Græsning som naturplejemetode

Strandeng græsset ved hhv. højt, middel og lavt græsningstryk (Tegning: Mia Mouridsen).

Græsning er en velegnet og meget anvendt metode til pleje af lysåbne naturtyper og lysåbne skovtyper. Siden landbrugsdrift og husdyrhold blev indført i Danmark for omkring 6000 år siden, er landskabet blevet stærkt påvirket heraf. Mange af de lysåbne naturtyper er udviklet og vedligeholdt gennem græsning. Før husdyrene kom til, var der en græsningspåvirkning fra store, vilde planteædere, der sammen med lynbrande, stormfald og anden naturlig forstyrrelse vedligeholdte lysåbne levesteder for lyskrævende arter, hvoraf mange har overlevet siden de indvandrede efter istiden.

Græsning er en egnet plejemetode på overdrev, ferske og salte enge, heder, rigkær og andre kærtyper samt i egekrat og andre lysåbne løvskove. Effekten af græsning afhænger af græsningstryk, og -sæson, græsningsdyrenes art og sammensætning og af det aktuelle naturområde. Valg af græsningsdyr og driftsform bør derfor planlægges ud fra formålet med plejen og områdets aktuelle tilstand.

Anmeldeordningen - etablering eller udvidelse af dyrehold til afgræsning af natur. Faktaark. 2013.

Bruun, H. H. Ejrnæs, R. 2015. Græsland. Natur og Museum. Naturhistorisk Museum Aarhus.

Bullock, J. M. Pywell, R. F. 2005. Rhinanthus: a tool for restoring diverse grassland? Folia Geobot 40, 273. doi:10.1007/BF0280324

Buttenschøn, J. Buttenschøn, R. M. 1982. Grazing experiments with cattle and sheep on nutrient poor, acidic grassland and heath: I Vegetation development. Natura Jutlandica 21, 1-18.

Buttenschøn, R. M. 2013. Forslag til plejeplan for Mellemområdet.

Buttenschøn m.fl. 2017. Long-term cattle grazing in restoration of permanent grassland.

Cosyns, E. Claerbout, S. Lamoot I. Hoffmann, M. 2005. Endozoochorous seed dispersal by cattle and horses in a spatially heterogeneous landscape. Plant Ecology178, 149–162.

Felton, A. M.Felton, A. Cromsigt, J. P. G. M. Edenius, L. Malmsten, J. Wam, H. K.  2017. Interactions between ungulates, forests, and supplementary feeding: the role of nutritional balancing in determining outcomes. Mamm Res 62(1), 1-7.

Gordon, I. J. Illius, A. W. 1989. Resource partitioning by ungulates on the Isle of Rhum. Oecologia 79, 383-389.

Græsning og høslæt i naturplejen. Miljøministeriet. Naturstyrelsen, 2007.

Gundersen, P. Buttenschøn, R. M. 2005. Vegetationsudvikling og nitratudvaskning ved ændret arealanvendelse – eng, overdrev og skovrejsning i Drastrupprojektet 1998-2005. Københavns Universitet, Skov & Landskab og Aalborg Kommune.

Helårsgræsning som driftsgren. Faktaark. Miljøministeriet. Naturstyrelsen, 2015.

Hold af udegående dyr i vinterperioden. Faktaark. Landbrugsinfo, 2013.

Milchunas, D. G. Sala, O. E. and Lauenroth, W. K. 1988. A generalized model of the effects of grazing by large herbivores on grassland community structure. The American Naturalist 132, 87-106

Petersen, P.M. Vestergaard, P. 2006. Vegetationsøkologi, Gyldendal.

Putfarken, D. Dengler, J. Lehman, S. Härdtle, W. 2007. Site use of grazing cattle and sheep in a large-scale pasture landscape: A GPS/GIS assessment. Applied Animal Behaviour Science 111, 54-67.

Regler for registrering og mærkning. Faktaark. Landbrugsinfo. 2013.

Reglerne for Eu-støtte til naturpleje ved forpagtnings- og græsningsaftaler. Faktaark. Landbrugsinfo, 2013.

Robuste husdyrracer. Faktaark. Miljøministeriet. Naturstyrelsen, 2015.

Skidmore, P. 1991. Insects of British Cow-Dung Community. Field studies Council Occasional Publication no. 21. Field studies Council. Shrewsbury.

Tilskudsfodring. Faktaark. Landbrugsinfo. 2013

Tjekliste til aftalegrundlag mellem lodsejer og dyreholder. Faktaark. Landbrugsinfo. 2013

Valg af kontrolform ved tilskud til pleje af græs- og naturarealer. Faktaark. Landbrugsinfo. 2013

Valg af strategi for afgræsning af naturarealer. Faktaark. Landbrugsinfo. 2013

Vejledende græsningstryk for udvalgte naturtyper. Miljøministeriet. NaturErhvervstyrelsen Københavns Universitet, IGN. 2014.