Jylland Nord

Basisanalyser for Natura 2000-områderne i Jylland Nord.

Klitnaturtyper i mosaik på den yderste del af Skagens Odde. Foto: Peter Bundgaard Jensen

 

Basisanalyse

Om området

Områdets særkende er for den landfaste del først og fremmest et veludviklet rimme-dobbe system, hvor vegetationen udvikler sig frit. Samtidig er området i stadig geologisk udvikling, med fortsat dannelse af nyt land på Skagen Nordstrand. Herudover må fremhæves de mange klittyper. Området er et vigtigt træksted for fugle og rummer også flere sjældne planter.

I området findes der flere naturtyper, som i kraft af deres store arealmæssige udstrækning eller deres høje naturkvalitet, er af international betydning. De er værdifulde, fordi der er tale om store sammenhængende klitområder i noget nær naturlig tilstand, dvs. med fri dynamik, naturlige vandstandsforhold og et veludviklet og varieret planteliv. Af vigtige naturtyper i området bør især nævnes klitheder og klitlavninger, til dels også grå/grønne klitter, samt andre klittyper. Størstedelen af området er fredet grundet Grenens store landskabelige, geologiske, biologiske og kulturhistoriske interesser, som er af såvel international som national betydning.

Natura 2000-området ligger i Frederikshavn og Hjørring Kommune og inden for vandområdedistrikt Jylland og Fyn. Området ligger desuden i Havstrategidirektivets marin-atlantiske region.

Afblæsningsfladen nedenfor Råbjerg Mile. Fotograf: Tage Burholt

 

Basisanalyse

Om området

Området består mest af vidtstrakte og sammenhængende klitområder på Skagens Odde. I den sydlige del af området ses Nordeuropas største vandremile, Råbjerg Mile. Herudover må fremhæves den særprægede afblæsningsflade, hvorover Råbjerg Mile har passeret. Desuden skal fremhæves de mange fugtige klitlavninger, de næringsfattige søer og i øvrigt de mange forskellige klittyper.

I området findes der flere naturtyper, som i kraft af deres store arealmæssige udstrækning eller deres høje naturkvalitet er af international betydning. Således forekommer en stor del af regionens grå klitter, klitheder, klitlavninger og aktive vandremiler i området. Af andre vigtige naturtyper i området bør især nævnes slugter med rigkærsvegetation, den stenede afblæsningsflade Råbjerg Stene med sjældne laver, grønsværsklitterne og de næringsfattige søer, hvoraf flere er lobeliesøer, opkaldt efter den sjældne plante tvepibet lobelie. Området rummer nogle af de største danske bestande af de sjældne græsser klit-kambunke og fin bunke.

Dagsommerfuglen hedepletvinge forekommer spredt i områdets klitlavninger, hvor der forekommer djævelsbid og Råbjerg Mile og Hulsig Hede er et vigtigt område for ynglende trane, rødrygget tornskade, hedelærke og natravn.

Natura 2000-området ligger i Frederikshavn Kommune og inden for vandområdedistrikt Jylland og Fyn.

Råbjerg Mose.  Fotograf Karen Andersen, Miljøstyrelsen Nordjylland

 

Basisanalyse

 

Om området

Natura2000-området ligger nord for Frederikshavn og er opstået som landhævning, hvor den oprindelige revlestruktur med strandvolde er bevaret i en stor del af området. De forhøjede revler kaldes rimmer og tilhører især naturtypen tør hede, mens de fugtige lavninger imellem, dopperne, er naturtyperne våd hede og hængesæk. Flere steder, bl.a. i den nye del af Natura2000-området vest for Aalbæk, er rimmer-dopper-strukturen sløret af flyvesand, der har dannet klitter. I området indgår fredninger for Råbjerg Mose og Tolshave Mose.

Området rummer væsentlige arealer med naturtyperne tør hede, våd hede, tidvis våd eng og hængesæk. Området er desuden udpeget for at beskytte levesteder for dagsommerfuglen hedepletvinge. Området er ligeledes vigtigt for ynglende trane, rødrygget tornskade og natravn.

Natura 2000-området ligger i Frederikshavn og Hjørring Kommune og inden for vandområdedistrikt Jylland og Fyn.

Tejst på Hirsholmene. Fotograf: Finn Andersen

 

Basisanalyse

 

Om området

Hirsholmene udgør toppen af Danmarks største stenrev. Revene har en for Danmark unik forekomst af makroalger, både i mængde og artsantal. Her findes også de specielle ”boblerev”, som er undersøiske formationer opstået ved mikroorganismers sammenkitning af sand til sandsten, hvor forskellige gasser fra undergrunden frigives. Naturtypen rummer et meget rigt koralrevslignende dyreliv.

På fastlandet omkring udløbet af Elling Å er naturen i området domineret af naturtypen strandeng, som arealmæssigt udgør godt halvdelen af den kortlagte habitatnatur i området. Strandengene er beliggende inden for rækken af grå/grøn klit, som strækker sig langs kysten og arealmæssigt er den næststørste naturtype i området. Derudover findes mindre arealer af en række øvrige habitatnaturtyper i området: klitlavninger, strandvolde, surt overdrev, tidvis våd eng, havtornklit, forklit og hvid klit.  

Af interessante arter inden for området bør nævnes hedepletvinge, da engene på fastlandet huser en mindre forekomst af denne sjældne sommerfugl. 

Hirsholmene er landets vigtigste ynglelokalitet for tejst og splitterne. Hvad tejst angår er det det eneste Natura 2000-område, hvor den er på udpegningsgrundlaget. Havterne yngler i mindre antal på øerne.

Natura 2000-området ligger i Frederikshavn Kommune og inden for vandområdedistrikt Jylland og Fyn. Området ligger desuden i Havstrategidirektivets marin-atlantiske region.

Udmundingen af Uggerby Å. fotograf: Tage Burholt.

 

Basisanalyse

 

Om området

Området består mest af vidtstrakte og sammenhængende grønne klitter beliggende omkring Uggerby Å’s udløb. Der er tale om et varieret klitlandskab på hævet havbund. Området er dynamisk, på stranden dannes nye klitter, medens der sker kystnedbrydning andre steder. Området gennemskæres af Uggerby Å. Klitterne er overvejende kalkholdige og meget artsrige. Området er udpeget for at beskytte en række naturtyper, især klitnatur og flere arter knyttet til vandløb. 

I området findes der flere naturtyper, som i kraft af deres store arealmæssige udstrækning eller deres høje naturkvalitet er af enten national eller international betydning. De er værdifulde, fordi der er tale om så store sammenhængende klitområder i noget nær naturlig tilstand, dvs. med fri dynamik, naturlige vandstandsforhold og et veludviklet og varieret planteliv. Således forekommer en stor del af regionens grønne klitter i området. Af andre vigtige naturtyper i området bør især nævnes en lavning med rigkær, samt en ny- og gendannet klitlavning på Uggerby Strand. Der er kun beskedne arealer med skovnatur, hvoraf elle- og askeskov langs Uggerby Å udgør det største areal.

Området ligger i Hjørring Kommune og inden for vandområdedistrikt Jylland og Fyn. 

Klitnaturtyper omkring Vandplasken.

 

Basisanalyse

 

Om området

Området Kærsgård Strand, Vandplasken og Liver Å består af et varieret klitlandskab, dels på hævet havbund og dels oven for stenalderhavets kystlinje. Natura 2000-området gennemskæres af Liver Å og afsnørede mæandere (åslynger) har efterladt en række småsøer og kær.

Klitterne er overvejende kalkholdige og meget artsrige. De store klitlavninger rummer mange forskellige naturtyper og plantesamfund: Permanente søer, bl.a. kransnålalgesøer, temporære søer med små amfibiske planter, rigkær, tagrør-sump og vældprægede enge og moser. Lobeliesøen Vandplasken er udpeget som særligt naturvidenskabeligt interesseområde pga. dens beliggenhed i den upåvirkede og fredede klit.

I rigkær og væld findes bl.a. to af landets største bestande af mygblomst. Det er også her, hvor man finder Vendsyssels eneste kendte bestand af arten kildevælds-vindelsnegl, som også er på udpegningsgrundlaget for området.

Natura 2000-området ligger i Hjørring Kommune og inden for vandområdedistrikt Jylland og Fyn. 

 

Regnvandskløft i kystklinten ved Rubjerg Knude. Fotograf: Tage Burholt

 

Basisanalyse

 

Om området

Området domineres af én stor vandreklit, Rubjerg Knude, der under sin vandring mod øst har tildækket en række bygninger omkring Rubjerg Knude Fyr, så kun fyrtårnet stadig kan ses. Selve Knuden kan ses fra store dele af det vestlige Vendsyssel som et markant landskabselement. Området præges desuden af den lange klint og mosaikken af grønne klitter og havtornklit.

De dominerende naturtyper i form af knudens hvide klit og klinten er primært geologisk set interessante, men bidrager også til biodiversiteten ved at skabe dynamik i området. Biologisk set er det den buskbevoksede klit, der er områdets store specialitet, og som er landets største krat af havtorn. Græsning og den kalkholdige sandbund giver også grobund for en artsrig urteflora i klittens åbne områder. Rubjerg Knude Klitplantage med sin særprægede plante og svampe flora, indgår nu også i området.  

Natura 2000-området ligger i Hjørring Kommune og inden for vandområdedistrikt Jylland og Fyn.

Udsigt over et af de mange kuperede dalstrøg i Natura 2000-området.

 

Basisanalyse

 

Om området

Området udgøres af den centrale del af Åsted Ådal og de øvre løb af Bangsbo Ådal. Ådalene omgives af kuperede dalstrøg, som tidligere har været kendt for sine store, sammenhængende områder med flotte overdrev, ekstensivt drevne skove med gamle bøgebevoksninger og i bunden af dale og slugter forekommer elle- og askesumpe samt stedvise væld og rigkær.

Natura 2000-område er særligt udpeget for at beskytte de store sammenhængende arealer med sure overdrev. Området er kendt for sin botaniske rigdom og store svampediversitet. Langs både Åsted Å og Bangsbo Å er der mange elle- og askesumpe. De uregulerede sideløb og de store sammenhængende ellesumpe og kildevæld udgør et ideelt levested for bæklampret og odder. I Åsted ådal er der gamle bøgeskove med tydelige tegn på tidligere tiders drift med stævning. Enkelte steder i bunden af slugterne og ved foden af bakkerne optræder lysåbne kildevæld og rigkær.

Gærum Hede har tidligere sammen med Faurholdt Hede udgjort et større sammenhængende hedeareal. Hederne er tidligere kendt som voksested for den sjældne art vår-kobjælde og den rødlistede orkidé hvid sækspore. Og Selbæk ved Hestvang er tidligere kendt som voksested for istidsrelikten piberensermos og udgør dermed også et potentielt levested for andre sjældne kildearter.

Natura 2000-området ligger i Frederikshavn Kommune og inden for vandplanområdet hovedvandopland Nordlige Kattegat og Skagerrak.

Strandeng på Kringelrøn. Fotograf Maria Pecseli, Miljøstyrelsen Nordjylland.

 

Basisanalyse

 

Om området

Den sydlige del af Læsø syd består for en stor del af landhævnings-strandenge, der har udviklet sig i takt med landhævningens start for 7-8000 år siden. I lang tid var der 4 øer eller holme, men pga. land-hævningen er de 3 første Færøn, Langerøn og Kringelrøn vokset sammen. Hornfiskrøn i syd er stadig en isoleret ø. Disse områder udgør i dag de vidtstrakte strandenge Rønnerne. De gule engmyrers tuer præger store områder og er med til at skabe variation og øget diversitet. De højere liggende dele af strandengene har med tiden udviklet sig til en mosaik af fugtig og tør hede. Bag strandengene ligger i den nordlige og vestlige del af området store arealer af klithede og grå klit.

Syd for landhævningsstrandengene ligger meget store arealer med sand- og mudderflader, som blotlægges delvist ved ebbe. På større dybder findes undersøiske formationer af boblerev, der med deres uregelmæssige koralrevslignende strukturer rummer et meget artsrigt bundfauna- og makroalgesamfund.

Natura 2000-området er leve- og ynglested for gråsæl, spættet sæl og marsvin. Området er også en vigtig ynglelokalitet for en lang række fugle: havterne, dværgterne, klyde og trane, som alle er en del af udpegningsgrundlaget. I forår og efterår er strandengene desuden en international betydningsfuld rasteplads for vadefugle, bl.a. almindelig ryle og lille kobbersneppe. Det lavvandede havområde syd for Læsø er et meget vigtigt fældning- og overvintringsområde for havdykænder, bl.a. sortand, fløjlsand og edderfugl. Følgende fugle, der kun er på udpegningsgrundlaget i få fuglebeskyttelsesområder, er på udpegningsgrundlaget i området: ynglende mosehornugle og trækfuglene almindelig ryle og lille kobbersneppe. 

Natura2000- området ligger i Læsø Kommune og inde for vandområdedistrikt Jylland og Fyn.  Området ligger desuden i Havstrategidirektivets marin-atlantiske region. 

Landskab med klithede fra Nordmarken på Læsø. Fotograf: Svend Aage Bendtsen

 

Basisanalyse

 

Om området

Området består først og fremmest af store lysåbne klitområder og skovbevoksede klitter. Store tilgroede klitarealer er de seneste år blevet ryddet. Desuden er her et stort, fugtigt kærområde med strandvoldssystemer og strandsøer samt en stor, tidligere lobeliesø.

Højsande og Nordmarken indeholder store arealer med veludviklet gråklit og klithede. Gråklitterne har en usædvanlig høj artsdiversitet af laver og indeholder bl.a. fine afblæsningsflader, helt overvejende bevokset med birk og skovfyr. Sidstnævnte på sit formodentlig sidste naturlige voksested i Danmark.  I Natura 2000-området er der flere naturtyper med nationalt væsentlige forekomster. Både områdets skovklit, tørvelavning og klithede udgør mere end 5% af arealet af naturtypen i den danske kontinentale biogeografiske region. 

Området ligger i Læsø Kommune og inden for vandområdedistrikt Jylland og Fyn.

Grå klit i Solsbæk. Fotograf: Else Hvas

 

Basisanalyse

 

Om området

Området er et af Nordjyllands mindste Natura 2000-områder. Det ligger langs Vendsyssels østkyst ved udløbet af det mindre vandløb, Solsbæk. Naturen i området består næsten udelukkende af forskellige klittyper, som er dannet på sand, der er særdeles kalkrigt pga. knuste skaller fra muslinger og snegle.

Området har fine forekomster af både grå klitter, grønne klitter, enebærklitter og klithede. Grønsværs-klitten er stedvist meget veludviklet med et tæt tæppe af artsrig urtevegetation. Gråklitten har åbne vindbrud og et forholdsvis højt artsdiversitet af laver. Selve Solsbæk er en lille bæk med ringe faldhøjde. 

Området ligger i Frederikshavn Kommune og inden for vandområdedistrikt Jylland og Fyn.

Multebær på højmoseflade. Fotograf: Tage Burholt

 

Basisanalyse

 

Om området

Området består af resterne af den vidtstrakte højmose Store Vildmose, samt af mindre tilstødende engarealer og enkelte lave morænebakker. Hele området er dannet på stenalderhavets hævede havbund. De mere eller mindre tilgroede rester af den oprindelige højmose findes i den nordlige og vestlige del af denne.

Områdets højmosepartier er af national betydning i kraft af, at de udgør nogle af de største sammenhængende arealer med aktiv højmose i Danmark. Der er ligeledes store områder med nedbrudt højmose og skovbevokset tørvemose. Flere af disse områder rummer gode muligheder for genopretning af aktiv højmose. I området findes desuden mindre, men på nationalt plan værdifulde forekomster af en række naturtyper tilknyttet den unikke høslet-eng ved Stavad Enge, herunder tidvis våd eng og den sjældne indlandssalteng. Af andre naturtyper i området kan nævnes en sandet morænebakke med blandet løvskov og hede.

Dette område er udpeget for at beskytte især de store forekomster af aktiv højmose, nedbrudt højmose og skovbevokset tørvemose, samt tidvis våd eng. Området rummer også mindre forekomster af andre naturtyper, som indlandssalteng, hængesæk og stilkegekrat, der er med til at understrege områdets diversitet. Dagsommerfuglen hedepletvinge, der findes i det store sammenhængende areal med tidvis våd eng, har ikke været registreret i en årrække, men er nu genfundet. Odder er ligeledes registreret i området.

Natura 2000-området ligger i Jammerbugt Kommune og Brønderslev Kommune og indenfor vandområdedistrikt Jylland og Fyn.

Udsigt over kysten med klitnaturtyperne klithede og grå/grøn klit i mosaik. Fotograf: Katrine Krogh Andersen

 

Basisanalyse

 

Om området

Natura 2000-området ligger ud til Jammerbugten, og består både af klitplantage og lysåbne arealer. Svinkløv Klitplantage blev anlagt i årene omkring år 1900 på toppen af de gamle stenalderskrænter på det, der tidligere var en ø i stenalderhavet. Et markant landskabselement er kystklinterne ved Svinklovene, som hæver sig mere end 50 meter over det flade klitområde og består af skrivekridt. Klinten er furet af regnvandskløfter. Området ved Grønne Strand består af store klitsystemer. Jordbunden er nær stranden fyldt med ral, og råstofgravning herefter har efterladt et linjeformet sø-system betegnet ”Ålevande Sø”. I området fines Slette Å, som er et fint, naturligt vandløbssystem med et bælte af elle- og askeskov.

Natura 2000-området er specielt udpeget for at beskytte de store og sammenhængende arealer med klitnaturtyper. Området er således karakteriseret ved store arealer med klitnatur, hvor særligt naturtyperne grå/grøn klit, klithede, klitlavning og enebærklit arealmæssigt er dominerende i området. Naturtyperne enebærklit, havtornklit og klitlavning har nationalt væsentlige forekomster. Naturtypen kalkoverdrev er arealmæssigt ikke dominerende i området, men er af høj naturmæssig værdi. Odder forekommer også i området.

Området ligger i Jammerbugt Kommune og inden for vandområdedistrikt Jylland og Fyn.

Rigkær på sydsiden af Mariager Fjord. Fotograf Karen Andersen, Miljøstyrelsen Nordjylland.

 

Basisanalyse

 

Om området

Området er landets længste Natura 2000-område, hvor de ca. 90 % er hav, og de resterende ca. 10 % overvejende er det marine forland. Kysten er karakteriseret ved et udstrakt system af strandenge, revler, barrierer og enkelte småøer. Ved lavvande har dele af området karakter som en vade. Området er dannet ved landhævning; men både i den nordlige og den sydlige del er der områder, som efterfølgende er dækket af flyvesand, og nu fremstår som klitnatur.

Mod syd omfatter området en større fladvandet del af Kattegat, det yderste af Mariager Fjord og Randers Fjord. Fjordene er oprindeligt eroderet i det kuperede morænelandskab af smeltevandsfloder, så de fremstår med markante skrænter. Tilsvarende stenalderhavsskrænter findes langs det meste af Kattegatkysten, og som noget særligt lå Mulbjergene (midt på østkysten), efter istiden som en ø i stenalderhavet, som i takt med landhævningen blev landfast med det øvrige Himmerland.

På store dele af kyststrækningen i Randers Fjord og ved udmundingen af Mariager Fjord er der etableret diger, hvilket betyder, at den dynamiske kystudvikling er sat i stå og den hydrologiske og naturmæssige sammenhæng mellem havet og kystområdet afbrudt. Den yderste del af Mariager Fjord er karakteriseret ved store områder med ringe vanddybde, gennemskåret af et bugtet sejlløb, der udgør en tærskel for vandudskiftningen til den inderste del af Mariager Fjord. På land findes store, langstrakte strandenge, men også skove, heder, klitter samt rigkær og overdrev.

Dette område er udpeget for at beskytte naturtyper både på land og i et stort havområde, samt de arter, der har disse områder som levesteder. Området er således udpeget som beskyttelsesområde for mere end 60 forskellige naturtyper og arter.  

Naturtyperne strandeng, hvid klit, vadegræsflade, sandbanke, flodmunding, mudder og sandflade blottet ved ebbe, kystlaguner og strandsøer, og bugter og vige udgør mere end 5 % af de pågældende kortlagte naturtyper i den kontinentale biogeografiske region i Danmark.

Natura 2000-området er oprindeligt udpeget som marint fuglebeskyttelsesområde, og det store lavvandede havområde har både national og international betydning som yngle-, raste- og opholdssted for en lang række kyst- og havfugle. De store flader med strandenge, sandbanker og bugter og vige udgør tilsammen et vigtigt levested for terner, gæs og vadefugle, bla. klyde, dværgterne, fjordterne og havterne. De vidtstrakte lavvandede havområder ud for kysten er desuden et meget vigtigt fældning- og overvintringsområde for havdykænder, bl.a. sortand, fløjlsand og edderfugl. Fjordområdet i Mariager Fjord er et af landets vigtigste rasteområder for lysbuget knortegås.

Ud over de allerede nævnte fugle, optræder en lang række trækgæster, bla. knopsvane, pibesvane, sangsvane, knortegås, gravand, edderfugl, bjergand, hvinand, sortand, fløjlsand, stor skallesluger, havørn, hjejle og almindelige ryle. Følgende fugle, der kun er på udpegningsgrundlaget i få Natura 2000-områder, er på udpegningsgrundlaget i området: kongeørn, gravand, sandløber, almindelig ryle og pibesvane.

Ved udmundinger af Randers Fjord findes en af landets få forekomster af naturtypen flodmunding. I et lille rigkær ved Mariagerfjord findes en bestand af den sjældne orkidé mygblomst.

Natura 2000-området ligger i kommunerne Brønderslev, Frederikshavn, Aalborg, Mariagerfjord, Norddjurs og Randers og inden for vandområdedistrikt Jylland og Fyn. Området ligger desuden i Havstrategidirektivets marin-atlantiske region.

Græsset strandeng nær Gjøl med et veludviklet losystem.

 

Basisanalyse

 

Om området

Natura 2000-området er specielt udpeget for at beskytte de store, sammenhængende strandengsarealer, kyst- og havnaturtyper samt de tilknyttede yngle- og trækfugle. Derudover er området specielt udpeget for de store sammenhængende stilkegekrat og sure overdrev samt den sjældne naturtype indlandssalteng.

De lavvandede marine områder i især Nibe og Gjøl Bredning er vigtige raste- og fourageringssteder for flere af andefuglene på udpegningsgrundlaget, bl.a. lysbuget knortegås. De store vidtstrakte strandenge udgør vigtige ynglelokaliteter for vadefuglene på udpegningsgrundlaget, ligesom de uforstyrrede holme på nationalt plan udgør vigtige ynglelokaliteter for skestork, terner og klyde. Ulvedybet er en af landets største brakvandssøer, og er samtidig en af områdets vigtigste raste- og ynglelokaliteter.

Området består mod syd af de markante ådale Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Sønderup Ådal er formet af den næsten uregulerede Sønderup Å, og i den smalle dalbund og langs de ofte stejle kuperede dalsider findes bl.a. store sammenhængende arealer med sure overdrev og stilkegekrat. Halkær Ådal er en bred ådal med eng- og mosearealer omkring den regulerede å. I denne ådal findes den sjældne naturtype indlandssalteng. Forekomsterne af rigkær og kildevæld i de to ådale rummer flere naturperler med forekomst af bl.a. gul stenbræk og kildevældsvindelsnegl.

Geologiske interesser har også været i spil ved udpegningen i form af Sønderup Ådal, der er en dybt nedskåret erosionsdal med sidedale og terrasser.

I Natura 2000-området er der flere naturtyper med nationalt væsentlige forekomster. Arealerne af den marine naturtype biogene rev/mulige biogene rev samt bugter og vige, og de terrestriske naturtyper strandeng, indlandssalteng, enekrat, rigkær og stilkegekrat udgør mere end 5 % af naturtypernes samlede areal i den kontinentale biogeografiske region i Danmark. Området rummer flere særdeles vigtige forekomster af træk- og ynglefugle. Dette gælder ynglefuglene skestork og sangsvane samt trækfuglene kortnæbbet gås, skestork, klyde, pibesvane, toppet skallesluger og pibeand.

Området ligger i Aalborg, Vesthimmerlands, Jammerbugt og Rebild kommuner samt inden for vandområdedistrikt Jylland og Fyn. Området ligger desuden i Havstrategidirektivets marin-atlantiske region.

Sortterne i Vejlerne. Foto: Peter Bundgaard Jensen

 

Basisanalyse

 

Om området

Området består af store arealer i den centrale Limfjord samt Vejlerne og Bulbjerg mod nord. De marine dele består mod syd af Livø Bredning med øerne Blinderøn og Livø. Her findes reservater, hvor en betydelig del af Limfjordens sæler holder til. På Livø er der fin naturskov med stilkege-krat og elle- og askeskov. Mod nord er Løgstør Bredning med det store lavvandede område Løgstør Grunde, som er gennemskåret af en menneskeskabt sejlrende. Mod nordvest giver det smalle og dybe løb Feggesund forbindelse mod Thisted Bredning. Langs kysten af Himmerland rejser stejle kalkskrænter sig, som rummer fine kalkoverdrev.

Mellem Aggersund og Vejlerne findes en dynamisk strandengskyst. Vejlerne består af ca. 6000 ha vådområde, der er opstået efter en mislykket landindvinding i 1800-tallet. Vejlerne fremstår i dag som brak- og ferskvandsområder med store fersk- og brakvandssøer, vidstrakte enge og vel nok landets største rørskove. Nord for Vejlerne findes kalkknuden Bulbjerg, der rummer landets eneste naturlige fuglefjeld. Omkring Bulbjerg findes et stort sammenhængende klitlandskab.

I Natura 2000-området findes hele fem fuglebeskyttelsesområder, som bl.a. omfatter de Østlige- og Vestlige Vejler. Vejlerne er et kerneområde for en lang række ynglefugle, hvor bestandene af rørdrum, rørhøg, plettet rørvagtel, trane, klyde, almindelige ryle, og sortterne har stor national betydning. Derudover yngler havterne, fjordterne, dværgterne, dværgmåge, brushane og engsnarre jævnligt i området. Vejlerne har samtidig en stor national betydning for en lang række trækfugle med store antal af skestorke, traner, svaner, gæs, ænder, vadefugle og rovfugle.

Den primære årsag til at dette område er udpeget som Natura 2000 område, er områdets store fuglebestande, idet det er et af Nordvest Europas bedste fugleområder. Natura 2000-området er dog også udpeget for at beskytte især de store forekomster af strandenge, samt de mosaikagtige forekomster af klitnaturtyper. Området er primært karakteriseret ved de store åbne strandengsarealer og ret store arealer med grå/grøn klit, klithede og klitlavninger. Området rummer også betydelige forekomster af sure overdrev, kalkoverdrev og rigkær, samt en lang række af forskellige naturtyper der understreger områdets diversitet. Der findes desuden en bestand af spættet sæl i området.

Natura 2000-området ligger i Jammerbugt, Vesthimmerland, Morsø og Thisted Kommune og indenfor vandområdedistrikt Jylland og Fyn. Området ligger desuden i Havstrategidirektivets marin-atlantiske region.

Højmoseflade med sø og med Tofte Skov i baggrunden. Fotograf: Tage Burholt

 

Basisanalyse

 

Om området

Dette Natura 2000-område er specielt udpeget for at beskytte det store højmoseareal, de store sammenhængende arealer med skovnaturtyper samt de tilknyttede yngle- og trækfugle. Højmosen i området er en af Nordvesteuropas største lavlandshøjmoser og den eneste i Danmark, der er så stor og forholdsvis uforstyrret, at den rummer karakteristiske højmosestrukturer som sekundære søer. I området findes nogle af landets største naturlige skove med lang græsningskontinuitet. Skovene indeholder store arealer med habitatnaturtyperne skovbevokset tørvemose, elle- og askesump samt bøgeskov på morbund med kristtorn. I den vestlige del af området findes store artsrige kalkoverdrev, mens der i den sydøstlige del forekommer større arealer med klitnatur.

Damflagermus har en væsentlig forekomst i området. Arten overvintrer i kalkminen ved Smidie, der ligger indenfor området, og yngler i gammel løvskov samt fouragerer over søerne i området.

Lille Vildmose var i 1999 det første sted kongeørn ynglede i nyere tid i Danmark, og arten har stort set fået unger på vingerne hvert år siden. I de senere år har havørn også etableret sig som ynglefugl i området, og området tiltrækker hver vinter stadig flere overvintrende ørne.

Geologiske interesser har også været i spil ved udpegningen i form af højmosefladerne. Den sydlige del af mosen (Tofte Mose) er udpeget som geologisk interesseområde. 

I Natura 2000-området er der flere naturtyper med nationalt væsentlige forekomster. Arealet med de terrestriske naturtyper højmose, nedbrudt højmose, skovbevokset tørvemose, bøgeskov på morbund med kristtorn, elle-og askesump, våd hede, enekrat og tidvis våd eng udgør mere end 5 % af naturtypernes samlede areal i den kontinentale biogeografiske region i Danmark. Området rummer særdeles vigtige forekomster af ynglefuglene sangsvane og kongeørn.

Inden for dette Natura 2000-område er Tofte Sø, Lillesø og Birkesø blevet genskabt. Søerne blev afvandet i 1760erne. Genopretningen af Birkesø blev afsluttet i 2017og der har allerede udviklet sig et rigt fugleliv med bl.a. ynglende klyde på øerne.

Store dele af tidligere højmosearealer i den centrale del af Lille Vildmose, også kendt som Mellemområdet, er ligeledes blevet frigivet til naturgenopretning. Her har bl.a. ynglefuglene trane og rørdrum har reageret positivt på genopretningen. 

Området ligger i Rebild, Aalborg og Mariagerfjord kommune og inden for vandområdedistrikt Jylland og Fyn.

Fruesko i blomst ved Skindbjerglund. foto: Miljøstyrelsen Nordjylland

 

Basisanalyse

 

Om området

Natura 2000-området ligger i Himmerland og består af Rold Skov og den øvre og mellemste del af Lindenborg Ådal. Området byder på nogle af Danmarks mest varierede og storslåede naturområder, hvoraf flere er unikke for Danmark.  Rold Skov rummer bl.a. landets næststørste skovkompleks. I ådalens bund løber den på store stækninger uregulerede Lindenborg Å, der fødes af en perlerække af kilder. Langs Lindenborg Å findes også de fleste af områdets rigkær og overdrev. Ved Rebild By finder man de store landskendte hedebakker ”Rebild Bakker”. Thingbæk Kalkminer er også en del af området.

Dette Natura 2000-område er specielt udpeget for at beskytte en væsentlige tilstedeværelse af skovnaturtyperne bøg på mor, bøg på kalk, skovbevokset tørvemose, sø-naturtyperne lobeliesø, brunvandet sø, og de lysåbne naturtyper kalkoverdrev, surt overdrev, tør hede, kildevæld, rigkær, højmose og nedbrudt højmose samt arterne bred vandkalv, grøn buxbaumia og fruesko. Området rummer endvidere store arealer med skovnaturtyperne bøg på muld og elle- og askeskov.

Området er således primært karakteriseret ved et meget stort skovareal med nogle af landets største og ældste forekomster af bøgeskove, skovbevoksede tørvemoser og elle- askeskove samt store brunvande søer og lobeliesøer. Området er også karakteriseret ved meget værdifulde forekomster af lysåbne naturtyper, herunder flere unikke landskendte kilder som Lille og Store Blåkilde og Ravnkilde samt større partier med højmose og meget værdifulde kalkoverdrev med flere sjældne arter. Orkideen Fruesko findes som det eneste sted i landet i området. 

Området er betydningsfuldt for ynglefuglene sortspætte, hvepsevåge, hedelærke, rødrygget tornskade og isfugl.

Området ligger i Rebild, Mariagerfjord og Aalborg Kommune og inden for vandområdedistrikt Jylland og Fyn.

Hedepletvinge.

 

Basisanalyse

 

Om området

Området, der også kaldes De Himmerlandske Heder, udgøres af de fire større heder Vindblæs, Oudrup Østerhede, Lundby og Ajstrup Hede, der alle er dannet som indlandsklitter på aflejret morænesand. Hederne fremstår i dag stort set som åbne lyng- og revlingheder med tidvis våd eng i lavningerne, ligesom der hist og her er indslag af stilkege-krat og surt overdrev. Hederne udgør et kuperet bakkelandskab og gennemskæres af Bruså Ådal.

De Himmerlandske Heder er først og fremmest udpeget for at beskytte de store sammenhængende arealer af indlandsklit-naturtyperne som findes i mosaikforekomster med tidvis våd eng, samt dagsommerfuglen hedepletvinge, der har sit levested i disse naturtyper. Naturtypen revling-indlandsklit udgør størstedelen af området, og findes i mosaik med den mere sjældne visse-indlandsklit. 

Lundby Hede et kerneområde for Hedepletvinge. Arten er desuden fundet på Oudrup Østerhede, Ajstrup Hede og Kyødale samt i Bruså Ådal. Området huser den eneste kendte forekomst af hedepletvinge syd for Limfjorden.

Natura 2000-området ligger i Vesthimmerlands og Aalborg Kommune og indenfor vandområdedistrikt Jylland og Fyn.

Forsidefoto: Udsigt over Lien-skrænten med sure overdrev, kalkoverdrev og enekrat.

 

Basisanalyse

 

Om området

Natura 2000-området ligger i Hanherred ud til Jammerbugten. Området domineres dels af et stort, sammenhængende og veludviklet klitlandskab, som er dannet på marint forland, dels af den markante og langstrakte kystskrænt Lien. Her findes de store og sammenhændende arealer med klitnaturtyper, hvoraf området ved Ejstrup Klit og Egvands Bakker er særligt veludviklet. Arealet er omfattet af Tranum Skydeterræn og Overklitten Sø, hvor dagsommerfuglen hedepletvinge forekommer i stort antal.

Lien-skrænten er Danmarks højeste indlandskystskrænt. Den er flere steder gennemskåret af dybe, skovbevoksede erosionskløfter, hvoraf Langdal, Dybdal og Fosdal hører til de mest markante. Ved foden af skrænten løber Svenstrup Å.

Natura 2000-området er specielt udpeget for at beskytte en væsentlig tilstedeværelse af klitnaturtyper, herunder hvid klit, grå/grøn klit, klithede, grårisklit, klitlavning og enebærklit. Derudover værdifulde arealer med naturtyper tilknyttet Lien-skrænten, herunder tør hede, kalkoverdrev, surt overdrev og rigkær. Desuden en væsentlig forekomst af dagsommerfuglen hedepletvinge. Området er således karakteriseret ved de store, sammenhængende arealer med klitnaturtyper og de arealmæssigt mindre men stadig betydelige arealer med andre naturtyper på og ved foden af Lien-skrænten. Her er særligt naturtyperne surt overdrev og kalkoverdrev flere steder af høj naturmæssig værdi.

Området ligger i Jammerbugt Kommune og inden for vandområdedistrikt Jylland og Fyn.

Udsigt over overdrev mod Mariager Fjord. Foto: Karen Andersen

 

Basisanalyse

 

Om området

Kielstrup Sø ligger på kanten af Mariager Fjord. Søen er brakvandet og gennemstrømmes af en klarvandet kildebæk, Karls Møllebæk. Søen er adskilt fra Mariager Fjord via en sluse og omgives af lavtliggende arealer med våde naturtyper og bakker med tørre naturtyper. 

Natura 2000-området er primært udpeget af hensyn til følgende naturtyper: Lagune, surt overdrev og rigkær samt af hensyn til arterne skæv- og kildevældsvindelsnegl. Området er således primært karakteriseret ved den store kystlagune, Kielstrup Sø, omgivet af navnlig de våde naturtyper rigkær, kildevæld og tidvis våd eng og de tørre naturtyper surt overdrev, kalkoverdrev, tør hede og enekrat. Derudover rummer området betydelige skovbevoksede arealer med naturtyperne bøg på mor, bøg på muld og elle- askeskove langs vandløbene.

Området ligger i Mariagerfjord Kommune og inden for vandområdedistrikt Jylland og Fyn.

Forsidefoto: Dronefoto over habitatområdet set fra øst. Vullum Sø ses i baggrunden.

 

Basisanalyse

 

Om området

Området består hovedsageligt af den kalkrige kransnålalge-sø Vullum Sø samt det sammenhængende klitområde beliggende ved Hjardemål Plantage. Klitområdet består af klitlavninger, der stedvist har præg af hængesæk, samt klitheder og naturtypen grå/grøn klit. Vullum Sø er ved to vandstandsændringer i løbet af 1900-tallet blevet reduceret kraftigt i areal og dybde.

Dette Natura 2000-område er specielt udpeget for at beskytte levestederne for den sjældne dagsommerfugl hedepletvinge. I den atlantiske biogeografiske region er hedepletvinge kun på udpegningsgrundlaget i to habitatområder, hvorfor der også er stor fokus på artens levevilkår i området. Området er desuden udpeget for at beskytte sø-naturtypen kransnålalgesø med omgivende klitnatur.

Området ligger i Thisted Kommune og inden for vandområdedistrikt Jylland og Fyn.

Klitlandskab i Hanstholm Reservatet. Fotograf: Bjarne Aabrandt Jensen

 

Basisanalyse

 

Om området

Dette Natura 2000-område er specielt udpeget for at beskytte de store sammenhængende arealer med klitnatur, områdets store skrænter med kalkoverdrev, områdets mange næringsfattige søer, de to store kalkrige søer, Nors Sø og Vandet Sø samt ynglesteder for trane og tinksmed. Området er landets væsentligste ynglested for tinksmed. Klitområdet består af store sammenhængene arealer med klithede, grå/grøn klit og fugtige klitlavninger samt mange næringsfattige søer. Desuden findes klittyperne forklit, hvid klit, grårisklit og havtornklit i området samt sure overdrev og rigkær.

I Natura 2000-området er der flere naturtyper med nationalt væsentlige forekomster. Arealet med de terrestriske naturtyper klithede, grå/grøn klit, klitlavning, grårisklit, kalkoverdrev og bøg på mor udgør mere end 5 % af naturtypernes samlede areal i den atlantiske biogeografiske region i Danmark. Området rummer særdeles vigtige og biogeografisk sjældne forekomster af liden najade, der kun findes i dette område.

Geologiske interesser har også været i spil ved udpegningen. Området præsenterer en mosaik af geologiske elementer fra forskellige tider: Saltbevægelser i undergrunden, profiler i kridt- og kalkbjergarter, hævet havbund fra stenalderen, samt nutidige klitdannelser. Dette afspejler sig bl.a. i Hanstholm Knuden med sin karakteristiske langstrakte kystskrænt med delvis blottet kalkbund, samt forskellige klitnaturtyper på den gamle havbund nedenfor skrænten.

Området ligger i Thisted Kommune og inden for vandområdedistrikt Jylland og Fyn.

Grå klit og klithede i Vangså Hede. Fotograf: Tage Burholt

 

Basisanalyse

 

Om området

Området består af et stort og sammenhængende klitområde beliggende mellem havet fra Klitmøller til Nørre Vorupør og til Nystrup Klitplantage. I klitområdet kan fremhæves de store arealer med klithede. Af øvrige vigtige naturtyper må især nævnes grå klitter og klitlavninger, samt de næringsfattige søer, hvoraf flere er lobeliesøer, opkaldt efter den sjældne plante tvepibet lobelie. En mindre del af klitplantager indgår også i området. Området rummer også et værdifuldt fugleliv og en del sjældne planter.

I området findes der flere naturtyper, som i kraft af deres store arealmæssige udstrækning eller deres høje naturkvalitet er af enten national eller international betydning. De er værdifulde, fordi der er tale om så store sammenhængende klitområder i noget nær naturtilstand, dvs. med fri dynamik, naturlige vandstandsforhold og et veludviklet og varieret plante- og fugleliv.

Området er især udpeget for at beskytte de store forekomster klitnaturtyper. Området er primært karakteriseret ved store åbne arealer med grå/grøn klit, klithede og klitlavninger. Området rummer også flere andre klitnaturtyper, der er med til at understrege områdets diversitet. Som fuglelokalitet er området særligt værdifuldt for tinksmed og trane. Af andre dyr findes her stor vandsalamander og odder.

Natura 2000-området ligger i Thisted Kommune og inden for vandområdedistrikt Jylland og Fyn.

En af områdets mange klitlavninger med en lavvandet sø. Forrest grå klit i mosaik med klithede. Foto: Tage Burholt.

 

Basisanalyse

 

Om området

Området består mest af et stort og sammenhængende klitområde beliggende syd for Torup Klitplantage, samt den større, næringsfattige Førby Sø. I klitområdet må især fremhæves de store arealer med klithede og de mange fugtige klitlavninger, samt de mange næringsfattige søer. Desuden skal nævnes klittypen grå klit. Området rummer også et værdifuldt fugleliv og flere sjældne planter.

I området findes der flere naturtyper, som i kraft af deres store arealmæssige udstrækning eller deres høje naturkvalitet er af international betydning. De er værdifulde, fordi der er tale om så store sammenhængende klitområder i noget nær naturtilstand, dvs. med fri dynamik, naturlige vandstandsforhold og et veludviklet og varieret plante- og fugleliv. Således forekommer en pæn del af regionens klitheder, klitlavninger og næringsfattige søer i området. Af andre vigtige naturtyper må især nævnes de grå klitter, samt de næringsfattige søer i forskellige størrelser, hvoraf flere er lobeliesøer, opkaldt efter den sjældne plante tvepibet lobelie.

Som fuglelokalitet er området særligt værdifuldt for ynglefuglene tinksmed og trane, som i området opretholder en af landets tætteste bestande, samt rødrygget tornskade der yngler flere steder i området. Desuden benytter grågås, sædgås og kortnæbbet gås i træktiden området især i forbindelse med overnatning i områdets vådområder.

Natura 2000-området ligger i Thisted Kommune og inden for vandområdedistrikt Jylland og Fyn.

Forsidefoto: Dronefoto med udsigt over Ove Sø.

 

Basisanalyse

 

Om området

Området omfatter Hvidbjerg Å- systemet, som står i forbindelse med en række søer, blandt andre de to store søer Ørum Sø og Ove Sø. Langs de næringsrige søer findes en række værdifulde partier med vældpræg, bl.a. rigkær samt naturtypen tidvis våd eng. I den nordlige ende af Ove Sø findes områder med flyvesandsdække, hvor der er små partier med gråklit. Området byder også på arealer med klithede og sure overdrev.

Hvidbjerg Å-systemet indeholder, på trods af kraftig regulering, også fine strækninger med variable fysiske forhold. Vandløbssystemet udgør sammen med søerne levested for en række værdifulde arter, bl.a. odder, der har et af sine kerneområder i Hvidbjerg Å – systemet.  I området findes også en række vandhuller, som er nuværende eller potentielle ynglebiotoper for stor vandsalamander.

Ove Sø udgør sammen med omkringliggende marker og enge levested for forekomster af rastende sangsvane og kortnæbbet gås.

Området ligger i Thisted kommune og inden for vandområdedistrikt Jylland og Fyn.

Forsidefoto: Udsigt over Agger Tange.

 

Basisanalyse

 

Om området

Natura 2000-området ligger ved den vestligste del af Limfjorden. Området består af flere store marine delområder bl.a. Nissum Bredning, som ligger stort set ubeskyttet for vestenvinden og består af lavvandede grunde mod vest, samt Limfjordens dybeste område Oddesund mod øst. Midt i området ligger den beskyttede og lavvandede Skibsted Fjord og længst mod nordøst ligger det vidt forgrenede farvand omkring Agerø. Længst mod vest ligger på Agger og Harboøre Tange med en række kystlaguner, som er internationalt meget vigtige levesteder for yngle- og trækfugle. De lavvandede marine områder omkring Agerø er af international betydning for lysbuget knortegås, da en stor del af verdens samlede bestand raster her i forårsmånederne. Strandenge dominerer landdelen af området. Strandengene varierer mellem smalle bræmmer langs fjorden og større sammenhængende strandengsarealer. I Dover Kil området findes de fleste af områdets værdifulde kildevæld og rigkær, mens områdets klittyper især findes på Agger Tange.

Natura 2000-området er specielt udpeget for at beskytte en væsentlige tilstedeværelse af følgende naturtyper og arters levesteder: De mange ynglefugle og trækfugle, idet området er et kerneområde for en lang række fugle. De marine naturtyper, herunder sandbanke, bugt og lagune. Naturtyperne strandeng, rigkær og kildevæld samt klitnaturtyper som f.eks. grå/grøn klit og klithede. Arterne odder, blank seglmos, spættet sæl og gråsæl. For fuglene rummer området bl.a. væsentlige forekomster af trækfuglene lysbuget knortegås, hjejle, pibesvane, pibeand, spidsand og krikand samt hjejle. I perioder rummer området en stor del af verdensbestanden af lysbuget knortegås. Pibeand, spidsand og krikand raster, i perioder i stort antal, i lagunesøerne på Agger Tange og på de omkringliggende strandenge. Hjejle findes som trækfugl periodisk i meget stort antal på strandengene på Agger Tange og ved bl.a. Agerø, Ager Vejle og Lindholm. For ynglefuglene rummer området bl.a. væsentlige forekomster af de kolonirugende fugle klyde, splitterne, dværgterne, havterne, og fjordterne på strandenge og øer i området. Ynglefuglene almindelig ryle og brushane forekommer ikke længere i stort antal i området, men findes her dog stadig med få ynglepar som et ud af få tilbageværende steder i Danmark.

Området er således primært karakteriseret ved store arealer med marine naturtyper, strandenge og strandvolde, hvor strandengene og de marine naturtyper rummer vigtige levesteder for områdets fugle. Derudover er der i området store arealer med klitnaturtyper og rigkær. Der er også arealmæssigt mindre dominerende men naturmæssigt vigtige forekomster med kalkoverdrev, surt overdrev og kildevæld.

Området ligger i Thisted, Morsø, Struer og Lemvig Kommune og inden for vandområdedistrikt Jylland og Fyn. Området ligger desuden i Havstrategidirektivets marin-atlantiske region.

Forsidefoto: Strandeng ved Dråby Vig.

 

Basisanalyse

 

Om området

Området består primært af store lavvandede fjordområder, der afgrænses mod land af strandengene rundt om vigen og mod øst af den godt to kilometer lange Buksør Odde. Kystzonen består af sandet bund med en jævn overgang til strandengens sump- og græs-vegetation. Ved spidsen af Buksør Odde findes et kystparti med stenet bund, som er en del af et krumodde-system.

Dette område er særligt udpeget for at beskytte de store arealer med strandenge, der er levested for en række ynglefugle, bl.a. klyde og havterne. I efterårsmånederne raster store flokke af vadefugle på strandengene, og ved Buksør Odde. Inden for området findes bl.a. også naturtyperne rigkær samt surt overdrev og kalkoverdrev og strandvold med flerårige planter.

Området ligger i Morsø Kommune og inden for vandområdedistrikt Jylland og Fyn, samt inden for Havstrategidirektivets marin-atlantiske region.

Forsidefoto: Kystskrænten ved Mågerodde med kig ud over strandengene.

 

Basisanalyse

 

Om området

Området udgøres af kystnære arealer langs det sydvestlige Mors. I området forekommer relativt store arealer af større lavvandede bugter og vige samt af strandenge, som ligger ved foden af den gamle kystskrænt ved Limfjorden. Af andre vigtige naturtyper må især nævnes kystlaguner og strandsøer, der ligger på strandengene, samt kalk- og sure overdrev og mindre arealer med rigkær og væld.

Området er en værdifuld fuglelokalitet for især ynglefuglene klyde og havterne, samt for trækfuglen lysbuget knortegås. Området huser også odder, som er knyttet til vandløb og områdets mange strandsøer.

Området ligger i Morsø Kommune og inden for vandområdedistrikt Jylland og Fyn, samt inden for Havstrategidirektivets marin-atlantiske region.

Haveroderede kystklitter i området. Fotograf: Miljøstyrelsen

 

Basisanalyse

 

Om området

Området består af store og mindre delområder med klitnatur mellem Nørre Vorupør og Flade Sø. Her findes nogle af landets fineste arealer med klitnatur samt et værdifuldt fugleliv og flere sjældne planter. Terrænet i området er mod vest kuperet med forskellige tørre klittyper, mens det mod øst er mere jævnt med flere klitlavninger og enkelte småsøer.

I området findes flere naturtyper, som i kraft af deres store arealmæssige udstrækning og deres høje naturkvalitet er af international betydning. Dette gælder særligt områdets grå/grøn klitter, klitheder og klitlavninger. De er værdifulde, fordi der er tale om store sammenhængende klitområder i noget nær naturlig tilstand. Heraf er især området mod syd et stort sammenhængende areal.

Dette Natura 2000-område er specielt udpeget for at beskytte de store, sammenhængende områder med klitnatur. Som fuglelokalitet er området særligt værdifuldt for ynglende tinksmed og trane. Arten stor vandsalamander er desuden på udpegningsgrundlaget.

Natura 2000-området ligger i Thisted Kommune og indenfor vandområdedistrikt Jylland og Fyn.

Klithede ved Lild Strand. Fotograf: Tage Burholt

 

Basisanalyse

 

Om området

Området består af klitnatur og søer beliggende mellem Hjardemål Klitplantage og Lild Klitplantage i Thy. 
Området er specielt udpeget for at beskytte de store og sammenhængende arealer med klitnaturtyper.

Langs hele Natura 2000-områdts udstrækning, findes i den yderste klit en bred zone med naturtyperne forklit og hvid klit med indslag af naturtypen havtornklit. Denne zone efterfølges af et stort og sammenhændende areal domineret af grønsværsklit. Herefter er etableret et stort og sammenhængende klitareal med naturtyperne klithede, grå/grøn klit, klitlavning og grårisklit i mosaik med hinanden. I den nordøstligste ende af Natura 2000-området er de tørre naturtyper dominerende, men klitlavningerne er meget udbredte i den resterende del.

I Natura 2000-områdets nordligste ende indgår lobeliesøen Lild Strandkær og mod syd findes de to brunvandede søer Bolbredning og Bjålum Sø. Ved Bagerhule findes ligeledes en brunvandet sø. I området omkring Bolbredning og Bjålum Sø er registreret et mindre areal med hængesæk. Området er en vigtig lokalitet for flere rødliste-arter.

Området ligger i Thisted Kommune og inden for vandområdedistrikt Jylland og Fyn.

Kalkoverdrev på den gamle kystskrænt. Fotograf: Tage Burholt

 

Basisanalyse

 

Om området

Korsø Knude er den nordvestlige ende af en kalkknude med en stejl vest- og nordvest vendt skrænt. Landskabet nedenfor var i stenalderen et lavvandet hav. Korsø Knude var en af en række øer, og 6.000 år efter står øen med stejle kystskrænter mod vest og nord. Disse skrænter danner i dag levested for en række sjældne planter, der er knyttet til den kalkholdige jordbund.

Dele af knuden, og især områderne nedenfor og oven for kystskrænten, er dækket af et mere eller mindre tykt lag af flyvesand med enkelte blottede kalkpartier. Vegetationen består derfor af kalkoverdrevsvegetation på kalkpartierne, og klitvegetation på de sanddækkede dele.

Natura 2000-området er specielt udpeget for at beskytte kalkoverdrevet på kystskrænten, samt de mosaikagtige forekomster af klitnaturtyper. Området er således primært karakteriseret ved en kalkskrænt og med relativt store arealer med især grå/grøn klit og klithede, både neden for og oven for skrænten og særligt i den udvidede del af habitatområdet.

Natura 2000-området ligger i Thisted Kommune og inden for vandområdedistrikt Jylland og Fyn.

Navnsø. Fotograf Karen Andersen, Miljøstyrelsen Nordjylland.

 

Basisanalyse

 

Om området

Dette Natura 2000-område er specielt udpeget for at beskytte Navnsø, som er en lobeliesø betinget af sure, næringsfattige forhold. Området omkring søen består af store åbne arealer med mosaik af tørre og våde naturtyper med dominans af surt overdrev og våd hede. I områdets mange små, næringsfattige vandhuller er der forekomst af stor vandsalamander.

Navnsø med hede ligger i et kuperet område, hvor de højtliggende områder består af surt overdrev og tør hede, mens de lavere områder består af tidvis våd eng, våd hede, hængesæk, rigkær og nogle få mindre brunvandede søer.

Området ligger nordvest for Års i Vesthimmerlands kommune og inden for vandområdedistrikt Jylland og Fyn.

Askeskov. Fotograf: Miljøstyrelsen.

 

Basisanalyse

 

Om området

Området består primært af naturlige elle- og askeskove på hævet havbund. Jordbunden er fugtig og sandet med et tyndt tørvelag. Skoven bærer mange steder tydeligt præg af at være drevet som stævningsskov. Stævningsdrift betyder, at skovarealet drives i kort omdrift med træarter, der egner sig til at skyde fra stubben og/eller rødderne. Stævningsdriften ophørte sandsynligvis i 1940-erne. 

Natura 2000-området er specielt udpeget for at beskytte det sammenhængende areal med stævningsskov. Områdets udpegningsgrundlag er alene skovnaturtyperne elle- og askeskov og stilkegekrat.   

I området findes der elle- og askeskove, som i kraft af deres store arealmæssige udstrækning eller deres høje naturkvalitet er af regional betydning. Ask, rødel og dunbirk fremstår ofte som stødskud efter gentagne stævninger. Der er en veludviklet underskov, foruden træopvækst også med buske som hassel, tørst, tjørn og benved. Hist og her findes små grupper eller enkeltstående træer af gamle stilk-eg, som tilsyneladende er blevet skånet i forbindelse med stævnings-driften. Ær optræder ofte, og der er enkelte bevoksninger med plantede nåletræer. Mindre dele af skoven har ind til omkring 1930 været anvendt til høslæt og drevet som løveng. 

Natura 2000-området ligger i Mariagerfjord Kommune og indenfor vandområdedistrikt Jylland og Fyn.

Skovlysning i Tolne Skov.

 

Basisanalyse

 

Om området

Området domineres af forekomster med skovnatur og udgøres af den nordlige del af Tolne Skov med en central placering i det nordlige Vendsyssel. Tolne Bakker er en af de nordligste naturlige bøgeskove i Danmark. I området er der også en del områder med nåletræsplantager. Området er generelt tørt, men enkelte opstemmede brunvandede søer ligger dog spredt i området, ligesom der er en del elle- og askeskove med vældpartier.

Natura 2000-området er udpeget for at beskytte skovnaturtyperne bøg på mor, bøg på muld samt elle- og askeskov med et mindre islæt af næringsfattige lysåbne heder og overdrev.

Området ligger i Hjørring kommune og inden for vandområdedistrikt Jylland og Fyn.

Græsset surt overdrev i kuperet terræn nord for Tislum Møllebæk. Fotograf: Tage Burholt

 

Basisanalyse

 

Om området

Natura 2000-området udgøres af de øvre dele af Tislum Møllebæk. Vandløbet fremstår reguleret, men løber gennem et kuperet bakkelandskab. Området rummer en blanding af ekstensivt græssede overdrev, hedepartier, enekrat samt små bakkeknolde med bøg og eg.

Natura 2000-området er specielt udpeget for at beskytte overdrevsarealerne, der rummer det sidste kendte voksested i Vendsyssel for den rødlistede orkidé hvid sækspore, der er en direktivkarakteristisk art for naturtypen surt overdrev. I området forekommer desuden rigkær, bæklampret og flere mindre søer. Desuden er odder kendt fra området.

Området er beliggende i Hjørring Kommune samt vandområdedistrikt Jylland og Fyn.

Udsigt over overdrevsbakker i området. Foto: Miljøstyrelsen Nordjylland

 

Basisanalyse

 

Om området

Saltum Bjerge området består hovedsageligt af næringsfattige, sandede, stedvist kalkholdige og stærkt kuperede morænebakker beliggende nær Saltum. Bakkerne er domineret af artsrig overdrevsvegetation. I lavningerne mellem bakkerne forekommer flere rigkær samt småsøer. 

Natura 2000-området er specielt udpeget på grundlag af en væsentlig tilstedeværelse af naturtyperne surt overdrev og kalkoverdrev. Området er således karakteriseret ved tilstedeværelse af store sammenhængende sure og kalkrige overdrev med artsrig vegetation, hvor de to overdrevstyper ofte ses i tæt mosaik med hinanden. Af andre vigtige naturtyper i området bør især nævnes rigkær, beliggende ved foden af bakkerne. Rigkærene er dog generelt i dårligere tilstand end overdrevene.

Området ligger i Jammerbugt kommune og inden for vandområdedistrikt Jylland og Fyn.

Elle- og askeskov.

 

Basisanalyse

Om området

Området består af de øvre dele af Nymølle Bæk, som er centralt beliggende i Jyske Ås. Nymølle Bæk fremstår ureguleret på denne strækning, og slynger sig gennem et kuperet skovlandskab med bøgeskov, enekrat, overdrev samt kildevæld og elle- askesumpe i dalene. Indenfor natura 2000-området er der 1 fredning. Det drejer sig om en arealfredning for at sikre at ådalen bevares i naturtilstand idet ådalen med de indrammende skrænter, der står med en meget forskelligartet og smuk vild beplantning, selv efter vendsysselske forhold er af en ganske særlig og egenartet skønhedsværdi og med storladent præg.

Dette Natura 2000-område er udpeget for at beskytte en række arter og naturtyper. Der er fine forekomster af Bøg på mor, Elle- og askeskov, Surt overdrev og Enekrat. Det uregulerede vandløb og de sammenhængende Elle- og askeskove udgør et vigtigt levested for bæklampret og odder.

Området ligger i Frederikshavn kommune og inden for vandområdedistrikt Jylland og Fyn.

Bøgeskov, foto: Miljøstyrelsen - Nordjylland

 

Basisanalyse

 

Om området

Området består af den centrale del af Hammer Bakker, der som en bakkeø, ligger hævet over det omgivende flade landskab. Gamle hedebakker med sure overdrev og skovklædte områder med bøgeskov dominerer pletvist området, der består af et unikt miks af lysåbne naturtyper og skovnaturtyper samt værdifulde overgangstilstande mellem disse naturtyper. Hammer Bakker er kendt for sin rige sommerfuglefauna knyttet til lysåbne naturtyper på udpegningsgrundlaget.

rdrev, tør hede, bøg på mor og muld, især i form af gammel stævningsskov.

Området ligger i Aalborg kommune og inden for vandområdedistrikt Jylland og Fyn.

Villestrup ådal mellem Barsbøl og Tostrup.

 

Basisanalyse

 

Om området

Området Villestrup Ådal ligger omkring det nord-sydforløbende hovedvandløb Villestrup Å og de to vestfra kommende tilløb Lundgård Bæk og Stubberup Bæk. Vandløbene har særdeles fin vandkvalitet og betydende strækninger har tillige en høj fysisk kvalitet, idet de ikke har været udsat for reguleringsarbejder. De kendetegnes ved deres gennemsnitligt set store fald, og flere steder træder den underliggende kalkgrund frem direkte i vandløbsbunden. Hovedløbet har sin begyndelse i den sydlige del af Rold Skov, men fødes i vid udstrækning af en række vandrige kilder, deriblandt afløbet fra Danmarks største bassinkilde St. Blåkilde. Åen udmunder omtrent midt i den lange tærskelfjord, Mariager Fjord.

Dette Natura 2000-område er udpeget specielt for at beskytte Villestrup Å og ådal med de mange naturtyper og arter knyttet hertil. Især kan fremhæves de meget store overdrevsarealer på skrænterne langs åen, samt de mange rigkær og kilder.

Åens omgivelser præges især af store kær- og engarealer, som mange steder er tilgroede med træer, buske og/eller højstauder pga. manglende afgræsning. Området rummer trods næringsstofbelastning og tilgroning stadig en lang række karakteristiske og meget sjældne arter. Blandt mange, store arealer med rigkær er enkelte velbevarede med usædvanligt store bestande af bl.a. orkideer. Langs åen er der stedvis veludviklede elleskove. De tørre arealer i ådalen består foruden af stejle, sandede skrænter af meget kuperede heder og overdrev, hvor kalken ofte ligger blottet ved jordoverfladen, og hvor vandløbet har arbejdet sig ned i landskabet. Overdrevene er naturmæssigt i særklasse: Alle tre typer findes, og især kalk- og sure overdrev indeholder en lang række sjældne planter og er blandt de fineste i landet. Her findes bl.a. de meget sjældne og rødlistede orkideer hvid sækspore og bakke-gøgeurt. Odder og bæklampret findes i området, og der er fundet forekomster af kildevælds-vindelsnegl og skæv vindelsnegl. 

Området ligger i Mariager Fjord kommune og indenfor vandområdedistrikt Jylland og Fyn.