Ørnebregne

Ørnebregne er en høj kraftig bregne, der breder sig ved hjælp af jordstængler og hurtigt kan kolonisere store områder. Den vokser på morbund og findes især på heder og i egekrat.

Positiv effekt

• Den er foderplante/levested for mange forskellige dyregrupper, såsom sommerfugle og andre insekter, samt små pattedyr,  specielt hvis den optræder som spredte bevoksninger i en mosaik med andre plantesamfund.

Negativ effekt

• Den indeholder forskellige toksiner, der kan give forgiftning og forårsage forskellige mangelsygdomme hos heste, kvæg og får.
• Den reducerer mængden af græs og urter, der er tilgængeligt for husdyrene.
• Den overskygger og udkonkurrerer lyskrævende mindre planter. Dens visne blade og jordstængler nedbrydes langsomt og kan danne et tykt lag, der dækker jorden og hæmmer anden plantevækst.
• Den udskiller allelopatiske stoffer, der hæmmer fremspiring af andre planter.
• Den kan hæmme skovens selvforyngelse.
• Den påvirker kvælstofkredsløbet i hedejord, hvilket svækker dværgbuskenes konkurrenceevne.
• Den indeholder det kræftfremkaldende stof ptaquilosid og bør holdes væk fra brønde.

Etablering/spredning fremmes af 

• Både af under- og overgræsning

Kontrolmetoder

Ørnebregner bekæmpes mange steder med kemi med Asulam, der ikke må anvendes i Danmark. Flere undersøgelser tyder dog på, at slåning er ligeså effektivt som behandling med Asulam. En analyse fra England konkluderer, at 2 gange slåning om året er den mest effektive kontrolmetode. Bekæmpelse og valg af metode bør tilrettelægges ud fra tætheden af bregner og mængden af førne. Det er nemmest at bekæmpe bregner, der er ved at invadere naturområder end at bekæmpe veletablerede bestande. På Sem hede forsøger Mariagerfjord Kommune, tilsyneladende med godt resultat, at holde bregnerne nede ved at placere mineraltilskud inde i bregnebevoksningen for at få kvæget til at trampe en del af bregnerne ned og dermed skaffe lys og plads til andre arter.

Metoder

• Delvis afbrækning af topskuddene.
• Knusning en til to gange årligt første gang midt i juli.
• Maskinel optrækning tidligt på sæsonen, så snart bladene er udviklet.
• Græsning, hvor dyrenes færdsel kan begrænse dens udvikling og skabe spirebede for andre planter imellem bregnerne.
  
• Kortvarig vintergræsning ved højt græsningstryk for at få førnelaget brudt op og jordstængler eksponeret for frost. Vær opmærksom på at der er fare for forgiftning af dyrene.
• Græsning med (vild-)svin, der roder op og æder jordstænglerne. Være opmærksom på at der fare for forgiftning af dyrene.
• Tromling med en tromle med klodser.
• Hævning af vandstanden.