Elge

Elgen var udbredt i Danmark for omkring 12.000 år siden. Den var blandt de første pattedyr, der genindvandrede efter sidste istid. Elgen forsvandt igen fra Danmark i løbet af yngre stenalder formodentlig som følge af en kombination af bl.a. vandstandshævning og menneskelige påvirkninger. I dag er elgen udbredt i de nordlige skovegne i Europa, Nordamerika og Asien.

Elg

Ung elgtyr (Foto: NatureEyes).

Elgen skiller sig ud fra de andre hjortearter ved sin størrelse og sit fødevalg. Den europæiske elg har en vægt på op til 400 kilo for en elgko og 500 kilo for en elgtyr, der kan få en skulderhøjde på 2 meter. Elgen er med sine lange ben og brede klove tilpasset til at kunne færdes på vådbundsarealer og i dyb sne og søge føde fra buske og træer.

Dens tilpasning til vådområder og fødevalg primært baseret på vedplanter var grunden til, at elgen blev valgt som naturpleje i lille Vildmose. De første 5 elge blev sluppet løs i juni 2016 i en ca. 2000 ha stor indhegning og i 2017 vil der blive udsat yderligere 5-8 elge i indhegningen. 

Elgen er ligesom rådyret ”koncentrat-selekterende”, den vælger sig et relativ letfordøjeligt plantemateriale med et højt N-indhold med hovedvægten på løv, knopper og kviste fra træer og buske. Dens korte hals gør det vanskeligt at græsse på lav plantevækst. Græslignende planter udgør derfor en meget begrænset del af føden, dog æder de gerne friske græsspirer om foråret. 

Løvtræer udgør den væsentlige del af føden. En undersøgelse af elgens bid på træer i forhold til de enkelte arters forekomst målt i perioden 1969-1972 viser, at pil og røn er langt de mest foretrukne arter med en udnyttelse på over 20 % af forekomsterne i skov, derefter følger bævreasp, fyr og enebær, mens udnyttelsen af birk og eg er på 7-8 % af forekomsterne i skov. Birk har en væsentlig større udbredelse end de øvrige løvtræsarter, der indgår i elgens fødevalg, og birk udgør derfor sammen med pil langt den største del af føden.

Elge i Vildmosen

                                                                                                                            undefined 

Mellemområdet i Lille Vildmose består af et 2.100 ha stort område, der er stærkt præget af en nyligt ophørt tørveindvinding, der har fjernet store del af den oprindelige tørvemose. Afgravning og dræning har efterladt et landskab, der er opdelt i fenner med vandfyldte tørvegrave og afgravede flader samt højmose, kær og våde enge, der er truede af tilgroning med pil og birk. Området indgår sammen med Høstemark og Tofte Skov i en fredning, der omfatter i alt godt 7000 ha, med målsætning om genopretning af Mellemområdet som mose. 

Som led i genopretningen er der etableret en højere vandstand, foretaget omfattende rydninger primært af birk og udsat krondyr og elge, der skal hæmme tilgroning med træer. De første 5 elge kom til landet efteråret 2015 og blev sluppet løs i Mellemområdet juni 2016. Yderligere 5 elge er hentet fra Sverige og udsættes foråret 2007. Elgene og en del af krondyrene er forsynede med GPS halsbånd, der viser hvor de opholder sig. Du kan følge dyrenes færden på Lille Vildmoses hjemmeside her. 

Anbefalinger vedrørende naturpleje af Mellemområdet, Lille Vildmose.Rapport udarbejdet for Aalborg Kommune og Aage V. Jensen Naturfond, maj 2013. 

Andrew, J. Miller, G. Armstrong, H. 2000. The effects of mammalian herbivores on natural regeneration of upland, native woodland. Forestry Commission Information and Advisory Note number 15.

Bergström, R. Danell, K. 1987. Effects of simulated winter browsing by moose on morphology and biomass of two Birch species; The Journal of Ecology 75, 533-544.

Bergström, R. Danell, K. 1987. Effects of simulated summer browsing by moose on leaf and shoot biomass of birch, Betula pendula. Oikos 72: 132-138

Bunzel-Drüke, M. C. Böhm, P. Finck, G. Kämmer, R. Luick, E. Reisinger, U. Riecken, J. Riedl, M. Scharf, O. Zimball 2008. Praxisleitfaden für Ganzjahresbeweidung in Naturschutz und Landschaftsentwicklung - „Wilde Weiden“. - Arbeitsgemeinschaft Biologischer Umweltschutz im Kreis Soest e.V., Bad Sassendorf-Lohne. 215 S.

Buttenschøn, R.M. 2016. Elge i naturplejen. Videnblad 6.0-38. Købehavns Universitet, Videntjenesten for Park og Landskab.

Danell, K. Huss-Danell, K. Bergström, R. 1985. Interaction between browsing moose and two species of birch in Sweden. Ecology 66, 1867-1878.

Elg i Danmark? Vurdering af mulighederne for og konsekvenserne af etablering af en dansk elg-bestand.Faglig rapport fra DMU nr. 617. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, 2007. 

Hjeljord, O. Hövik, N., Pedersen, H.B. 1990. Choice of feeding sites by moose during summer, the influence of forest structure and plant phenology. Holartic Ecol 13, 281-292.

Hörnberg, S. 2001. The relationship between moose (Alces alces) browsing utilization and the occurrence of different forage species in Sweden. Forest Ecology and Management 149, 91-102.

Felton, A. M.Felton, A. Cromsigt, J. P. G. M. Edenius, L. Malmsten, J. Wam, H. K.  2017. Interactions between ungulates, forests, and supplementary feeding: the role of nutritional balancing in determining outcomes. Mamm Res 62(1): 1-7.