Oprykning af pil i Hellerød Kær (Foto: Tina Charlotte Moustgaard Pedersen).
Det er dog vigtigt at vurdere om der skal ryddes og i givet fald hvordan, idet enkeltstående træer og buske, buskadser, krat og lunde også har stor værdi som levesteder for mange arter. Det bør derfor vurderes, om der snarere er behov for en pleje af krattet end en blot en rydning.
Læs mere om enkeltstående træers betydning for biodiversiteten
Ofte sker tilgroning som følge af en eller anden forstyrrelse af plantedække og/eller jordbund. Det kan f.eks. være som følge af naturpleje, slåning af grøftekanter m.m. eller være forårsaget af naturligt forekommende begivenheder som f.eks. snetryk, der reducerer førnelaget. En del arter, som f.eks. gyvel og andre lyskrævende arter, spredes mange steder som følge af at der etableres naturpleje.
Rydningspligt
Der er i medfør af lov om drift af landbrugsjorder gennemført en rydningspligt, der skal sikre, at landbrugsarealer og herunder en del af de § 3 beskyttede naturområder holdes fri for opvækst. Rydningspligten omfatter tilgroning, der er sket siden loven blev vedtaget i 2005. Den indebærer, at der foretages rydning mindst hvert 5. år Der er en række undtagelser fra rydningspligten, bl.a. på vanskeligt tilgængelige lokaliteter.
Læs mere om rydningspligt i NaturErhvervs faktaark om rydningspligt
Rydninger, der rækker ud over almindelig pleje af områdets hidtidige tilstand, kræver dispensation, selv om de tager sigte på at forbedre naturtilstanden.
Læs mere om dispensation i Vejledning om naturbeskyttelseslovens § 3 beskyttede naturtyper
Valg af metode
Der er mange forskellige metoder at vælge imellem, afhængigt af bevoksningens karakter, terræn og målsætning for rydningen.
Strategi for rydning
- Forebyggelse af tilgroning f.eks. i forbindelse med etablering af naturpleje.
- Tidlig rydning (ved begyndende tilgroning).
- Gradvis udtynding i etablerede krat.
- Opfølgning af rydning f.eks. ved græsning.
Metoder
- Nedskæring
- Ringbarkning
- Optrækning
- Slåning/knusning
- Græsning
- Afbrænding
- Tildækning med plastfolie eller lign.
Løvtræer som pil, rødel, glansbladet hæg og birk skyder hurtigt igen efter rydning, ligesom rydning kan give en massiv opvækst af frøplanter specielt fra birk. Det er derfor vigtigt at sikre sig, at det er muligt at følge op på en påbegyndt rydning med vandstandshævning og/eller græsning.
Læs mere om rydning af glasbladet hæg
Gradvis udtynding er en fordel
Lysstilling af større arealer kan betyde, at der sker en hurtig og massiv opvækst af træer og buske, der kan give større problemer end den oprindelige tilgroning. Det er vigtigt at foretage hugsten i et tempo, der gør det muligt, at man kan nå at kontrollere genvæksten. Det er vigtigt at sikre sig, at der ikke er frøbærende planter af invasive arter eller andre uønskede arter i nærheden, der kan etablere sig efter en rydning. Ringbarkning eller sætning af høje stød kan reducere genvæksten. Optrækning med kæde og spil kan ligeledes reducere genvækst, men er meget forstyrrende og bør overvejes nøje i forhold til naturindhold, tørvelag og kulturspor.
Tidspunkt for rydning
Træerne hæmmes mest ved nedskæring, mens bladene er under udvikling, eller for birkens vedkommende i saftstigningsperioden i det tidlige forår. Rydning må kun finde sted fra 1. november til 31. marts.
Læs mere om rydningstidspunkt i Vejledning til Jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur