Insektvenlig naturpleje

Med over 18.000 registrerede arter udgør insekterne den mest artsrige gruppe i Danmark. Insekter er tilpasset alle naturtyper i Danmark, og mange af arterne er stærkt specialiseret i deres føde- og habitatvalg. Derfor er mange insektarter gode indikatorer for forskellige habitattypers kvalitet og dermed også succesfuld naturpleje. Insekter spiller desuden en vigtig rolle som fødegrundlag for en lang række af dyr, som flagermus, fugle, firben, gnavere og andre pattedyr.

Almindelig blåfugl er tilknyttet planter fra ærteblomstfamilien (Foto: Aslak Kappel Hansen).

Sjældne arter

Bevarelse af sjældne eller rødlistede arter bør som udgangspunkt være første prioritet ved insektvenlig pleje. Dette opnås gennem kendskab til insekterne på en lokalitet.

Se oversigt over registrerede insekter på forskellige danske lokaliteter kan findes på hjemmesiden Danmarks fugle og natur

Se oversigt over insekter på den danske rødliste kan findes

Der er en række danske eksempler på, at naturpleje har haft en negativ effekt og ført til udryddelse af sjældne arter. Det er derfor vigtigt at undersøge, om der lever sjældne og truede arter, inden der træffes beslutning om, hvordan en pleje skal foregå, for at undgå at plejen udrydder sjældne og truede arter.

Lysåbne habitater

I det seneste århundrede er arealet med lysåben natur faldet kraftigt. Dette har sammen med manglende pleje, pesticider og eutrofiering fra landbruget ført til en tilbagegang for en række insektgrupper. Specielt er det gået ud over biller, sommerfugle og årevinger der ofte er knyttet til specifikke plantearter. For at øge diversiteten af disse insektgrupper er det vigtigt at sikre en høj diversitet af planter med fokus på unikke arter og urterig vegetation.

Se liste over foretrukne værtsplanter for danske storsommerfugle

Få inspiration til humblebihave kan findes

Nedenfor ses nogle eksempler på specielt værdifulde insektarter/insektgrupper i åbent land:

Sommerfugle: Dværgblåfugl, Engblåfugl, Gråbåndet bredpande, Hedepletvinge, Sortplettet blåfugl
Biller: Dyndløber, Gaffelsnudebille, Lille guldløber, Overdrevsløber, Stor malakitbille, Strandådselsbille
Bier: Blåhat-hvepsebi, langtungede humlebier
Fluer: Hvepsetalje-svirreflue
Edderkopper: Mariehøneedderkop, Stor rovedderkop

Græsning og høslæt

Tilgroning er en væsentlig trussel mod mange sommerfugle og andre insekter, der er knyttet til overdrev og andre lysåbne naturtyper. Det kan være problematisk at genoprette den lysåbne tilstand, da bl.a. mange insektarter er følsomme over for græsning og andre forstyrrelser. Specielt græsning med får synes at være uhensigtsmæssig på grund af deres tætte græsning og forkærlighed for urter og deres blomster.  Intensiv kvæg- og hestegræsning samt slåning af opvækst kan ligeledes være ødelæggende. Et forkert udført høslæt kan medføre uoprettelige skader på visse arter, især de arter som har hele deres udvikling på eller i de øverste dele af vegetationen. Insekter er særligt følsomme over for græsning i forårs- og sommerperioden, mens de forstyrres mindre af græsning om efteråret og vinteren. En del sommerfuglelarver, der sidder på planter tæt ved jordoverfladen, vil dog lide under en kort vinter/forårsvegetation, hvor de nemt kan ses af fugle og andre rovdyr.

Anbefalinger for insektvenlig græsning og høslæt

  • Rotationsgræsning over år. Lokaliteten opdeles i 2-3 parceller, som hver især afgræsses et år på skift.
  • Efterårsgræsning. Ved græsning om efteråret får planterne mulighed for at blomstre og sætte frø, og insekterne er uforstyrrede i deres aktive periode. Det er vigtigt, at græsningen ikke bliver for tæt af hensyn til overvintrende larver, samt at græsningen ikke medfører en næringstilførsel.
  • Differentieret pleje. Området deles op i parceller, som plejes på forskellig måde. F.eks. kan nogle parceller plejes med græsning, mens andre behandles med høslæt.
  • Retablering af skovenge med høslæt. Skovenge med høslæt er levesteder for mange arter herunder en række dagsommerfugle. Den omgivende skov giver læ, høj luftfugtighed og høje dagtemperaturer, der sammen med høslæt giver ideelle levevilkår for sommerfugle. Af hensyn til planter og dyr bør høet slås sent, og høet efterlades til tørring på engen.

Dyreekskrementer som levested

En anden gruppe af insekter og andre smådyr er meget nøje knyttet til græsning og husdyrene.  Det gælder f. eks den særlige fauna, der er knyttet til husdyrgødning, specielt kokasser. De er levested for mange fluer, biller og andre insekter, der udnytter gødningen som føde, men også for flere arter af rovbiller, der holder til ved kokasserne, fordi de lever af de dyr, der udvikles i gødningen. Der har været en stor tilbagegang for de biller, der er afhængige af husdyrekskrementer, i takt med at antallet af græsningsdyr er blevet reduceret. Det er især gødningslevende torbister knyttet til tørre og varme overdrev, der har været på retur. Kokassefaunaen og den øvrige gødningstilknyttede fauna bidrager til områdets artsdiversitet og spiller en vigtig rolle i forbindelse med nedbrydning og omsætning af gødningen. Samtidig har de betydning som føde for fugle og andre insektædende dyr. For at bevare de specialiserede arter knyttet til kokasser er der behov for en græsning, der sikrer, at der konstant er gødning til rådighed for billerne. For de truede billearter knyttet til overdrevets kokassefauna gælder, at de trives bedst på varme, sydvendte overdrev på sandet eller sandblandet jordbund.

Humlerovbille på kokasse (Foto: Biopix).

Mosaik af småbiotoper

Da mange insekter kan nøjes med små lokaliteter, vil det ofte være optimalt at skabe en mosaik af forskellige småbiotoper. Herved bliver der ikke bare grundlag for en stor artsdiversitet af planter og dyr, men det giver også arterne bedre mulighed for at overleve variationer i vejret, f. eks. usædvanlig tørke eller nedbør. Forskellige forstyrrende plejetiltag som afbrænding, græsning og rydning i kombination med urørte parceller kan skabe varierede mosaikker. Da mange insekter er tilknyttet soleksponeret træer og dødt ved i forskellige nedbrydningsstadier, kan der med fordel efterlades enkelte soleksponerede træer.

Sandmarker

En del sommerfugle, biller og andre insekter foretrækker en meget åben vegetation og et varmt mikroklima, som er karakteristisk for de tidlige brakstadier på sandjord. De tidlige sandmarksstadier kan etableres ved årligt at pløje delarealer i en rotation på f.eks. 10 år.

Flere arter af sandspringere kan findes på varme sandmarker. Her ses en Brun sandspringer (Foto: Aslak Kappel Hansen).

Vådområder

Der findes ca. 2.500 arter af ferskvandsinsekter i Danmark. Foruden ferskvandsarterne er mange insekter tilpasset fugtige eller våde zoner mellem vådområder. Den største trussel mod diversiteten af disse insekter er dræning, eutrofiering, tilgroning og invasive arter.

Anbefalinger for pleje af vådområder

  • Skab en varieret bredzone. Dette kan opnås ved græsning eller slåning af dele af bredzonen. 
  • Undgå høj beplantning tæt på vådområderne i åbent land, så afskygning for sollyset undgås.
  • Undgå komprimering af jorden i bredzonerne ved ex. kørsel med tunge maskiner.
  • Efterlad dødt ved helt eller delvis dækket af vand.

Slørvinger og døgnfluer

Der findes ca. 25 arter af slørvinger og 43 arter af døgnfluer i Danmark. Mange arter af slørvinger og døgnfluer er rentvandsarter, og kan bruges som forureningsindikatorer i vandløb. Inden for de seneste 20-25 år er vandkvaliteten i danske åer forbedret, og forekomsten af slørvinger og døgnfluer er steget.


Eksempel på slørvingens tilbagekomst: Genopretning af Villestrup Å

Efter et omfattende naturgenopretningsprojekt i Villestrup Å er slørvingerne (Perlodes microcephala )vendt tilbage til åen. Efter nedlægning af syv dambrug, fjernelse af godt et tons fosfor og fjernelse af spærringer er den sjældne rentvandsart Stor slørvinge genfundet efter 50 års fravær. Stor slørvinge stiller høje krav til vandets kvalitet, og lever kun i rent og iltrigt vand uden organisk forurening. Foruden tilstedeværelsen af Stor slørvinge er antallet af plantearter og havørreder steget markant.

 Stor slørvinge (Foto: Naturstyrelsen)

Skov

Danmark er oprindeligt et skovland, og derfor er en stor del af insektfaunaen tilknyttet skov. Som følge af det moderne skovbrug er arealet med gamle løvskove og lysåbne skovområder faldet. Dette har resulteret i, at tilstedeværelsen af insekthabitater som dødt ved og vådområder i skov er blevet indskrænket. Derudover har manglen på flere af de oprindelige store græssere, som bisoner, vildheste og urokser medført en nedgang i arealet med lysåben skov, som mange insekter er tilknyttet.

Dødt ved

Mange insektarter er gennem deres livscyklus tilknyttet dødt ved. Specielt biller, tovinger og årevinger udgør særdeles artsrige grupper i dødt ved. Foruden skovens koloniseringspotentiale er diameteren, mængden og nedbrydningsgraden af dødt ved vigtige for diversiteten og artssammensætningen. Der er en positivt sammenhæng mellem dødt ved diameteren og insektdiversiteten og antallet af sjældne insektarter, som kan forklares ud fra heterogeniteten, nedbrydningshastigheden og et mere stabilt mikroklima. Mængden af dødt ved i forskellige nedbrydningsstadier er essentiel for at kunne opretholde en naturlig populationsdynamik. I skove med en lav mængde af dødt ved, vil risikoen for lokal uddøen øges for insektarter, som stiller specifikke krav til kvaliteten af dødt ved. Insekter er tilpasset forskellige nedbrydningsstadier af dødt ved. Specielt de nedbrydningsstadier hvor barken er delvist væk, og træet begynder at blive blødt, er associeret med en høj diversitet og sjældne arter.

Anbefalinger for pleje af skov

  • Øg mængden af dødt ved at lade væltede træer ligge.
  • For at opretholde en artsrig dødt ved-afhængig billefauna anbefales 30-50 m3/ha dødt ved i løvskov.
  • Lad stubbe/stød være efter hugst.
  • Lad gamle stående træer nedbrydes naturligt.
  • Lad dødt ved nedbrydes i vådområder.

Adskillige arter af tovinger er tilknyttet dødt ved. Her ses en stankelbenlarve af arten Tipula irrorata (Foto: Walther Gritsch).
 

Lysåben skov

En del varmekrævende insekter er tilknyttet lysåben skov pga. den høje temperatur, urterige vegetation og træernes funktion som læskjul for vind og prædatorer. Der foreligger få studier fra Europa vedrørende specifikke plejetiltag til gavn for insektfaunaen i lysåben skov. Se afsnit om skovpleje.

Vådområder i skov

Adskillige arter af biller og tovinger er tilknyttet vådområder i skov. En reetablering af den naturlige hydrologi i de drænede danske skove, samt pleje af vandhuller, vandløb og andre vådområder kan være med til at sikre en høj diversitet af insekter.

Træarter

Mange insekter er tilknyttet specifikke træarter. Derfor kan det være en fordel at sikre en varieret træartssammensætning. Dette kan gøres ved at hjælpe opvæksten hos bestemte arter. Især egetræer har tilknyttet en divers insektfauna.

Borsje, H. J. 2005. The Marsh Fritillary butterfly in the Avalon Marshes, Somer­set: A study on habitat restoration and the re-establishment potential. Report No 632, English Nature Research Reports.

Buttenschøn, R. M.2008. Hedepletvinge - bedste praksis for pleje af sjælden sommerfugl. Videnblad 6.19-3. Københavns Universitet, Videntjensten for Park og Landskab.

danmarksinsekter.dk, viden om danske insekter og deres værtsplanter.

Grove, S. J. 2002. Saproxylic insect ecology and the sustainable management of forests. Annual review of ecology and systematics 2002, 1-23.

Græsning og høslæt i naturplejen. Københavns Universitet, Skov og landskab og Naturstyrelsen, 2007.

Græsning som naturpleje og insektdiversitet. Bladloppen 26. Dansk Entomologisk Forening, 2007.

Hedepletvinge - et LIFE-Nature projekt. Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2009.

Helsing, F. 2007. Monitering af Hede­pletvinge (Euphydryas aurinia) i 2007– erfaringer og iagttagelser fra naturpleje og artsovervågning. ASPEALIFE05NAT/DK/000151

Hvordan går det med Danmarks insekter? Side 55-61 i Danmarks natur 2010. Det Grønne Kontaktudvalg, 2010.

Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV – til brug i administration og planlægning. Faglig rapport fra DMU nr. 635 . Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, 2007. 

Swaay et al. 2015. The European Butterfly Indicator for Grassland species 1990-2013. Report VS2015.009, De Vlinderstichting, Wageningen

Vejledning i etablering og pleje af vådområder. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler, 2017.  Miljø- og Fødevareministeriet. Naturstyrelsen, 2017.

Woodcock, B. A. Pywell, R. F. Roy, D. B. Rose, R. J. Bell, D. 2005. Grazing management of calcareous grasslands and its implications for the conservation of beetle communitiesBiological Conservation 125, 193-202.

Her kan du læse mere om naturpleje til gavn for den sjælnde dagsommerfugl Hedepletvinge