Rydning som naturplejemetode

Tilgroning med træer og buske er en trussel mod de fleste af de lysåbne naturtyper, og rydning af opvækst er en stor og tilbagevendende opgave på mange naturarealer.

Træer og buske skygger for vegetationen og hæmmer lyskrævende arter. De har ligeledes en udtørrende effekt på vådbundsarealer, fordi de øger fordampningen. Træer og buske opsamler desuden kvælstof fra atmosfæren og øger næringstofttilførslen.

Oprykning af pil i Hellerød Kær (Foto: Tina Charlotte Moustgaard Pedersen).

Det er dog vigtigt at vurdere om der skal ryddes og i givet fald hvordan, idet enkeltstående træer og buske, buskadser, krat og lunde også har stor værdi som levesteder for mange arter. Det bør derfor vurderes, om der snarere er behov for en pleje af krattet end en blot en rydning. 

Læs mere om enkeltstående træers betydning for biodiversiteten

Ofte sker tilgroning som følge af en eller anden forstyrrelse af plantedække og/eller jordbund. Det kan f.eks. være som følge af naturpleje, slåning af grøftekanter m.m. eller være forårsaget af naturligt forekommende begivenheder som f.eks. snetryk, der reducerer førnelaget. En del arter, som f.eks. gyvel og andre lyskrævende arter, spredes mange steder som følge af at der etableres naturpleje.

Rydningspligt

Der er i medfør af lov om drift af landbrugsjorder gennemført en rydningspligt, der skal sikre, at landbrugsarealer og herunder en del af de § 3 beskyttede naturområder holdes fri for opvækst. Rydningspligten omfatter tilgroning, der er sket siden loven blev vedtaget i 2005. Den indebærer, at der foretages rydning mindst hvert 5. år Der er en række undtagelser fra rydningspligten, bl.a. på vanskeligt tilgængelige lokaliteter.

Læs mere om rydningspligt i NaturErhvervs faktaark om rydningspligt 

Rydninger, der rækker ud over almindelig pleje af områdets hidtidige tilstand, kræver dispensation, selv om de tager sigte på at forbedre naturtilstanden.

Læs mere om dispensation i Vejledning om naturbeskyttelseslovens § 3 beskyttede naturtyper

Valg af metode

Der er mange forskellige metoder at vælge imellem, afhængigt af bevoksningens karakter, terræn og målsætning for rydningen.

Strategi for rydning

  • Forebyggelse af tilgroning f.eks. i forbindelse med etablering af naturpleje.
  • Tidlig rydning (ved begyndende tilgroning).
  • Gradvis udtynding i etablerede krat.
  • Opfølgning af rydning f.eks. ved græsning.

Metoder

  • Nedskæring
  • Ringbarkning
  • Optrækning
  • Slåning/knusning
  • Græsning
  • Afbrænding
  • Tildækning med plastfolie eller lign.

Løvtræer som pil, rødel, glansbladet hæg og birk skyder hurtigt igen efter rydning, ligesom rydning kan give en massiv opvækst af frøplanter specielt fra birk. Det er derfor vigtigt at sikre sig, at det er muligt at følge op på en påbegyndt rydning med vandstandshævning og/eller græsning.

Læs mere om rydning af glasbladet hæg

Gradvis udtynding er en fordel

Lysstilling af større arealer kan betyde, at der sker en hurtig og massiv opvækst af træer og buske, der kan give større problemer end den oprindelige tilgroning. Det er vigtigt at foretage hugsten i et tempo, der gør det muligt, at man kan nå at kontrollere genvæksten. Det er vigtigt at sikre sig, at der ikke er frøbærende planter af invasive arter eller andre uønskede arter i nærheden, der kan etablere sig efter en rydning. Ringbarkning eller sætning af høje stød kan reducere genvæksten. Optrækning med kæde og spil kan ligeledes reducere genvækst, men er meget forstyrrende og bør overvejes nøje i forhold til naturindhold, tørvelag og kulturspor.

Tidspunkt for rydning 

Træerne hæmmes mest ved nedskæring, mens bladene er under udvikling, eller for birkens vedkommende i saftstigningsperioden i det tidlige forår. Rydning må kun finde sted fra 1. november til 31. marts.

Læs mere om rydningstidspunkt i Vejledning til Jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur 

Forsøg med maskinel rydning af rynket rose krat på klithede med BioRotor. Roserne rives op med rod (Foto: Rita M. Buttenschøn).

Maskinel rydning 

Rydning på moser og andre vådbundsarealer frembyder særlige problemer. Det kan være vanskeligt eller umuligt at færdes, især i områder med hængesæk. Det er vigtigt at anvende maskiner og andet udstyr, der sikrer, at bunden ikke køres op, eller der dannes dybe kørespor. På våd og blød bund bør der anvendes amfibiekøretøjer eller andre maskiner med meget lavt dæktryk og udlægges køreplader eller anvendes andre løsninger, der begrænser sporkøring.

Det er vigtigt at markere nøglebiotoper og andre værdifulde områder tydeligt på kort – og i felten – for at undgå kørsel i områderne og planlægge arbejdsgangene således, at der i det hele taget sker mindst mulig forstyrrelse.

Alt træ bør fjernes hurtigst muligt efter nedskæring, herunder også træ der evt. lægges som beskyttelse på kørespor. Ved afbrænding af træet bør afbrænding ske på de ryddede flader.

Analyse af behovet for græsning og høslæt på beskyttede naturarealer. Areal, biomasse og antal græsningsdyr. Teknisk rapport fra DCE. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 2012.

Analyse af det bedst egnede eksisterende udstyr til brug for restaureringsopgaver på højmoser. Arbejdsrapport  44-2008. Københavns Universitet, Skov & Landskab, 2008.

Bacon, J. (ed.) 2003. The Scrub Management Handbook:Guidance on the management of scrub on nature conservation sites.

Danmarks biodiversitet 2010 – status, udvikling og trusler. Faglig rapport fra DMU nr. 815. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, 2011. 

Dansk skovnatur. Vildsomme skovlandskaber i fremtidens Danmark - perspektiver og muligheder. Udarbejdet for WWF Verdensnaturfonden. – Nepenthes Forlag, Århus, 2000.

Naturstyrelsens Vejledning om gennemførelse af rydning i Natura 2000-områder. Miljøministeriet. Naturstyrelsen

Orientering om rydningspligt. Plantedirektoratet.

Vejledning til  Jordressourcens til anvendelse dyrkning og natur. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, 2017

Vejledning om tilsagn til Natura 2000-projekter om rydning af tilgroede arealer og om forberedelse til afgræsning. NaturErhverv, 2014