Den positive effekt af græsning

Som en generel regel fjernes der 10 gange så meget kvælstof ved høslæt som ved afgræsning. Til gengæld har græsning mange positive sideeffekter.

Effekt af græsning

  • Græsningen skaber forskellige mikroklimaer, variation i jordbundens næringsindhold og en heterogen vegetationsstruktur, der giver grundlag for en høj artsdiversitet af planter og en variation af levesteder for andre organismegrupper.
  • Dyrene omsætter en stor mængde organisk stof og øger dermed mængden af tilgængelige næringsstoffer for planterne.
  • Dyrene kan skabe bar jord ved at slide på arealet gennem deres færdsel, hvilket er spirebede for særligt nøjsomme arter, der ellers ikke ville kunne indfinde sig, og gode nicher for varmekrævende dyr.
  • Dyrene bidrager til frøspredningen ved at bære frø rundt, som de har ædt, eller som hænger fast i pels og klove.

Græsningsdyrenes ekskrementer, særlig kokassen spiller en stor rolle for spredning af frø, deres spiring og overlevelse (Foto Rita M. Buttenschøn).

Dyrenes ekskrementer er levested for en lang række svampe og invertebrater.  Det gælder især for kokasser, som kan rumme et stort antal forskellige arter af biller og fluer, som vist i figur 6. Kokassefaunaen og den øvrige gødningstilknyttede fauna bidrager til diversiteten og spiller en vigtig rolle i forbindelse med nedbrydning og omsætning af gødningen. Samtidig har de betydning som føde for fugle og andre insektædende dyr.

For at bevare de specialiserede arter, der er knyttet til kokasser, er der behov for en græsning, der sikrer, at der konstant er frisk gødning til rådighed for billerne. For de truede billearter, knyttet til overdrevets kokassefauna, gælder, at de trives bedst på varme, sydvendte overdrev på sandet eller sandblandet jordbund.

Figur 6. Antal af invertebrater registreret i ekskrementer fra forskellige dyr i England.
(Skidmore 1991)

Naturlige buskryddere

Træer og buske udgør en stor del af føden for flere græsningsdyr, der gennem deres fouragering kan begrænse opvækst af vedplanter og skabe mere lysåben natur.  Vedplanternes tålsomhed overfor bid er oftest størst om vinteren. Birk er mest følsom overfor bid, når løv og knopper har det største indhold af næringsstoffer. Bid om sommeren giver en reduceret skudsætning, mens bid om vinteren giver en øget skudsætning.