Gyvel

Gyvel vokser især på tørre, næringsfattige jorder, hvor den kan danne tætte krat. Den optræder mange steder som besværligt landskabsukrudt på overdrev og heder. Gyvel danner tætte krat, der kan blive flere meter høje. Dens vækst er risformet med grønne 5-vingede grene. I USA og Australien optræder gyvel som en meget vanskelig invasiv art. Der anvendes primært kemiske bekæmpelsesmidler samt biologisk bekæmpelse, der ikke er mulig herhjemme.

Gyvel blomstrer, når den er 2-5 år gammel og kan blive op til 20 år. Planten er meget rigt blomstrende og producerer mange frø. Frøene ligger i en bælg som slynger frøene ud, når den tørrer. I varmt vejr kan man tydeligt høre bælgene springe op. Frøene er udstyret med et saftigt vedhæng, som bevirker, at myrer indsamler frøene og dermed er med til at sprede dem. Frøene overlever en årrække i jorden og danner en vedvarende frøbank af hvilende »hårde« frø, der spirer, hvis der sker en påvirkning, der giver lys til jordbunden og evt. ridser frøskallen.

Der findes flere herkomster af gyvel, en form er oprindelig hjemmehørende og andre, der oprindeligt stammer fra det sydlige Europa. Herunder en der blev indført og afprøvet i Ørkenarboretet som jordforbedrer og spredt som vildtplante. Den oprindeligt danske form findes som relativt lave, spredtstående buske, mens de sydlandske former er højere og danner tætte krat.

Positiv effekt

Gyvel er værtsplante for en del insekter og svampe, bl.a. for 18 arter af sommerfugle og 7 arter af blomstertæger.

Negativ effekt

Udkonkurrer den naturlige, lysåbne plantevækst.
Ændrer jordbundens næringsstofindhold ved hjælp af kvælstoffikserende knoldbakterier på rødderne. Det hæmmer retablering af den naturlige vegetation efter en rydning af gyvlen. På Mols udvikles der f.eks. ofte en artsfattig vegetation domineret af krybende hestegræs under gyvel.

Etablering/spredning fremmes af

Græsning med lavt græsningstryk og anden pleje, der forstyrrer vegetationslaget, giver gode spiremuligheder. Græsningsdyr er med til at sprede frøene.
Slåning af yngre gyvel kan i første omgang virke stimulerende på væksten og kan få den til at udvikle tætte krat.
Naturpleje.

Græsning fremmer gyvel. Tæt bevoksning af gyvel på overdrev/hede på Buelund, Mols i 2008. Buelund har været græsset årligt i sommerhalvåret med kvæg siden 1974. Gyvelen har spredt sig på det græssede område, mens ugræsset kontrol er uden gyvel, der ikke kunne spire i det tætte lag af førne under bølget bunke (Foto: Rita Merete Buttenschøn).

Kontrolmetoder

Det er meget svært at bekæmpe gyvel på grund af den store mængde frø, den producerer og frøenes lange levetid. Bekæmpelsesstrategi vælges afhængigt af vegetationens tilstand og om gyvel har nået at opbygge en stor frøbank, eller om der er tale om en nyere invasion:

Tømme frøbanken ved at skabe spirebede - og fjerne de fremspirende planter, inden de kan nå at sætte nye frø.
Forsøge at etablere et tæt vegetationsdække, der hæmmer spiringen.
Nedskæring tæt ved jordoverfladen hæmmer genvækst.
Det er vigtigt, at der i forbindelse med plejen ikke sker en forstyrrelse af vegetation og jordbund, der kan skabe nye spirebede.
Græsning alene kan ikke bekæmpe etablerede krat, men kan hæmme genvækst og nyspiring.
Gentagne mekanisk bekæmpelser er ofte nødvendigt for at hindre blomstring på græssede arealer.
Fåre- og gedegræsning er mere effektiv end græsning med kvæg og heste.

Bekæmpelse af ældre gyvelkrat, der har nået at etablere en stor frøbank, kræver en årlig indsats i mange år for at reducere antallet af spiredygtige frø. Det er vigtigt, at der undervejs ikke sker en blomstring, der kan forny frøpuljen. Overskygning af træer og buske stresser gyvelen og betyder, at den er mere følsom overfor græsning.

Se eksempler på forsøg med geder til bekæmpelse af gyvel