Bison

Europæisk bison blev introduceret på Bornholm i 2012. Et af formålene var at få undersøgt dens evne til at skabe lysåbne, varierede skovlandskaber. Europæisk bison fandtes i Danmark efter den sidste istid siden sammen med en række andre store dyr, bl.a. vildhesten og uroksen.

Bison på Bornholm (Foto: Rita M. Buttenschøn).
 

Europæisk bison var meget tæt på at blive helt udryddet. Kun et meget lille antal dyr overlevede i zoologiske haver og dyreparker. De danner grundlaget for de nuværende populationer af bison, som er reintroduceret i en del af de europæiske lande, de fleste steder under hegn. De første udsætninger skete i Bialowieza nationalpark i 1929 med udsættelse af de første fritlevende dyr i 1959.

Bison er det største vildtlevende pattedyr i Europa. Hannerne, der er væsentlig større end hunnerne, har en skulderhøjde på op til 180-195 cm og en kropslængde på 290 cm. Hannerne vejer mellem 450-900 kg, hvor hunnerne er mindre og smallere, og vejer fra 320-650 kg.

Bison er ligesom kvæg en udpræget græsser og i lighed med kvæg og krondyr kun lidt selektiv i fødevalg. En række undersøgelser af fødevalg hos bison i den polske del af Bialowieza viser, at græs, siv og bredbladede urter udgør den væsentlige del af deres føde. De udgør omkring 90 % af vomindholdet, med græs og siv som den største andel. Den samlede fødemængde for en voksen ko lå på godt 30 kg vådvægt per dag i sommerperioden. 

Bison er en nøgleart ligesom kvæg og krondyr, det vil sige, den skaber levesteder for andre dyr og planter. Den er mere aktivt fødesøgende end tamme husdyr og færdes over større afstande. Til trods for at vedagtige planter udgør en mindre del af deres foder, har bison en betydelig effekt på skovbevoksninger som følge af deres afbarkning og afrivning af kviste og mindre grene. Derudover kan færdslen af de store dyr i flok have stor effekt på skovstruktur og dynamik.

Fordele ved bisongræsning

  • Æder grove græsser og halvgræsser og skaber plads til en mere artsrig vegetation.
  • Browser, skræller bark og hæmmer tilgroning. 
  • Tunge, meget aktive dyr, som gennem deres færdsel påvirker bevoksningerne og skaber mere lysåbne forhold.
  • Græsser året rundt og sikrer levested for arter knyttet til kokasser

Ulemper ved bisongræsning

  • Store etableringsomkostninger.
  • Lav tolerance over for en række kvægsygdomme.

Bison på Bornholm, deres valg af føde og barkskrælning

Bison vælger i højere grad kvantitet fremfor kvalitet i valget af føde. Det viser en undersøgelse af bisonens fødevalg på Bornholm. Grove græsser blev ædt i større omfang i forhold til deres forekomst på arealet end mindre planterarter, hvilket er i overensstemmelse med resultatet af en række polske undersøgelser.

 

               

Barkskræl på rødeg på Bornholm (Fotos: Rita M. Buttenschøn)

 Bison skrællede bark af mange træer, bl.a. eg, lind og ask, men også rødgran. På Bornholm var det rødgran og stilkeg, der hyppigst blev skrællet. Hos rødgran var det især de lidt større træer (diameter > 15 cm) udsat for barkskrælning, mens de foretrak mindre de mindre egetræer (diameter < 15 cm), hvor barken endnu ikke er så tyk.

Brender, B. 2016. The European bison’s, Bison bonasus, impact on pedunculate oak and Norway spruce in Almindingen on Bornholm. Specialerapport Syddansk Universitet, Københavns Universitet, 2016.

Buttenschøn, R. M. 2007. Europæisk bison som naturplejer. Videnblad 6.6-8. Købehavns Universitet, Videntjenesten for Park- og Landskab.

Gębczyńska, Z. Gębczyński, M. Martynowicz, E. 1991. Food eaten by the free-living European bison in Białowieża Forest. Acta Thcriologica, 36(3-4), pp. 307–313.

Kowalczyk, R. m.fl. 2011. Influence of management practices on large herbivore diet—Case of European bison in Białowieża Primeval Forest (Poland). Forest Ecology and Management, 261(4), 821–828.

Pucek, Z. et al. 2004. European bison, status survey and conservation action plan. IUCN

Schmidt, E. N. B. 2016. Meta-barcoding reveals high contribution of shrubs and trees in the European Bison (Bison bonasus) diet on Bornholm, Denmark. Specialerapport IGN, Københavns Universitet, 2016.