Lysesiv

Lysesiv (Foto: Rita M. Buttenschøn).

Lysesiv trives på både sandjord, humusjord og lerjord. Den producerer et stort antal frø, der kan spredes over store afstande. Frøene forbliver spiredygtige i mindst 20 år. De danner en vedvarende frøbank, der hurtigt kan spire frem, når der opstår gunstige vilkår.

Positiv effekt

  • Forekommer som en naturlig del af forskellige engsamfund.
  • Hvor den kun udgør en mindre del af vegetationsdækket, er den med til at skabe en rummelig, varieret plantestruktur, der dels giver varierede vækstbetingelser for planterne og dels giver mange småhabitater for dyrelivet, bl.a. edderkopper. 


Negativ effekt

  • Kan danne store massive bevoksninger, der betyder en forringelse af foderkvaliteten og er en barriere i forhold til udvikling af en mere artsrig engvegetation.
Lysesiv står tilbage på engen mens den øvrige plantevækst er hårdt græsset (Foto: Rita M. Buttenschøn).
 

Etablering/spredning

  • Optræder især som problemart i forbindelse ekstensivering af engdrift, retablering af naturenge, samt ved etablering af ”våde enge”.
  • Den etablerer sig især villigt på jordbunde, der har været drænet og pløjet, og som har en porøs jordstruktur.


Kontrolmetoder

  • 2 gange sent slæt (august) med lav stub, evt. efterfulgt af græsning.
  • Jo lavere stubhøjde des større effekt, men det er samtidigt meget vigtigt at der ikke opstår en påvirkning af overfladen, der vil skabe spirebede for nye planter. 
  • Græsning sen vinter/tidligt forår med kvæg.
  • Afsvidning med åben flamme.
  • Komprimering af jordbund.


Effekt af græsning på dækning af lysesiv og knopsiv

Dækningsgrad (i %) af lysesiv og knopsiv (rød) på eng der har været græsset med kvæg siden ophørt omlægning i 1970. Tætheden af lysesiv steg til en maksimums dækningsgrad på knapt 20 % i løbet af de første ca. 20 år med græsning. Fra omkring 1995 blev dyrene sat på græs sidst på vinteren.  Reduktionen af lysesiv skyldes formentlig en kombination af dyrenes græsning og en kompaktion af jordbunden som følge af deres færdsel. Måling af jordbundens kompaktion viste, at græsningen medførte en signifikant ændring ikke blot på dyreveksler, men også på det øvrige græssede areal. De steder hvor høj vintervandstand førte til en optrampning af bunden, var der fortsat en tæt bevoksning af lyse-siv.

Dækningsrad (%) af lysesiv og knopsiv (rød) på eng, der har været græsset med kvæg siden ophørt omlægning i 1970 (Buttenschøn m.fl. (under udarbejdelse)).