Høslæt og biomassehøst som naturplejemetode

Maj gøgeurt på høslætsengen ved Nydam ( Foto: Flemming Rune Pedersen).

På arealer med højt produktionsniveau er der ofte en hurtig dominans af græsser om foråret, og derfor kan en naturplejende effekt blive bedre ved tidligt slæt og eller ved to årlige slæt på de græsdominerede arealer. På arealer med lavt produktionsniveau og mange forskellige arter vil den naturplejende effekt være bedre, når de gode arter med års mellemrum får lov at sætte frø, inden der tages slæt. Da arterne ikke sætter frø på samme tid, kan slæt med fordel tages på forskellig tidspunkt over årene for at fremme forskellige arter.

Med slæt fjernes næringsstoffer og derfor forventes en udpinende effekt. Den reelle effekt er dog afhængig af hvor meget næring, der tilføres udefra, f.eks. med overfladevand. Hvor produktionsniveauet kommer meget langt ned, kan det vælges at springe over slæt, f.eks. hvert tredje år.

Svenske undersøgelser af langtidseffekten af hhv. høslæt og græsning på 11 artsrige græslands lokaliteter (enge og overdrev) konkluderer, at høslæt bedst bevarer indikatorer for god naturtilstand. Græsning ved lavt græsningstryk medførte en øgning af kvælstof indikatorer og frarådes som langsigtet pleje. 

Hvad siger loven om tidspunkt for slæt

For arealer med MVJ-tilskud må der slås hø fra 21. juni. Det er ikke tilladt at slå hø i perioden fra 1. maj til 20. juni, ved særlig fuglevenlig drift dog indtil 14. juli.  For vedvarende græsarealer, der oppebærer grundtilskud, gælder at de skal slås mindst én gang årligt i perioden 1. juni til 15. september. For arealer, der ikke er omfattet af MVJ og/eller grundbetaling, gælder at de må slås fra 1. juli indtil 30. april.

Læs mere i Vejledning om reglerne om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur.

Egnede naturtyper

Pleje med slæt kan benyttes til flere naturtyper, hvor terrænet er jævnt, især fersk eng, men også strandeng, mose og overdrev. Inden for alle de nævnte naturtyper er der arealer, hvor der vurderes at være behov for afgræsning, arealer med behov for en kombination af slæt og afgræsning og arealer med behov for slæt. Dette behov kan ændres over tid, idet der på de mere kulturpåvirkede og næringsrige arealer kan være behov for pleje med slæt over en indledende årrække med henblik på en udpinende effekt. Herefter kan det være relevant, at arealet overgår til græsningspleje, afhængig af den lokale situation.

For nogle arealtyper anbefales, at slæt undgås, det gælder tørvebund med udpræget knoldstruktur, lavninger med spagnum, arealer med strandvolde, loer og saltpander. Desuden er slæt vanskeligt eller umuligt på meget kuperede overdrevsarealer.

Planlægning af slæt i relation til arealtype

Strategien tilpasses til om arealet er naturpræget eller kulturpræget, om det er arealer med risiko for sommeroversvømmelse, eller det generelt er meget fugtige arealer, se tabel 6. Maskinel slæt skal undgås på arealer med engmyretuer. Høslæt med le kan indpasses på ujævnt terræn.

Tabel 6. Slæt-strategi tilpasses arealtype.

*) Forskel i vegetationens udviklingshastighed fra år til år. Evt. vurderes tidspunkt ud fra karakterarter.

**) Der skal tages hensyn til regler for tilskud søgt til de enkelte lokaliteter.

***) På dette tidspunkt er rålam generelt mere mobile end tidligt på sæson.

****) Ved at tilføre kalium til kulturpåvirkede enge er det muligt i en indledende årrække at fjerne mere N og P, herefter ophører K-tilførsel, og der kan følges op med lokalt engplejehø og fortsat slæt/afgræsning

Ved slæt på både naturprægede og kulturprægede græsarealer er det optimalt at tage særlige hensyn til arealets plante- og dyreliv, men slæt er også det muliges kunst og slæt tidspunkt må flekses til vejrforhold. Hvor særlige hensyn til naturen kræver det, kan der slettes i mosaik og/eller slæt over større områder fordeles over tid. Alt i alt understøttes flere arter, hvis der f.eks. ud over en ådal er stor variation i slæt tidspunkt på de forskellige englodder. På den måde får forskellige arter mulighed for at sætte frø, se boks nederst på siden.

Høslæt kan være til hø, som tørres på marken, eller det kan være græsslæt, hvor biomassen enten høstes direkte eller benyttes til ensilage og opsamles kort efter høst. Valg af metode afhænger af areal, lokale afsætningsmuligheder og vejrforhold. Tørring til hø kræver en længere periode med tørvejr. Periodens længde afhænger af, om vegetationen er udviklet til højt tørstofindhold allerede inden slæt, om der er varmt og en tør vind, eller om der er små byger. Ved ensilering er det nok at nå et tørstofindhold på ca. 35 %, og ved hø skal det nå op på ca. 85 %.

På plane og relativt tørre arealer kan almindeligt høstudstyr benyttes, og det kan hyres til opgaven fra diverse maskinstationer. Husk i den forbindelse at tage forholdsregler imod rålam, se tabel 6.

Ved Nørreå, Midtjylland, høstes biomasse til biogas fra arealer, der kan høstes med almindeligt udstyr. Det høstes fra ca. 1. juli og tørres til hø med henblik på at mindske transportomkostninger. Her høstes 3,5-4 t tørstof per ha (Foto: Lisbeth Nielsen).

Valg af maskiner

Med hensyn til snitteudstyr er der i praksis erfaring for at jo mere groft snitteaggregat og jo mere stubben flosses, jo mere vil vegetationen blive hæmmet af et slæt. Hvis der derimod bruges fint skærende snitteudstyr, jo mere vil vegetationen kunne tåle at blive udsat for slæt. Derfor kan man vælge snitteudstyr efter, om man primært har plusarter, der skal bevares, eller minusarter der skal reduceres.  Med hensyn til stubhøjde er der i praksis erfaring for en bedre effekt på botanisk udvikling ved lav end ved høj stubhøjde. 

Læs mere om hvordan man kan sammenligne maskiner til høst på fugtig bund

Valg af slåmaskine har betydning for dyrelivet

Undersøgelser har vist, at specielt rotorklipper skader en stor andel af paddefaunaen. 27 % af padderne blev dræbt ved slåning med rotorklipper mod 10 % ved slåning med fingerklipper i en undersøgelse fra Tyskland. Skaderne ved rotorslåning aftog med stigende slåhøjde fra 27 % ved 7 – 8 cm, 19 % ved 10 cm og kun 5 % ved 12 cm. At slåhøjden har stor betydning viste et forsøg med manuel slåning med le i 5-7 cm’s højde, hvor 14 % flere padder blev dræbt end ved slåning med fingerklipper i 7-8 cm’s højde.

En række undersøgelser belyser betydningen af hvilken type redskaber, der anvendes, for forskellige faunagrupper, herunder græshopper, edderkopper, honningbier, biller og insektlarver, hvor skadevirkningen tiltager fra fingerklipper, rotorklipper, rotorklipper med finsnitter til slagleklipper som den værste. Flere end 1/3 af græshopperne i undersøgelserne blev således dræbt ved slåning med rotorklipper med påmonteret finsnitter. Ved at anvende redskaber som fingerklipper - eller le - og slå i 10 cm’s højde reduceres skaderne på invertebrater og andre smådyr. 

Se et eksempel på slåning med le og læs mere om høslætlaug

Fordele ved slæt

• Holder naturtypen lysåben, giver blomstring og mulighed for frøsætning.
• Understøtter forskellige plantearter og insektlivet, specielt når høslæt fordeles over sæsonen eller der slås i mosaik.
• Fjerner næringsstoffer fra arealet – vedligeholder lavt næringsstofniveau eller udnyttes som en indledende pleje til kulturprægede arealer ved overgang til natur.
• Kan styre slåning således at særlige artslommer får lov at stå i længere tid til frøsætning.
• Ved relativ god naturkvalitet vedligeholdes eller øges naturkvalitetsscore.
• Ved relativ lav naturkvalitet øges naturkvalitetsscore og næringsstoffjernelse ved slæt.
• Sikrer vinterfoder til naturplejedyr eller giver energi i biogasanlæg.
• Sikrer græsningsområder til vildtet og flere levesteder for fugle.
• Større arealer kan plejes med kombination af slæt og græsning, da slæt kan bruges til at fjerne forsommerens overskudsproduktion og bidrage med parasitfrie arealer til eftergræsning.

Ulemper ved slæt

• Udjævner jordbunden og skal derfor undgås, hvor der er ujævnt terræn f.eks. begyndende knoldkær og engmyre.
• Græssålens bæreevne kan ødelægges, hvis der ikke sikres udstyr med lavt marktryk.
• Vegetationen bliver mere ensartet end ved afgræsning, hvor dyrenes selektion og gødningsafsætning resulterer i en mere heterogen vegetation, med skjul/føde til engfugle.
• Slæt giver ikke grundlagt for økosystemer knyttet til kokasser.
• Arbejdskrævende metode, indsatsen og udbyttet er meget afhængig af vejrforhold.
• Der skal tages hensyn til vildtet, specielt først på sæsonen.