Eng-brandbæger

Eng-brandbæger er normalt toårig, men kan være flerårig, hvis blomstring forhindres af græsning, slåning mv. Den spredes især vha. frø. Friske planter vrages i vid udstrækning af heste og kvæg, mens får gerne æder friske blade og blomster. Den forekommer almindeligt udbredt i Danmark især på enge, græsmarker, overdrev og langs grøftekanter. Den angives at være under spredning herhjemme og andre steder i Europa. Den optræder som invasiv art bl.a. i Australien og Amerika, her anvendes især kemisk bekæmpelse med midler, der ikke er tilladte herhjemme samt med biologisk bekæmpelse, der heller ikke er en mulighed her. 

Læs Vejle Kommunes erfaringer med bekæmpelse af eng-brandbæger

Positiv effekt

• Er en vigtig foderplante for mange insekter.

Negativ effekt

• Indeholder alkaloider som ophobes i leveren og kan forårsage død. Heste og kvæg er især udsat for forgiftning i tørkeperioder eller ved fødemangel. Får angives at være mindre følsomme, men kan også blive syge af planten.
• Den er giftig og bliver smagsløs efter tørring og er derfor også et problem i forhold til høslæt.

Etablering/spredning fremmes af

• Bar jord eller et meget åbent plantedække f.eks. som følge af overgræsning.

Kontrolmetoder

• Undgå at skabe bar jord/huller i vegetationsdækket ved overgræsning, rydning mv. Frøene kræver bar jord/meget lys for at kunne spire.
• Fåregræsning (planten er dog også giftig for får i større mængder).
• Effekten af optrækning er omdiskuteret. Optrækning af individer kan være effektiv som bekæmpelse, hvis det gøres inden de udvikler et stort rodsystem. Optrækning af større individer frarådes, da det er svært at få alle rodstykker med op. De rodstykker der er tilbage, vil vokse op som nye planter og dermed øge antallet.
• Slåning frarådes. Slåning stimulerer væksten af sideskud, og forlænger plantens levetid. Det afslåede kan give forgiftningsfare.
• I nogle undersøgelser, har brugen af ukrudtsbrænder vist sig at være anvendelig til bekæmpelse af planten i spredte forekomster.