Sådan virker Natura 2000-planerne

Hedepletvingen - Fire stykker paradis til en kræsen sommerfugl

Den kræsne og yderst sjældne sommerfugl hedepletvinge var engang udbredt i den danske natur. Den var udbredt i hele Europa.

Men i dag er den yderst sjælden. Primært fordi byer, veje og landbrug har taget de steder, hvor den trives, men måske allermest fordi den kun vil spinde sine larver i én eneste plante, djævelsbid. Ingen djævelsbid – ingen hedepletvinge. Kravet om denne kombination 

har udryddet sommerfuglen i Danmark på nær ganske få og små områder i Himmerland og Vendsyssel.

For at både planten og sommerfuglen kan trives skal der være åbne solrige arealer med lav vegetation og områder med læ.

Ild, heste og buskrydere sættes ind

De fire områder som i fremtiden skal være som skabte til hedepletvingen og dens yndlingsplante bliver skabt ved at afbrænde hede, sætte heste eller kreaturer ind for at holdevegetation nede i perioder af året. Større rydningsmaskiner skal også i gang på de mest tilgroede steder for at skabe den åbne natur.

Men der skal også plantes træer som kan give læ på de helt rigtige steder. Det er Naturstyrelsen, der sammen med Aalborg Kommune, Vesthimmerlands Kommune, Jammerbugt Kommune og Frederikshavn Kommune skal forsøge at redde de sidste hedepletvinger.

Vildmosen skal reddes

Højmosen i Ll. Vildmose er Nordvesteuropas største lavland højmose og den eneste i Danmark, der er så stor og forholdsvis uforstyrret, at den rummer karakteristiske højmosestrukturer.

Højmosen er nærmest en stor svamp, der er i stand til at holde på regnvandet, så den er meget våd, men ligger højt.

Der er store bestande af typiske, men sjældne højmosearter som f.eks. langbladet soldug og multebær, og på mosefladen yngler blandt andet trane og stor regnspove. Ll. Vildmose er en af Danmarks absolutte naturperler.

Men store områder af Ll. Vildmose ligger stadig under for fortidens dræning og udgravning af den tørv, der giver højmosen sine særlige egenskaber. Naturplanen for Ll Vildmose lægger rammerne for en kommende indsats, der skal få den naturlige vandbalance tilbage til højmosen.

Højere vandstand lavere planter

Der skal mere vand på mosen. Det drejer sig primært om Mellemområdet, Paraplymosen, Høstemark Mose og Tofte Mose, hvor grøfter skal blokeres eller vandløb skal lægges om. Andre steder på højmosen er det tilgroning og træer, der truer den særlige mosetype. Derfor skal motorsave og buskrydere i gang på store områder i Portland Mose og Paraplymosen.

Det er Aalborg Kommune, der står for at lave de konkrete naturplaner i området, men selve arbejdet med at sikre mosen vil ske i et tæt samarbejde mellem Aalborg Kommune, Naturstyrelsen og Aage V. Jensens Naturfond, der ejer områderne.

Tipperne skal redde brushanen

Brushanen er en af de mest truede vadefugle både i Danmark og i Europa.

Et af de sidste og vigtigste tilflugtssteder i Danmark for den eksotisk udseende vadefugl er Tipperhalvøen i Ringkøbing Fjord. Tipperhalvøen byder på den slags våde enge med åbent land og lavt ferskvand, som brushanen fortrækker at leve på.

Men også i dette særlige tilflugtssted truer tilgroning med at jage brushanen på flugt.

Hvis græsset på arealerne ikke holdes nede, ødelægger det vadefuglenes mulighed for at lave reder på jorden, og bevoksningen vil komme til at dække hen over de våde områder,hvor fuglene finder deres føde.

Tagrør og græs skal væk

En målrettet indsats skal sørge for, at græs og tagrør holdes nede. Det skal ske enten ved at sætte kreaturer ud i området som levende græsslåmaskiner, eller ved at bruge en mere mekanisk løsning med store maskiner, der slår området årligt.

Det er ikke kun brushanen, der kommer til at få det bedre af indsatsen. Den sjældne ynglefugl engrylen skal også hjælpes sammen med en række mere almindelige vadefugle så som viber, rødben og stor kobbersneppe.

Det er Naturstyrelsen og Ringkøbing Skjern Kommune, der i samarbejde skal give brushanen chancen for at overleve på Tipperhalvøen.

Uldum Kær - Orkidé-oaser skal smelte sammen

Gudenåens vand burde være livgivende for et paradis af våde enge, som ligger omkring Åle og Tørring i Østjylland.

Orkidéer som majgøgurt burde brede sig vildt i hele området. Der burde væer masser af åbne brinker, hvor isfulgen kan bygge sin redde, men flere steder er de en gang åbne enge vokset til i krat og skov.

I Uldum Kær har man de seneste år gennemført et omfattende naturgenopretningsprojekt, der viser, at der kan skabes umådelig rig natur i kærene. Der er endda skabt et særligt naturlaug af lodsejere og lokalråd

i Uldum, der skal sørge for, at Uldum Kær ikke gror til igen.

Men områderne med oaser for den rige kær-natur er spredte, og det har dyr og planter ikke godt af. De kan ikke sprede sig og lukkes inde i lommer, hvor de samlede levebetingelser er meget ringere. Områderne skal hænge sammen.

Færre træer mere vand

Grundlæggende skal der ske to ting for at den rige natur i kærene kan smelte sammen til ét, stort naturområde. Der skal fjernes en masse træer og buske, og der skal genindføres græsning eller årlige ture med græsslåmaskinen, så rigkærs- og eng naturen får masser af lys.

Nogle steder skal der mere vand på arealerne ved at lukke dræn. Isfuglens levesteder kan forbedres, hvis vandløb får sine mere naturlige snoninger tilbage.

Det er Hedensted Kommune, der skal lægge en samlet plan for kærene.

Vejen Mose - De gravede tørven op, nu laver vi en ny

Det kommer til at tage årtier, men efterladenskaberne fra tørvegravningerne i Vejen Mose kan igen blive til en dansk højmose.

Højmosen er en forunderlig naturtype af mosser, der opfører sig som en badesvamp, som suger regnvand til sig og holder på det. Over hundreder af år danner dødt plantemateriale fra forskellige mosser en tørv, der tidligere blev brugt som brændsel i forskellige afskygninger og i nyere tid som spagnum til jordbehandling i haver.

Særligt i tiden omkring verdenskrigene blev der gået til den med at skrælle de tykke lag af tørv væk. Først drænede man vandet ud af mosen, og så fjernede man tørven og alle de levende mosser, der kunne holde på vandet. Resultatet var en ødelagt og drænet mose, som snart sprang i skov med birketræer og pil. Det kaldes en ”højmoseruin”.

Hold på vandet!

Vand er den første forudsætning for, at en højmose igen kan danne sig. I Vejen Mose er der flere grøfter, der leder vandet væk, og en ændret afvanding er nødvendig. Derefter skal træer og buske fjernes, og hvis mosen bliver tilstrækkelig våd, kommer de ikke igen.

I løbet af 10 til 20 år begynder højmosens strukturer at genopstå, men det vil tage mere end hundrede år at danne den tykke tørv igen.

Det er Vejen Kommune, som skal lave planen for de første skridt på vejen mod en ny højmose. 
Indsatsen kommer til at bygge på inddragelse af lodsejere, frivillighed og tilskud.

Den store eremit-bille skal have et sted at bo

Der er under 100 træer tilbage i Danmark, som har den store bille eremitten som beboer.

Nogle af dem står i Hellebæk Skov ved Ålsgårde på Nordsjælland, hvor der nu skal gøres en indsats for at få billen til at overleve i Danmark.

For den store bille er kræsen i sit valg af bolig. Den bor i hulningerne i meget gamle og ofte døende træer. Der opstår en slags lommeuld i de træer, så svampe og råd tager fat, og det er den smuld, som billerne gerne vil yngle i. Men træet skal også stå rigtigt. For det skal stå solrigt og varmt i en lysning.

Sådanne træer er der en del af i Danmark, men problemet er, at de nye eremitter kun bevæger sig 300 meter for at finde sit eget sted at bo, og inden for den afstand er der ikke mange muligheder. Selv om Naturstyrelsen har hensat masser af skov i området som urørt skov, hvor gamle, døde stammer får lov at blive, så løser det ikke problemet for den markante og stærkt truede bille.

Flere egnede træer i en fart

Der skal simpelthen være flere egnede træer til eremitten, så den kan finde et sted at bo inden for de 300 meter, som den kan overskue at flyve, før den slår sig ned.

Det vil Naturstyrelsen i den kommende periode opnå gennem en lysstilling af gamle ege og enkelte bøge. Det vil sige, at man udpeger nogle særligt gamle og egnede træer inden for den rigtige afstand. Derefter fjerner man al opvækst under og nær træet. Især mod syd for at sikre, at solindfaldet er maksimalt, så man får en lun biotop til eremitten.

Bjergene - Hybenroserne truer orkidéerne på Vestsjælland

Den største bestand herhjemme af den sjældne orkide hylde-gøgeurt skal bevares. Det er en af de vigtige målsætninger i naturplanen over Bjergene ved Sejerø Bugt i Vestsjælland.

Bjergene udgør en del af Odsherred-buerne, som er bueformede aflejringer fra sidste istid.

I Bjergene og i særdeleshed på Rævebjerg findes i dag små, velbevarede forekomster af åben overdrevsnatur, 

som tidligere var vidt udbredt i området. Og her er forekomsten af den lille hylde-gøgeurt uhyre interessant.

Men områderne er truet af akut tilgroning af blandt andet den invasive hybenrose, eller rynket rose, som den egentlig hedder. Den rynkede rose truer mange kystnære områder i Danmark, og lige her går det særligt hårdt til.

Ingen roser og mere plads

For at orkideerne og de øvrige, oprindelige planter kan komme til hægterne skal der fjernes masser af rynket rose. Der skal fjernes buske og træer, og arealerne skal holdes bedre ved lige med for eksempel græssende køer eller heste.

Men området skal også udvides, så der kommer sammenhæng mellem de steder, hvor vækstbetingelserne er gode. Et stort område er langt bedre en mange små.

Holmegårds Mose - Østdanmarks største højmose skal genskabes

De specielle, aktive højmoser er næsten udryddet som naturtype i Danmark.

Dræning og årtiers udgravning af den særlige tørv i moserne har taget livet og spændstigheden ud af de store moser med et omfattende dyre, og planteliv. I stedet for at være store levende og højtliggende svampe, der kan holde på regnvandet og understøtte et hav af truede dyr og planter, er de fleste af dem nu nedbrudt til tørveruiner og groet til med pil eller birketræer.

I forbindelse med tørvegravningen blev moserne drænet, og det har slået mosserne ihjel og givet vækstbetingelser for træer og buske i stedet.

Det gælder også Østdanmarks engang største og fineste højmose, Holmegårds Mose. Den fremstår i dag for størstedelen som tilvokset og nedbrudt. Enkelte steder er der åbnet op, og der er arbejdet med højere vandstand, men nu skal naturplanen sætte skub i en storstilet genskabelse af den aktive højmose.

Træerne skal væk og vandet skal tilbage

For at genskabe et aktiv højmose skal der primært ske to ting. For det første skal træer og krat fjernes. Højmoserne er lyse og bare, så de særlige spagnum-mosser kan trives og give mosen sine svampede egenskaber. Dernæst skal det hældes vand på mosen.

Det sker ved at omlægge vandløb, sløjfe grøfter og spærre afvandingskanaler. Den højere vandstand skulle gerne sørge for, at træer og buske ikke vender tilbage, så mosserne i stedet kan sprede sig fra de få steder i mosen, hvor de stadig findes.

Højmosens karakteristiske struktur kan genskabes på et årti eller to. Tørven vil først være genskabt om mere end hundrede år. Selv om mosen er privatejet, er det Naturstyrelsen, der kommer til at genskabe den aktive højmose.

Vinter-eg og flagermus skal reddes på Bornholm

Der findes kun omkring 100 hektar tilbage af den oprindelige danske vinter-eg. Cirka 60 af de hektar står i Almindingen på Bornholm, der er blevet det vigtigste bevaringssted for Vinter-egen, der ellers måtte lade livet til brændestakken eller byggematerialer.

En plet skov med vinter-eg stod tilbage på Bornholm, og naturplanen skal nu sikre, at den vokser sig større.

Den stærkt truede damflagermus skal også have en hånd på Bornholm, og det får den indirekte af egetræet. Damflagermusen findes kun få steder i landet – og et af de steder den er observeret er i Almindingen. Om sommeren bor flagermusen i hule egetræer, og på den måde kan en indsats for vinter-egen også være med til at gavne flagermusen.

Indsats for eg gavner også flagermusen

Skoven med den særlige vinter-eg skal ikke bare bevares, den skal vokse i omfang. Skoven skal tjene som genbevaringsområde for det sjældne træ og efter planen skal den genbank vokse sig større.

Naturstyrelsen sørger for at skabe plads i den omkringliggende skov til, at egen kan brede sig. Det er godt nyt for flagermusen, der trives i de lyse egeskove, som Naturstyrelsen har udlagt som urørt skov.

Brabrand Sø - Naturen styrkes også i byen

Det er ikke kun ude i den fri natur, at naturplanerne skal styrke dyrelivet og beskytte truede arter.

Området omkring Brabrand Sø er et godt eksempel på, at naturen også skal have et boost mellem joggere, cykelstier og danskere på søndagstur.

Brabrand Sø er et rekreativt område, der kiler sig helt ind i midten af Aarhus. Det bliver brugt af tusinder af mennesker til motion og ture i det fri, men på samme tid

er det et sted, hvor der er særligt gode muligheder for at sikre og udvide de såkaldte rigkær.

Et rigkær er et åbent område, hvor jorden hele tiden er mættet af ferskvand. Det er en af de naturtyper i Danmark der indeholder flest forskellige dyre- og plantearter. Men naturtypen er stærkt truet herhjemme, fordi rigkærene gror til, hvis de ikke længere – som før i tiden – bliver græsset af kreaturer eller der høstes hø.

Køerne skal til byen

Aarhus Kommune skal i samarbejde med private lodsejere forbedre og udvide områder omkring Brabrand Sø, hvor der kan være rigkær, der holdes lysåbne. Enten ved at slå bevoksningen ned med jævne mellemrum, eller ved at sætte køer ud til at græsse i kærene. Flere landmænd har i dag dyr ved søen, men dem kan der komme langt flere af i fremtiden.

Svanninge Bakker skal være større

Man kan ikke gøre Svanninge Bakker på Sydfyn højere, men man kan udvide de gode naturområder og få langt mere naturværdi ud af det smukke landskab.

De seneste år har en række naturgenopretningsprojekter sat gang i en forandring af de kendte bakker, der tidligere blot var pakket ind i tæt skov med et begrænset antal forskellige dyr og planter som indbyggere.

Tætte granplantager indeholder stort set kun de grantræer, som udgør plantagen. De står så tæt, at skovbunden bliver helt gold og dækket af et tykkere og tykkere lag af døde grannåle.

Svanninge bakkers naturlige økosystemer er af en helt anden kaliber. Naturplanen for Svanninge Bakker skal sørge for, at forandringen af området kan tage ny fart.

Åben natur og kreaturer i statens tjeneste

Der skal særligt lægges kræfter i at omdanne tilgroede områder til surt overdrev og rigkær. Det er nogle meget åbne og lyse naturtyper, med masser af insekter og blomster, som tæt krat eller mørke granplantager ikke kan hamle op med.

Naturstyrelsen skal stå for at rydde nye områder og sørge for, at kreaturer og geder bliver sat i arbejde for naturen på statens vegne. Der skal også laves om på grøfter og afvandingsforhold, så særligt rigkærene bliver holdt våde.

Hvad har vi opnået?

Klitheden får det bedre. Og klokkefrøen, isfuglen, rørdrummen og havørnen er blandt de dyr, som har glæde af, at vigtige levesteder er udpeget til Natura 2000-områder. Aktiv pleje, som led i Natura 2000-planerne, vil flere steder forbedre forholdene yderligere.