Høslæt og biomassehøst som naturplejemetode

Med slæt fjernes det meste af biomassen af alle arter på en gang. For de lavtvoksende arter giver det mulighed for lys og gode vækstvilkår, når den skyggende biomasse er fjernet. De høje arter har fået fjernet en større andel af deres biomasse og bliver relativt mere svækkede.

Maj gøgurt

Maj gøgeurt på høslætsengen ved Nydam ( Foto: Flemming Rune Pedersen).

På arealer med højt produktionsniveau er der ofte en hurtig dominans af græsser om foråret, og derfor kan en naturplejende effekt blive bedre ved tidligt slæt og eller ved to årlige slæt på de græsdominerede arealer. På arealer med lavt produktionsniveau og mange forskellige arter vil den naturplejende effekt være bedre, når de gode arter med års mellemrum får lov at sætte frø, inden der tages slæt. Da arterne ikke sætter frø på samme tid, kan slæt med fordel tages på forskellig tidpunkt over årene for at fremme forskellige arter.

Med slæt fjernes næringsstoffer og derfor forventes en udpinende effekt. Den reelle effekt er dog afhængig af hvor meget næring, der tilføres udefra, f.eks. med overfladevand. Hvor produktionsniveauet kommer meget langt ned, kan det vælges at springe over slæt, f.eks. hvert tredje år.

Svenske undersøgelser af langtidseffekten af hhv. høslæt og græsning på 11 artsrige græslands lokaliteter (enge og overdrev) konkluderer, at høslæt bedst bevarer indikatorer for god naturtilstand. Græsning ved lavt græsningstryk medførte en øgning af kvælstof indikatorer og frarådes som langsigtet pleje. 

Hvad siger loven om tidspunkt for slæt

For arealer med MVJ-tilskud må der slås hø fra 21. juni. Det er ikke tilladt at slå hø i perioden fra 1. maj til 20. juni, ved særlig fuglevenlig drift dog indtil 14. juli.  For vedvarende græsarealer, der oppebærer grundtilskud, gælder at de skal slås mindst én gang årligt i perioden 1. juni til 15. september. For arealer, der ikke er omfattet af MVJ og/eller grundbetaling, gælder at de må slås fra 1. juli indtil 30. april.

Læs mere i Vejledning om reglerne om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur.

Egnede naturtyper

Pleje med slæt kan benyttes til flere naturtyper, hvor terrænet er jævnt, især fersk eng, men også strandeng, mose og overdrev. Inden for alle de nævnte naturtyper er der arealer, hvor der vurderes at være behov for afgræsning, arealer med behov for en kombination af slæt og afgræsning og arealer med behov for slæt. Dette behov kan ændres over tid, idet der på de mere kulturpåvirkede og næringsrige arealer kan være behov for pleje med slæt over en indledende årrække med henblik på en udpinende effekt. Herefter kan det være relevant, at arealet overgår til græsningspleje, afhængig af den lokale situation.

For nogle arealtyper anbefales, at slæt undgås, det gælder tørvebund med udpræget knoldstruktur, lavninger med spagnum, arealer med strandvolde, loer og saltpander. Desuden er slæt vanskeligt eller umuligt på meget kuperede overdrevsarealer.

Planlægning af slæt i relation til arealtype

Strategien tilpasses til om arealet er naturpræget eller kulturpræget, om det er arealer med risiko for sommeroversvømmelse, eller det generelt er meget fugtige arealer, se tabel 6. Maskinel slæt skal undgås på arealer med engmyretuer. Høslæt med le kan indpasses på ujævnt terræn.

Naturlige græsarealer med jævn overfladestruktur

 

Overordnet generel inddeling

Særlige forhold

Naturpræget - lav produktivitet

Kulturpræget - høj produktivitet

Arealer med risiko for sommer-oversvømmelse

Meget våde arealer uden sommer-oversvømmelse

Tidspunkt afhængig af årets vejrlig* og støttenorm**

Slæt med mulighed for frøsætning (fra juli).

Tidligt slæt fra midt maj hæmmer græsdominans.

Tidligt slæt fra midt maj kan være eneste chance for slæt.

Med specialudstyr er slæt muligt hele sæsonen, vurderet ud fra naturindhold og behov.

Særlige tiltag af hensyn til frøsætning og insekter, mv.

Vurdere om hotspots skal vente til senere, evt. høslætlaug.

Hotspot områder kan efterlades** husk evt. hensyn til 100 m2 regel. 

Ofte vanskeligt på disse arealer.

Der skal sikres tørt areal til omlæsning før videre transport. 

Hensyn til rålam

Høst fra midten ud mod kanten***

Gå området igennem med jagthund

Der kan opsættes skræmmemidler i kant af marken 1-2 dage før slæt.

Der kan opsættes skræmmemidler i kant af marken 1-2 dage før slæt.

Høst fra midten ud mod kanten***, og benyt skræmmemidler, hvis tidlig slæt.

Strategi over år

Hvis arealet er i god gænge, fortsættes den tidligere kontinuitet i drift –vurdere justeringsbehov.

Fjerne næringsstoffer over en årrække****

- hvorefter det vurderes, om der skal benyttes lokalt engplejehø.

Følge oversvømmelses-mønster til frem-adrettet strategi.

Nogle år evt. opgive slæt.

Hvor muligt kan suppleres med afgræsning og delområder kan evt. udvikles til knoldkær.

Prioritering

Bedste naturprægede enge har førsteprioritet, herefter kan der søges om at etablere større sammenhængende naturområder med inddragelse af flere arealer.

Tabel 6. Slæt-strategi tilpasses arealtype.

*) Forskel i vegetationens udviklingshastighed fra år til år. Evt. vurderes tidspunkt ud fra karakterarter.

**) Der skal tages hensyn til regler for tilskud søgt til de enkelte lokaliteter.

***) På dette tidspunkt er rålam generelt mere mobile end tidligt på sæson.

****) Ved at tilføre kalium til kulturpåvirkede enge er det muligt i en indledende årrække at fjerne mere N og P, herefter ophører K-tilførsel, og der kan følges op med lokalt engplejehø og fortsat slæt/afgræsning


Ved slæt på både naturprægede og kulturprægede græsarealer er det optimalt at tage særlige hensyn til arealets plante- og dyreliv, men slæt er også det muliges kunst og slæt tidspunkt må flekses til vejrforhold. Hvor særlige hensyn til naturen kræver det, kan der slettes i mosaik og/eller slæt over større områder fordeles over tid. Alt i alt understøttes flere arter, hvis der f.eks. ud over en ådal er stor variation i slæt tidspunkt på de forskellige englodder. På den måde får forskellige arter mulighed for at sætte frø, se boks nederst på siden.

Høslæt kan være til hø, som tørres på marken, eller det kan være græsslæt, hvor biomassen enten høstes direkte eller benyttes til ensilage og opsamles kort efter høst. Valg af metode afhænger af areal, lokale afsætningsmuligheder og vejrforhold. Tørring til hø kræver en længere periode med tørvejr. Periodens længde afhænger af, om vegetationen er udviklet til højt tørstofindhold allerede inden slæt, om der er varmt og en tør vind, eller om der er små byger. Ved ensilering er det nok at nå et tørstofindhold på ca. 35 %, og ved hø skal det nå op på ca. 85 %.

På plane og relativt tørre arealer kan almindeligt høstudstyr benyttes, og det kan hyres til opgaven fra diverse maskinstationer. Husk i den forbindelse at tage forholdsregler imod rålam, se tabel 6.

Ved Nørreå, Midtjylland, høstes biomasse til biogas fra arealer, der kan høstes med almindeligt udstyr.

Ved Nørreå, Midtjylland, høstes biomasse til biogas fra arealer, der kan høstes med almindeligt udstyr. Det høstes fra ca. 1. juli og tørres til hø med henblik på at mindske transportomkostninger. Her høstes 3,5-4 t tørstof per ha (Foto: Lisbeth Nielsen).

Valg af maskiner

Med hensyn til snitteudstyr er der i praksis erfaring for at jo mere groft snitteaggregat og jo mere stubben flosses, jo mere vil vegetationen blive hæmmet af et slæt. Hvis der derimod bruges fint skærende snitteudstyr, jo mere vil vegetationen kunne tåle at blive udsat for slæt. Derfor kan man vælge snitteudstyr efter, om man primært har plusarter, der skal bevares, eller minusarter der skal reduceres.  Med hensyn til stubhøjde er der i praksis erfaring for en bedre effekt på botanisk udvikling ved lav end ved høj stubhøjde. 

Læs mere om hvordan man kan sammenligne maskiner til høst på fugtig bund

Valg af slåmaskine har betydning for dyrelivet

Undersøgelser har vist, at specielt rotorklipper skader en stor andel af paddefaunaen. 27 % af padderne blev dræbt ved slåning med rotorklipper mod 10 % ved slåning med fingerklipper i en undersøgelse fra Tyskland. Skaderne ved rotorslåning aftog med stigende slåhøjde fra 27 % ved 7 – 8 cm, 19 % ved 10 cm og kun 5 % ved 12 cm. At slåhøjden har stor betydning viste et forsøg med manuel slåning med le i 5-7 cm’s højde, hvor 14 % flere padder blev dræbt end ved slåning med fingerklipper i 7-8 cm’s højde.

En række undersøgelser belyser betydningen af hvilken type redskaber, der anvendes, for forskellige faunagrupper, herunder græshopper, edderkopper, honningbier, biller og insektlarver, hvor skadevirkningen tiltager fra fingerklipper, rotorklipper, rotorklipper med finsnitter til slagleklipper som den værste. Flere end 1/3 af græshopperne i undersøgelserne blev således dræbt ved slåning med rotorklipper med påmonteret finsnitter. Ved at anvende redskaber som fingerklipper - eller le - og slå i 10 cm’s højde reduceres skaderne på invertebrater og andre smådyr. 

Se et eksempel på slåning med le og læs mere om høslætlaug

Fordele ved slæt

  • Holder naturtypen lysåben, giver blomstring og mulighed for frøsætning.
  • Understøtter forskellige plantearter og insektlivet, specielt når høslæt fordeles over sæsonen eller der slås i mosaik.
  • Fjerner næringsstoffer fra arealet – vedligeholder lavt næringsstofniveau eller udnyttes som en indledende pleje til kulturprægede arealer ved overgang til natur.
  • Kan styre slåning således at særlige artslommer får lov at stå i længere tid til frøsætning.
  • Ved relativ god naturkvalitet vedligeholdes eller øges naturkvalitetsscore.
  • Ved relativ lav naturkvalitet øges naturkvalitetsscore og næringsstoffjernelse ved slæt.
  • Sikrer vinterfoder til naturplejedyr eller giver energi i biogasanlæg.
  • Sikrer græsningsområder til vildtet og flere levesteder for fugle.
  • Større arealer kan plejes med kombination af slæt og græsning, da slæt kan bruges til at fjerne forsommerens overskudsproduktion og bidrage med parasitfrie arealer til eftergræsning.

Ulemper ved slæt

  • Udjævner jordbunden og skal derfor undgås, hvor der er ujævnt terræn f.eks. begyndende knoldkær og engmyre.
  • Græssålens bæreevne kan ødelægges, hvis der ikke sikres udstyr med lavt marktryk.
  • Vegetationen bliver mere ensartet end ved afgræsning, hvor dyrenes selektion og gødningsafsætning resulterer i en mere heterogen vegetation, med skjul/føde til engfugle.
  • Slæt giver ikke grundlagt for økosystemer knyttet til kokasser.
  • Arbejdskrævende metode, indsatsen og udbyttet er meget afhængig af vejrforhold.
  • Der skal tages hensyn til vildtet, specielt først på sæsonen.

Høst på forskellige tidspunkter fremmer forskellige arter

Model over planter med modne frø ved høst i starten af juli under norske forhold

(Figur: Wehn, S. & Johansen L., 2016) 

Forskellige arter modner på forskellige tidspunkter. Figuren fra en norsk undersøgelse viser andelen af modne planter, dvs. planter med modne frø, ved høst i starten af juli og under norske forhold. Der blev ved undersøgelser på samme tidspunkt i 2014 og 2015 fundet ca. 70 % modne planter i 2014 og ca. 25 % i 2015, derfor kan man med fordel fastsætte slæt ud fra hvornår karakterarter blomstrer.

 

Analyse af behovet for græsning og høslæt på beskyttede naturarealer. DCE rapport nr. 13.  Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 2012. 

Beskyttede ferske enge: Vegetation, påvirkninger, pleje, naturplanlægning. Miljøministeriet. Skov og Naturstyrelsen, 2006

Ferske enge – en beskyttet naturtype. Miljø- og Energiminsteriet. Skov og Naturstyrelsen, 1995.

Forvaltning af rigkær, Udgangspunkt i voksesteder for mygblomst. DCE rapport nr. 150. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 2015.

Fra græs til gas – Biomassehøst fra fugtige enge ved Brønderslev 2014-2016. Naturstyrelsen, 2016.

Græsning og høslæt i naturplejen. Miljøministeriet. Skov og Naturstyrelsen, 2007.

Humbert, J.-Y. Ghazoul, J. Walter, T. 2009. Meadow harvesting technique and their impacts on field fauna. Agriculture, Ecosystems and Environment 130, 1-8.

Humbert, J-Y., Pellet, J. Buri, P., Arlettaz, R. 2012. Does delaying the first mowing date benefit biodiversity in meadowland? Environmental Evidence 2012, 1-9.

Oppermann, R. Classen, A. 1998. Naturverträgliche Mähtechnik – Moderne Mähgeräte im vergleich. NABU Natuschuzbund Deutschland. Stuttgart.

Oppermann, R. 2007. Auswerkungen landwirtschaftlicher Mähgeräte auf Amphibien. In: Laufer, H. Fritz, K. Sowig, P. (Eds.) Die Amphibien und Reptilien. Baden-Württembergs, Stuttgart, 102-108.

Skovengen blomstrer. Aktuel naturvidenskab, nr. 2. 20-24.

Tälle, M. Fogelfors, H. Westerberg, L. Milberg, P. 2015. The conservation benefit of mowing vs. grazing for management of species-rich grasslands: a multi-site, multi-year field experiment. Nordic Journal of Botany 33, 761-768.

Vildtforvaltning i forbindelse med biomassehøst i ådale - Bedre forhold for vildtet og færre påkørsler. Slutrapport. Danmarks Jægerforbund, Natur og Landbrug ApS, LMO, Viborg Kommune, Aarhus Universitet. 2015.

Wehn, S. Johansen L. 2016. Implications for conservation management of hay meadows; cutting dates. Grassland Science in Europe 21, 615-617.

Beskyttede ferske enge: Vegetation, påvirkninger, pleje, naturplanlægning. Miljøministeriet. Naturstyrelsen, 2006

Ferske enge – en beskyttet naturtype. Miljø- og Energiminsteriet. Naturstyrelsen, 1995.

Forvaltning af rigkær, Udgangspunkt i voksesteder for mygblomst. DCE rapport nr. 150. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 2015.

Græsning og høslæt i naturplejen. Miljøministeriet. Naturstyrelsen, 2007.

Humbert, J.-Y. Ghazoul, J. Walter, T. 2009. Meadow harvesting technique and their impacts on field fauna. Agriculture, Ecosystems and Environment 130, 1-8.

Humbert, J-Y., Pellet, J. Buri, P., Arlettaz, R. 2012. Does delaying the first mowing date benefit biodiversity in meadowland? Environmental Evidence 2012, 1-9.

Naturstyrelsen. Fra græs til gas – Biomassehøst fra fugtige enge ved Brønderslev 2014-2016. 

Nielsen, L., Trénel, P., Ward, A.J., Jørgensen, T.V. (under publicering). Biomasseudbytte, opsamling af næringsstoffer, biogasproduktion og naturkvalitet på engarealer med forskellig pleje fulgt over en årrække. Oversigt over Landsforsøgene.

Nygaard, B., Levin, G., Bladt, J., Holbeck, H.B., Brøndum, W., Spleth, P. Ejrnæs, R. 2012. Analyse af behovet for græsning og høslæt på beskyttede naturarealer. DCE rapport nr. 13, 2012.

Oppermann, R. Classen, A. 1998. Naturverträgliche Mähtechnik – Moderne Mähgeräte im vergleich. NABU Natuschuzbund Deutschland. Stuttgart.

Oppermann, R. 2007. Auswerkungen landwirtschaftlicher Mähgeräte auf Amphibien. In: Laufer, H. Fritz, K. Sowig, P. (Eds.) Die Amphibien und Reptilien. Baden-Württembergs, Stuttgart, 102-108.

Skovengen blomstrer. Aktuel naturvidenskab, nr. 2. 20-24.

Tälle, M. Fogelfors, H. Westerberg, L. Milberg, P.  2015. The conservation benefit of mowing vs. grazing for management of species-rich grasslands: a multi-site, multi-year field experiment. Nordic Journal of Botany 33, 761-768.

Vildtforvaltning i forbindelse med biomassehøst i ådale - Bedre forhold for vildtet og færre påkørsler. 2015.

Wehn, S. Johansen L. 2016. Implications for conservation management of hay meadows; cutting dates. Grassland Science in Europe 21, 615-617.

Beskyttede ferske enge: Vegetation, påvirkninger, pleje, naturplanlægning. Miljøministeriet. Naturstyrelsen, 2006

Ferske enge – en beskyttet naturtype. Miljø- og Energiminsteriet. Naturstyrelsen, 1995.

Forvaltning af rigkær, Udgangspunkt i voksesteder for mygblomst. DCE rapport nr. 150. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 2015.

Græsning og høslæt i naturplejen. Miljøministeriet. Naturstyrelsen, 2007.

Humbert, J.-Y. Ghazoul, J. Walter, T. 2009. Meadow harvesting technique and their impacts on field fauna. Agriculture, Ecosystems and Environment 130, 1-8.

Humbert, J-Y., Pellet, J. Buri, P., Arlettaz, R. 2012. Does delaying the first mowing date benefit biodiversity in meadowland? Environmental Evidence 2012, 1-9.

Naturstyrelsen. Fra græs til gas – Biomassehøst fra fugtige enge ved Brønderslev 2014-2016. 

Nielsen, L., Trénel, P., Ward, A.J., Jørgensen, T.V. (under publicering). Biomasseudbytte, opsamling af næringsstoffer, biogasproduktion og naturkvalitet på engarealer med forskellig pleje fulgt over en årrække. Oversigt over Landsforsøgene.

Nygaard, B., Levin, G., Bladt, J., Holbeck, H.B., Brøndum, W., Spleth, P. Ejrnæs, R. 2012. Analyse af behovet for græsning og høslæt på beskyttede naturarealer. DCE rapport nr. 13, 2012.

Oppermann, R. Classen, A. 1998. Naturverträgliche Mähtechnik – Moderne Mähgeräte im vergleich. NABU Natuschuzbund Deutschland. Stuttgart.

Oppermann, R. 2007. Auswerkungen landwirtschaftlicher Mähgeräte auf Amphibien. In: Laufer, H. Fritz, K. Sowig, P. (Eds.) Die Amphibien und Reptilien. Baden-Württembergs, Stuttgart, 102-108.

Skovengen blomstrer. Aktuel naturvidenskab, nr. 2. 20-24.

Tälle, M. Fogelfors, H. Westerberg, L. Milberg, P.  2015. The conservation benefit of mowing vs. grazing for management of species-rich grasslands: a multi-site, multi-year field experiment. Nordic Journal of Botany 33, 761-768.

Vildtforvaltning i forbindelse med biomassehøst i ådale - Bedre forhold for vildtet og færre påkørsler. 2015.

Wehn, S. Johansen L. 2016. Implications for conservation management of hay meadows; cutting dates. Grassland Science in Europe 21, 615-617.

Beskyttede ferske enge: Vegetation, påvirkninger, pleje, naturplanlægning. Miljøministeriet. Naturstyrelsen, 2006

Ferske enge – en beskyttet naturtype. Miljø- og Energiminsteriet. Naturstyrelsen, 1995.

Forvaltning af rigkær, Udgangspunkt i voksesteder for mygblomst. DCE rapport nr. 150. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 2015.

Græsning og høslæt i naturplejen. Miljøministeriet. Naturstyrelsen, 2007.

Humbert, J.-Y. Ghazoul, J. Walter, T. 2009. Meadow harvesting technique and their impacts on field fauna. Agriculture, Ecosystems and Environment 130, 1-8.

Humbert, J-Y., Pellet, J. Buri, P., Arlettaz, R. 2012. Does delaying the first mowing date benefit biodiversity in meadowland? Environmental Evidence 2012, 1-9.

Naturstyrelsen. Fra græs til gas – Biomassehøst fra fugtige enge ved Brønderslev 2014-2016. 

Nielsen, L., Trénel, P., Ward, A.J., Jørgensen, T.V. (under publicering). Biomasseudbytte, opsamling af næringsstoffer, biogasproduktion og naturkvalitet på engarealer med forskellig pleje fulgt over en årrække. Oversigt over Landsforsøgene.

Nygaard, B., Levin, G., Bladt, J., Holbeck, H.B., Brøndum, W., Spleth, P. Ejrnæs, R. 2012. Analyse af behovet for græsning og høslæt på beskyttede naturarealer. DCE rapport nr. 13, 2012.

Oppermann, R. Classen, A. 1998. Naturverträgliche Mähtechnik – Moderne Mähgeräte im vergleich. NABU Natuschuzbund Deutschland. Stuttgart.

Oppermann, R. 2007. Auswerkungen landwirtschaftlicher Mähgeräte auf Amphibien. In: Laufer, H. Fritz, K. Sowig, P. (Eds.) Die Amphibien und Reptilien. Baden-Württembergs, Stuttgart, 102-108.

Skovengen blomstrer. Aktuel naturvidenskab, nr. 2. 20-24.

Tälle, M. Fogelfors, H. Westerberg, L. Milberg, P.  2015. The conservation benefit of mowing vs. grazing for management of species-rich grasslands: a multi-site, multi-year field experiment. Nordic Journal of Botany 33, 761-768.

Vildtforvaltning i forbindelse med biomassehøst i ådale - Bedre forhold for vildtet og færre påkørsler. 2015.

Wehn, S. Johansen L. 2016. Implications for conservation management of hay meadows; cutting dates. Grassland Science in Europe 21, 615-617.

Linker dig til siden Læs mere om naturpleje

Læs mere om naturpleje.