Bjerg-rørhvene
Slåning af bjerg-rørhvene på Vestamager og bjerg-rørhvene på tidligere nåletræsareal i Tofte Skov (Foto: Rita M. Buttenschøn).
Positiv effekt
- Sommerfuglen stor bredpande er en af de få arter, der bl.a. bruger bjerg-rørhvene som værtsplante.
Negativ effekt
- Den danner høje tætte bevoksninger, der udskygger lyskrævende planter og danner ensartede, artsfattige bevoksninger.
- Den er grov med lav fordøjelighed og næringsindhold, hvor indholdet af råprotein ligger væsentligt under husdyrenes behov til vedligehold. Kun de spæde, friske blade ædes normalt af husdyr.
Etablering/spredning fremmes af
- Afdrift af skov og andre nyblottede arealer.
- Bjerg-rørhvene optræder som pionerplante på forstyrret bund. Den har en livscyklus, hvor den under uforstyrrede forhold vil degenerere efter en periode på 50-60 år og blive afløst af en mere varieret vegetation.
Kontrolmetoder
- Afbrænding i det tidlige forår efterfulgt af græsning, så snart græsset spirer.
- Slåning to gange årligt i en længere årrække omkring 8 år.
- Hestegræsning. Forsøg med skovgræsning med islandske heste i Gribskov viste en tydelig reduktion i hyppigheden af bjerg–rørhvenen.
- Græsning med bison. Bison æder gerne bjerg-rørhvene og begrænser formentlig dens udbredelse.
- Dådyr ved højt græsningstryk æder ligeledes en del bjerg-rørhvene. I forsøg med integreret skov-, natur- og vildtforvaltningsprojekt på Bornholm reduceres dens udbredelse markant.
Se et eksempel på bekæmpelse af bjerg-rørhvene ved hjælp af afbrændning her