Krondyr

Krondyr holder gerne til i landskaber med vådområder (Foto: Torben Lynge Madsen).

Krondyr er fødegeneralister med større vægt på kvantitet end på kvalitet og med stor tilpasningsevne til meget forskellige biotoper. De æder mange forskellige slags planter afhængigt af det aktuelle udbud af tilgængelige planter. De har en særlig evne til at tilpasse sig forskellige levesteder fra åbne, næringsfattige klitheder til frodige skovlandskaber. Græs er dog et meget vigtigt fødeemne hele året rundt i stort set hele krondyrets udbredelsesområde.

Valg af føde

I danske undersøgelser udgør græs over halvdelen af føden både sommer og vinter. Lyng og andre dværgbuske ædes i stort omfang som vinterfoder specielt i Midt- og Vestjylland, hvor der er mange heder, men også heder i Tisvilde Hegn og andre sjællandske heder bruges til vinterfouragering. Frugt og frø er et vigtigt fodersupplement efterår og vinter. Agern og olden kan udgøre en stor del af føden, specielt i oldenår, hvor især bog kan rodes op af løvet langt hen på vinteren.

 Krondyr æder løv og kviste fra en lang række løvtræer og buske i sommerhalvåret. Undersøgelser af fødevalget hos krondyr sammenlignet med fødevalget hos rådyr og kvæg foretaget på engarealer på store Hjøllund viste, at dyrene havde forskellige præferencer med hensyn til artssammensætning, plantestruktur og jordbundsforhold. Krondyr foretrækker lav plantevækst med fint græs, star og urter, og græsser også gerne middelhøj engvegetation på fugtig bund, men undgår i højere grad plantevækst af høje, grove græs- og halvgræsser med et stort indhold af træstof end kvæg gør. 

”Samgræsning” med krondyr og kvæg ved Grærup Langsø (Foto: NatureEyes).

En nøgleart, der skaber nicher for andre arter

Krondyr kan optræde i store flokke (rudler). De færdes meget og påvirker plantevækst og jordbund både gennem deres græsning og gennem deres øvrige aktiviteter. Dyrenes veksler med optrampede områder og sølepladser skaber temporære pytter og vandhuller, der er levested for smådyr, og de lysåbne stikanter og bredder er gode spirebede for små og lyskrævende planter.

Mange års græsning med kronvildt kan udvikle lysåbne skovpartier med karakter af græsningsskov, idet dyrene især bider hårdt på yderståendende træer og buske og dermed hæmmer tilgroning af skovlysninger og -bryn, mens bidpåvirkningen aftager, når de samme arter står i tætte bevoksninger.  Det ses både i dyrehaver som Tofte og Høstemark Skov, men også i skove med fritstående kronvildt.  

Et værktøj til selvbærende forvaltning af skovlandskaber?

Et højt naturligt græsningstryk med krondyr kan være med til at opretholde en landskabsmosaik med krat, skov og lysåbne arealer. Spørgsmålet er, hvordan man i højere grad kan holde dyrene på naturarealerne i stedet for på omkringliggende landbrugsafgrøder. Ud over foderkvalitet spiller især forstyrrelser og adgang til skjul en vigtig rolle for krondyrenes fødevalg. Flere undersøgelser viser, at foretrukne plantesamfund fravælges til fordel for mindre foretrukne, hvis der er forstyrrelser. 

Fordele ved krondyrgræsning

•       Tætte bestande af fritstående krondyr kan vedligeholde åbne heder, skovenge og moser.
•       Er velegnede til naturpleje under hegn.

Ulemper ved krondyrgræsning

•       Skaber konflikter til land- og skovbrug.
•       Tilskudsfodres i stort omfang og vænnes til at æde kulhydrater med lavt strukturindhold.