Fuglevenlig naturpleje

Salte enge er særligt vigtige ynglebiotoper for en række fuglearter, og en meget stor del af strandengene er udpegede som EF-fuglebeskyttelsesområder. Det stiller særlige krav til plejen, der skal vedligeholde strandengene som leve- og fourageringssteder især for de 80 danske fuglearter, der er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivet.

Græsningspleje på strandeng (Foto: Niels Lisborg).

Mange af engfuglene er gået stærkt tilbage i antal som følge af de ændringer, der er sket på enge og strandenge med dræning, eutrofiering og tilgroning. Hertil kommer forstyrrelser fra et øget rekreativt brug af kystnære områder samt stedvis et periodisk højere prædationstryk fra ræv, mink, rørhøg, tornfalk, stormmåge m.fl. De seneste årtier er der gjort en betydelig indsats for at beskytte engfuglene og deres levesteder, herunder er der gennemført en række EU projekter som f.eks. Operation Engsnarre og LIFE-projektet REMAB (Forbedring af levesteder for engfugle)

Engfugle har forskellige krav til biotopen mht. vegetationshøjde og -struktur, men fælles for jordrugende fugle er, at de er følsomme overfor græsning og slåning i ynglesæsonen. Det er vigtigt at plejen målrettes mod de tilstedeværende fuglearters specifikke krav. I tabellen nedenfor ses eksempler på hvor specifikke krav tre engfuglearters stiller til deres yngleområder.

 EngryleBrushaneStor kobbersneppe
Fugtighed

Fugtige enge er nødvendige for ynglen.

Grundvandsstand må højst være 10-30 cm. under jordoverflade i maj og første halvdel af juni.

Fugtige enge er nødvendige for ynglen.

Grundvandsstand må højst være 10-30 cm. under jordoverflade i maj og første halvdel af juni.

Fugtige enge er nødvendige for ynglen.

Grundvandsstand må højst være 30 cm. under jordoverflade i maj.
Struktur Afhængig af strukturer i enge med pander og loer, der tørrer gradvist ud i slutningen af maj-juni. Afhængig af strukturer i enge med pander og loer, der tørrer gradvist ud i slutningen af maj-juni. Ingen krav.
Gødskning Sårbar overfor gødskning. Meget sårbar overfor gødskning. Tolererer moderat gødskning.
Salt Tåler i hvert fald 1 % salt i pande- og losystemer. Meget sårbar overfor salt. Stopper med at yngle ved omkring 0,5 % saltindhold. Tåler i hvert fald 1 % salt i pande- og losystemer.
Vegetationshøjde, redehabitat Rede placeres i 5-15 cm høj vegetation med godt udsyn. Rede placeres i 10-20 cm høj, ikke for tæt vegetation med noget udsyn. Rede placeres i 5-15 cm høj vegetation med godt udsyn.
Vegetationshøjde, ungeføringshabitat Ungerne føres i lav, åben vegetation i 2-20 cm’s højde. Ungerne føres i lav, åben vegetation i 10-20 cm’s højde. Små unger føres til de er 2-3 uger gamle i relativ åben, ret høj vegetation i 15-30 cm’s højde.
Nødvendig pleje Græsning og/eller høslæt nødvendig for at krav til vegetationshøjde og struktur kan opretholdes. Kan yngle i fugtig, langsomvoksende brak, men normalt er græsning og/eller høslæt nødvendig. Græsning og/eller høslæt nødvendig for at krav til vegetationshøjde og struktur kan opretholdes.
Høslæt Tidligst 15. juli. Tidligst 15. juli Tidligst 25. juni.
Græsning Kvæg eller heste. Tidligst udsætning 25. maj ved 1 ungkreatur/ha eller 5. juni ved 2 ungkreaturer/ha. Kvæg eller heste. Tidligst udsætning 25. maj ved 1 ungkreatur/ha eller 5. juni ved 2 ungkreaturer/ha. Kvæg eller heste. Tidligst udsætning 15. maj ved 1 ungkreatur/ha eller 25. maj ved 2 ungkreaturer/ha.
Tabel: Eksempel på engfugles krav til yngleområde.

Anbefalinger for pleje af engfugle

Ofte vil der være behov for en indledende indsats med retablering af højere vandstand og naturlig hydrologi samt rydning af træer og buske. Der kan være behov for regulering af publikums færdsel, specielt færdsel med hunde kan forstyrre fuglene.

Plejen skal sikre

  • Lav vegetation ved yngelsæsonens start - dvs. en lav græshøjde (under 5 cm) på indbindingstidspunktet om efteråret.
  • Tilstrækkeligt store åbne flader med lav vegetation under yngelsæsonen.
  • En plantestruktur med egnede redesteder som f.eks. tuer og åbne flader afhængig af de tilstede værende fuglearter.
  • Arealer med relativ lav og åben vegetation til ungeføring.
  • Lav vegetation omring vandhuller, grøfter og kystbræmme, der giver fuglene adgang og mulighed for fødesøgning.
  • Rigelig føde bl.a. i form af insekter og andre smådyr.


Plejetiltag, der begrænser skade på æg og kuld

  • Sent høslæt (efter 1. juli eller senere afhængig af fuglearter).
  • Sen udbinding (efter 1. juni eller senere afhængig af fuglearter) eller foldskiftesystem, således at folde med størst betydning for ynglefugle græsses sidst.
  • Lavt græsningstryk, mens der er reder med æg.
  • Brug af voksne dyr (kødkvæg) eller stude, der er mindre aktive end ungdyr.


Prædation – kan være svær at begrænse

Prædation kan betyde, at fuglene flytter væk eller har en meget begrænset ynglesucces. Ræve bekæmpes på en del af fuglelokaliteterne ved anlæg af kunstgrave, der betyder, at rævene nemmere kan bortskydes.


Hvad siger loven?

I henhold til landbrugsloven må høslæt finde sted i perioden 1. juli - 30. april, mens rydning kun må finde sted fra 1. november - 31. marts.Vandløbsregulativer kræver nogle steder frahegning af vandløb og grøfter. Kontakt den pågældende kommune for nærmere besked.

Brushanen er en af de truede engfugle med få ynglende par i Vadehavet. Den har brug for ”blåt bånd” dvs. at der græsses helt ned til vandkanten.
(Foto: Niels Lisborg)

Valg af plejemetode

Tidspunktet for høslæt har store betydning for hvor mange ungekuld, der går til, se tabel 42. Ofte vil der dog være behov for eftergræsning, specielt i lavninger og omkring vandhuller og grøfter.

Art/høsttidspunkt20. maj10. juni20. juni1. juli15. juli
Stor kobbersneppe 100% 97% 45% 19% 3%
Alm. ryle 100% 95% 58% 32% 16%
Brushane 100% 100% 92% 51% <5%
Tabel: Betydningen af høslættidspunkt for antal dræbte ungekuld på strandenge


Ligeledes har det stor betydning på hvilken måde høet slås, se figuren nedenfor.

Anbefalet høstmetode på lokaliteter med engsnarre og andre dyr, der lever skjult og som trykker sig, når de forstyrres. Ved at høste fra centrum og ud af engen eller fra den ene side af engen til den anden, mindskes risikoen for at dyrene går til (Naturstyrelsen 2000).

Græsning gør det muligt for fuglene at fouragere i de fugtige dele af engene, på bredden langs vandløb, grøfter og vandhuller. Ved kvæg og hestegræsning vil der ske en optrampning, der skaber mange nicher for insekter og andre smådyr, der fungerer som føde for fuglene. Græsningsdyrenes ekskrementer er ligeledes med til at øge antallet af smådyr til gavn for fuglene 

Anbefalinger vedr. græsning

  • Græsning bør foregå helt ud til vandkanten for at skabe ”blå bånd”, der giver svømme- og vadefuglenes unger uhindret adgang til fødesøgning på lavt vand.
  • Såfremt strandengen grænser op til strandsump, bør græsningen fortsættes ud i strandsumpen, så der dannes en åben lavvandet zone.
  • Hegn langs grøfter og vandløb bør undgås for at hindre at der opstår tilgroning udenfor hegnet.
  • Let optrædning af bredden anbefales, da det er med til at øge mængden af insekter og smådyr.
  • Græsningstrykket bør være lavt, mens der er ynglende fugle (Tabel 43). Senere på sæsonen skal det være tilstrækkeligt højt til, at græsset ikke når en højde på mere end ca. 5cm.
  • Sen udbinding reducerer nedtrædning af ynglefuglenes reder og giver færre forstyrrelser til rugende fugle (Tabel 43). Hvis sen udbinding ikke er en mulighed, kan man alternativt frahegne den mindst følsomme del af arealet (ofte en inderfold længst fra vandet) og lade dyrene græsse her i begyndelsen af sæsonen.
  • Voksne kreaturer, eks. ammekøer og stude, bevæger sig mindre end de yngre og giver derved færre nedtrampede reder per dyr.
  • Får formodes at give færre redetramp end kvæg og heste, men får udvikler en mere ensartet vegetation med færre tuer, der kan anvendes som redested for fugle og resulterer oftest i færre levesteder for insekter.
  • Vintergræsning frarådes på enge, der er vigtige rastepladser for trækkende gæs, da husdyrene bl.a. udgør en fødekonkurrenter til gæs
Art/udsætningstidspunkt15. maj23. maj1. juni15. juni
Vibe 27% 16% 8% 2%
Stor kobbersneppe 45% 23% 13% 1%
Rødben 67% 51% 29% 3%
Alm. ryle 73% 54% 34% 16%
Brushane 80% 61% 33% 5%
Tabel 43 - nedtrampede reder ved udsætning af ungkreaturer med en tæthed på to dyr per ha ved forskellige udsætningstidspunkter.

Viben - et eksempel på en vadefugl, der er gået stærkt tilbage siden 70'erne

For mange mennesker er vibens ankomst er et af de tidligste tegn på forår. Tidligere var den vidt udbredt i landskabet, men den er gået stærkt tilbage især i Danmark, knapt så meget i Europa som heldhed og er derfor ikke på fuglebeskyttelses-direktivets liste over beskyttede fugle. Ifølge DOF er de primære årsager til tilbagegangen forøget dræning, større pesticidforbrug og en generelt mere intensiv udnyttelse af græsarealerne. Dens reder er desuden ofte let tilgængelig for ræve og andre rovdyr. I Danmark er den seneste tilbagegang ydermere sat i forbindelse med tørre ynglesæsoner, hårde vintre samt færre arealer med vedvarende græs. 

Figuren viser udviklingen i ynglebestanden.

(Figur: Dofbasen, 2017)


Udviklingen i ynglebestanden opgjort ud fra årlige punkttællinger er vist med rødt. Bestandsstørrelsen er angivet som indeks, hvor første optællingsår er sat til 100. De stiplede linjer er punkternes tilhørende ±SE værdier og illustrerer usikkerheden på indekset.

Viben yngler i åbne landskaber med lav vegetation, såsom strandenge, enge og marker.

Deres ynglesucces er dog stærkt begrænset på marker. Den er mindre udsat for at få rederne ødelagt af tramp fra de græssende dyr end de engfugle, der yngler senere (Tabel 43) og er ikke så krævende med hensyn til vegetationshøjde og struktur. Ligesom de øvrig engfugle er store, åbne enge og strandeng uden høje træer og skjul for rovdyr den bedste beskyttelse mod prædation.

Vibeunge på strandeng (Foto: NatureEyes).

Handlingsplan for truede engfugle. Miljø- og Fødevareministeriet. Naturstyrelsen, 2005.

Græsning og høslæt i naturplejen. Københavns Universitet, Skov og landskab og Naturstyrelsen, 2007.

Meadow \u2028Coastal Meadow Management. Best practices Guidelines. Erfaringer fra et LIFE-projekt i Estland, 2004.

Forbedring af levested for engfugle. Et LIFE-Nature projekt, 2009.

Handlingsplan for bevarelse af den truede fugleart engsnarre Crex crex. Miljøministeriet. Naturstyrelsen 2000. 

Ynglefuglene på Tipperne 1928-1992. Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift nr. 92. DOF, 1998.

Truede engfugle – status for bestande og forvaltning i Danmark. Dansk Ornitologisk Forening, 2003.

Strandenge – en beskyttet naturtype. Miljø- og Energiministeriet. Skov – og Naturstyrelsen, 2000.