger af djævelsbid, som er den foretrukne værtsplante. Larverne lever i et fællesspind, som gradvis flytter sig, efterhånden som de fortærer værtsplanten, og i august/september spinder de et overvintringsspind dybt nede i vegetationen. Tidligere var arten udbredt i det meste af landet, men er siden 1920´erne ikke set uden for Jylland.

I denne planperiode (perioden 2022-27) er der bl.a. fokus på at sikre levesteder for gråsæl og havterne. Indsatser for levesteder for havterne vil også være til gavn for splitterne og fjordterne. Der arbejdes desuden med at vurdere behovet for at fastsætte eventuel nødvendig regulering af fiskeri for beskyttelse af marsvin mod bifangst. Derudover er der fokus på at opnå størst mulig naturmæssig robusthed.

Til toppen af siden

Natura 2000-område nr. 53 Sepstrup Sande, Vrads Sande, Velling Skov og Palsgård Skov

Dette Natura 2000-område er udpeget for at beskytte de store mosaikagtige forekomster af hede- og indlandsklitnaturtyper, de sure overdrev, de store bøgeskove og moser med hængesæk, højmose, rigkær og kildevæld samt de tilknyttede arter og fugle, da området indeholder enestående naturværdier med mange sjældne arter og naturtyper.

Området er primært karakteriseret ved de store lysåbne arealer og betydelige skovarealer (knap 2/3 af arealet er dækket med skov eller plantage). Området rummer herudover fine vandløb som f.eks. Skærbæk, der regnes som et af de mindst forurenede vandløb i Danmark med forekomst af flere sjældne arter af vandløbsdyr. Området indeholder også flere søer, herunder en række meget værdifulde lobeliesøer. Området er desuden af stor betydning for forekomster af arter som blank seglmos, odder, bæklampret og stor vandsalamander samt ynglefugle som rødrygget tornskade, sortspætte, stor hornugle, natravn og hedelærke.

Området indeholder flere skove, bl.a. Palsgård Skov der rummer både løv- og nåletræsskov, mens de bøgedominerede skovnaturtyper primært findes i Velling Skov, der ligger på en ådalsskrænt i områdets østlige del. Her er store dele udlagt som urørt skov, som har en særlig høj naturværdi i kraft af skovens alder og den lange skovkontinuitet.

Det langsigtede mål for området er bl.a., at området skal udgøre et stort naturområde med veludviklede natursammenhænge og med udbredte levesteder for områdets arter. Målet er, at områdets hedenatur og skovnatur skal opnå kontinuitet og sammenhæng, og at det samlede areal med skovnaturtyper i fri dynamik forøges. For de våde naturtyper, der er knyttet til de lavtliggende arealer og til ådalene og deres vandløb og søer, er målet, at forekomsterne sikres. Det samme gælder naturtypen vandløb med vandplanter og småsøer (bl.a. lobeliesøer), der hhv. sikres en høj grad af naturlig dynamik og en fortsat artsrig undervandsvegetation.

I denne planperiode (perioden 2022-27) er der bl.a. fokus på udlæg til urørt skov, samt udtagning af kulstofholdig lavbundsjord. Udtagningen kan bidrage til at skabe sammenhængende naturarealer, give øget robusthed og give mulighed for mere naturlig dynamik. Udtagning af lavbundsjord kan ligeledes være til gavn for bl.a. bæklampret, odder, stor vandsalamander, trane og isfugl. Udtagningen skal også bidrage til at reducere udledningen af CO₂ og bidrage til at sikre et renere vandmiljø. Derudover skal områdets hedearealer plejes for at forbedre naturtilstanden, og forekomster af invasive arter som f.eks. glansbladet hæg, bjerg-fyr og andre arter af nåletræer skal bekæmpes. Generelt er der fokus på naturmæssig robusthed og sammenhæng i områdets natur ved at sikre større driftsenheder af lysåbne naturtyper og skovnaturtyper.

Til toppen af siden

Natura 2000-område nr. 127 Sydfynske Øhav

Området består af de centrale dele af øhavet, fra Tåsinge i nord til Sydlangeland, Ærø og Marstal Bugt i syd. Havområdet i selve øhavet er lavvandet med enkelte dybe render og bassiner, og Marstal Bugt udgør en del af den åbne Østersø. Inden for området er der 5 beboede småøer og ca. 30 større og mindre holme.

Natura 2000-området er udpeget for at beskytte det store, lavvandede øhav med de mange små øer og vigtige forekomster af især marine naturtyper som kystlaguner (nor og strandsøer), store strandenge og andre kystnaturtyper.  Af kystnaturtyperne er især strandenge, skrænter og typer knyttet til sten- og sandstrandene fremtrædende. Inde på land udmærker området sig ved mange forekomster af mosetyperne rigkær og hvasavneknippemoser.

Området indeholder vigtige levesteder for en række yngle- og trækfugle samt klokkefrø og stor vandsalamander. I havarealerne findes righoldige plante- og dyresamfund – bl.a. vidtstrakte ålegræsenge, der er det overvejende fødegrundlag for øhavets store fuglebestande. Øhavet er levested for flere arter trækkende vandfugle, og er et af landets vigtigste raste- og overvintringsområder for sangsvane, knopsvane, edderfugl og blishøne. Øhavet er desuden et vigtigt yngleområde for rørdrum, rørhøg, klyde, splitterne, havterne og dværgterne.

Det langsigtede mål for området er bl.a., at områdets hav-, kyst- og lysåbne natur sikres og udgør et stort, sammenhængende naturområde med dynamisk kystudvikling og hydrologiske og naturmæssige sammenhænge mellem havet og kysten. Målet er, at øhavet sikres som et af landets vigtigste levesteder for yngle- og trækfugle knyttet til kyst, strandeng, lagunesøer og lavvandede havområder. Fuglenes levesteder skal være er tilstrækkeligt store, uforstyrrede og med god struktur og hydrologi. F. eks er det for mange af kystens ynglefugle vigtigt, at der findes store områder med kortgræsset plantedække eller åbne flader med grus og sten. Mange af vadefuglene har desuden brug for områder med sjapvand.

I denne planperiode (perioden 2022-27) er der bl.a. fokus på at sikre eller forbedre tilstanden af levesteder for almindelig ryle, brushane, havterne og klyde. Indsatser for at forbedre levestederne for havterne og klyde vil også være til gavn for dværgterne, fjordterne og splitterne. Der er ligeledes fokus på udtagning af kulstofholdig lavbundsjord. Udtagningen kan bidrage til at skabe sammenhængende naturarealer, give øget robusthed og give mulighed for mere naturlig dynamik. Udtagning af lavbundsjord kan ligeledes være til gavn for bl.a. stor vandsalamander, skæv vindelsnegl, sumpvindelsnegl, klokkefrø, og for trækfuglene sangsvane, knopsvane, blishøne, knarand, taffeland, blisgås og troldand, samt ynglefuglene rørdrum, plettet rørvagtel, engsnarre, fjordterne, klyde og rørhøg. Udtagningen skal også bidrage til at reducere udledningen af CO₂ og bidrage til at sikre et renere vandmiljø. Endelig skal der ske en bekæmpelse af invasive arter, som for eksempel rynket rose, der visse steder er en trussel mod områdets naturtyper.

Til toppen af siden

Natura 2000-område nr. 163 Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds Mose og Porsmose

Dette Natura 2000-område er udpeget for at beskytte de sjældne naturtyper højmose og indlandssalteng samt tykskallet malermusling. Tykskallet malermusling findes udover i dette område kun i Odense Å-systemet på Fyn. I området findes endvidere findes arterne lys skivevandkalv, stor kærguldsmed og mygblomst, som alle er knyttet til naturtyper i Holmegårds Mose. Fuglearterne engsnarre og isfugl forekommer ligeledes også.

Susåen er Sjællands største vandløb og er yderst artsrig, både hvad angår dyr og vandplanter. Tystrup-Bavelse Sø er to adskilte søer i Suså-systemet med en smal forbindelse ved Rejnstrup Holme. Søerne er dannet som en tunneldal fra istiden, der også har sat sit tydelige præg på det omkringliggende bakkelandskab. Der findes en række små kildevæld med god kvalitet langs med søbredderne, og søerne er vigtige rasteområder for vandfugle og jagtområde for havørn.

I Natura 2000-områdets østlige del ligger Holmegårds Mose, der danner kernen i et større mosekompleks og er Østdanmarks største højmose. Indtil midten af 1950’erne har man udvundet tørv i mosen, og en stor del af Holmegårds Mose består derfor i dag af afgravede tørveflader og åbne tørvegrave. Store dele af mosens vestlige del er i øjeblikket under genopretning til aktiv højmose.

Det langsigtede mål for området er bl.a., at områdets vandløb sikres og bidrager til, at tykskallet malermusling opnår gunstig bevaringsstatus. I forhold til de terrestriske naturtyper er målet, at naturtypen aktiv højmose genoprettes, og arealer med indlandssalteng sikres.

I denne planperiode (perioden 2022-27) er der bl.a. fokus på at opnå størst mulig naturmæssig robusthed og sammenhæng i områdets natur ved at sikre større driftsenheder af lysåbne naturtyper og skovnaturtyper. Der er desuden fokus på udlæg til urørt skov, samt udtagning af kulstofholdig lavbundsjord, der kan bidrage til at skabe sammenhængende naturarealer, give øget robusthed og give mulighed for mere naturlig dynamik. Udtagning af lavbundsjord kan ligeledes være til gavn for bl.a. stor vandsalamander, bæklampret, skæv vindelsnegl, sumpvindelsnegl, tykskallet malermusling, pigsmerling, sædgås, blisgås, rørdrum, plettet rørvagtel, trane, engsnarre, fjordterne, klyde, rørhøg og isfugl. Udtagningen skal også bidrage til at reducere udledningen af CO₂ og bidrage til at sikre et renere vandmiljø.

Endelig skal tilstanden af levesteder for lys skivevandkalv og klyde sikres eller forbedres. Indsatser til at forbedre levesteder for klyde vil også være til gavn for dværgterne og fjordterne.

Til toppen af siden

Natura 2000-område nr. 188 Dueodde

Området dækker det sydøstligste hjørne af Bornholm og er kendetegnet ved store mængder fint flyvesand og med en for Østdanmark usædvanligt veludviklet klitnatur. Nogle af klitlavningerne indeholder arealer med den sjældne naturtype tørvelavning, hvor der gror meget nøjsomme plantearter, og en del af det samlede kortlagte areal med denne naturtype findes på Dueodde. 

Det langsigtede mål for området er bl.a., at områdets naturtyper sikres, og søges udvidet hvor det er muligt. Tilsvarende sikres naturtyper, der optræder med særlig store forekomster i området (tørvelavning), eller naturtyper der særligt forekommer i Danmark i forhold til resten af Europa (forklit, hvid klit, grå/grøn klit, klithede, klitlavning), samt naturtyper som har en stærkt ugunstig bevaringsstatus (bl.a. skovklit samt elle- og askeskov).

I denne planperiode (perioden 2022-27) er der bl.a. fokus på fortsat bekæmpelse af invasive arter, herunder især vedplanterne bjerg-fyr og rynket rose og på at opnå størst mulig naturmæssig robusthed og sammenhæng i områdets natur ved at sikre større driftsenheder af lysåbne naturtyper og skovnaturtyper.

Til toppen af siden

Natura 2000-område nr. 238 Egtved Ådal

Natura 2000-området er et meget kuperet og varieret tunneldalssystem omkring vandløbene Egtved Å og Vejle Å. I bunden af dalen findes vandløb med tilgrænsende bræmmer af høje urter, og i vandløbene lever bl.a. bæklampret og odder. Natura 2000-området er specielt udpeget for at beskytte vandløb med tilstødende kilder og rigkær, samt sure overdrev og kalkoverdrev på ådals-skrænterne.

Der er efter 2006 gennemført et genslyngningsprojekt i Egtved Å, på en ca. 300 meter lang strækning ved Egtved By.

Det langsigtede mål for området er bl.a., at området skal bevares som et værdifuldt ådalslandskab, der rummer en række karakteristiske naturtyper, som f.eks. vandløb med tilstødende kilder og rigkær, sure overdrev og kalkoverdrev på ådalsskrænterne samt store forekomster af skove som ege-blandskov og elle- og askeskov. Målet er at områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtyperne hensigtsmæssig hydrologi og drift/pleje, en lav næringsstofbelastning og gode sprednings- og etableringsmuligheder for arterne. Målet er desuden at sikre naturtyper, der optræder med særlig store forekomster i området som f.eks. bræmmer, surt overdrev og ege-blandskov, eller naturtyper der særligt forekommer i Danmark i forhold til resten af Europa såsom kildevæld og elle- og askeskov

I denne planperiode (perioden 2022-27) er der bl.a. fokus på den naturmæssige robusthed og sammenhæng i områdets natur ved at sikre større driftsenheder af lysåbne naturtyper og skovnaturtyper. Der er desuden fokus på udlæg af urørt skov, samt udtagning af kulstofholdig lavbundsjord, der kan bidrage til at skabe sammenhængende naturarealer, give øget robusthed og give mulighed for mere naturlig dynamik. Udtagning af lavbundsjord kan ligeledes være til gavn for bl.a. bæklampret og odder. Udtagningen skal også bidrage til at reducere udledningen af CO₂ og bidrage til at sikre et renere vandmiljø. Endelig skal der ske en bekæmpelse af invasive arter som f.eks. bjergfyr og glansbladet hæg som visse steder er en trussel mod områdets naturtyper.

Til toppen af siden