Plejeplaner
Når man går i gang med at pleje et område, træffer man en række valg, der betyder, at nogle interesser prioriteres på bekostning af andre. I plejeplanlægningen skal der ske en afvejning af interesser. Plejeplanens formål skal formuleres præcist, så det står klart for alle parter, hvad der er målet med plejen.
Plejeplanen skal indeholde:
- Afgrænsning og beskrivelse af området
- Målsætning for plejen med klare, præcise mål og målbare indikatorer/parametre
- Beskrivelse af plejemetoder
- Beskrivelse af metoder til opfølgning af plejen
- Planperiode
Beskrivelse af området
Arealets nuværende tilstand og de interesser, der berøres af plejen, skal beskrives. Oplysninger om driftshistorie mv., der kan indhentes fra ejer og andre med kendskab til området og fra gamle luftfotos, kort, lokalarkiver m.v., kan være en stor hjælp for at forstå plejetilstanden og til at definerede egnede plejemetoder. Det er ligeledes en god ide at indhente oplysninger om naturindhold fra interesseorganisationer, lokale foreninger mv.
Målsætning for plejen
Hvad er det, der skal opnås med plejen? Der bør defineres en klar og præcis målsætning, der kan bruges som pejlemærke. Afhængigt af den enkelte lokalitets naturtilstand og -potentiale kan målet beskrives ud fra et overordnet landskabsniveau over naturtype eller habitatniveau til et mere detaljeret og specifikt artsniveau. Målsætningen kan f.eks. defineres ved artstæthed, levedygtige populationer af udvalgte arter, dækningsgrad af karakteristiske plantesamfund, struktur mv. Etablering af græsning eller høslætsdrift er ikke et mål, men et redskab til at opnå et mål.
Plejemetoder
Planen bør anvise metoder, der kan give det målsatte resultater, og som kan gennemføres i praksis.
Opfølgning og justering af plejen
Plejeplanen bør indeholde en plan for en løbende opfølgning af plejen, der fortæller, om plejen fungerer efter hensigten, eller om der er behov for justeringer. Meget af den erfaringsindsamling, der er foregået, er ikke skrevet ned og tilgængelig for andre. Generelt mangler der evidensbaseret viden om plejemetoder og deres specifikke effekt på en del naturtyper og arter. Det kan derfor være et spørgsmål om ”trial and error”, hvor man prøver sig frem, indtil man har fundet den bedst egnede metode. Opfølgning bør derfor også indeholde en beskrivelse af den præcise metode, f.eks. græsningstryk, - periode og græsningsdyr, således at der tilvejebringes et bedre viden-grundlag for den fortsatte pleje.
Find inspiration til justering af naturpleje gennem konceptet adaptiv naturforvaltning her.
Planperiode
Det bør tydeligt fremgå, hvilken periode plejeplanen dækker, og hvornår der skal ske en revision af planen.
Er plejeplanen realistisk?
Er der en rimelig sikkerhed for at målene kan nås?
Er der de rette levevilkår tilstede, eller vil plejen genoprette dem, og er de ønskede arter forsat tilstede, eller er der er en reel spredningsmulighed? En del pleje har karakter af symptombehandling, f.eks. rydning af træopvækst i moser og kær med utilstrækkelig vandstand.
Er der en rimelig sikkerhed for at plejen kan gennemføres – også de næste år?
Det er oftest behov for at en pleje kan gennemføres gennem en længere årrække. En kortvarig pleje, f.eks. i form af græsning i et eller få år, giver forstyrrelse af vegetationsdække og fauna. Det kan føre til opvækst af en række problemarter, der netop får gode spirebetingelser i forstyrret jord, f.eks. kæmpe-bjørneklo og gyvel; desuden kan opstå risiko for en væsentlig hurtigere tilgroning med træer og buske.
En pleje, der må afbrydes efter få år, kan derfor være værre end ingen pleje – og er i bedste fald spild af ressourcer.
Hvad siger loven?
Det er vigtigt at undersøge, hvilke tilladelser det kræver at iværksætte pleje på en lokalitet og søge om de fornødne tilladelser i god tid, inden plejen skal sættes i værk.
Hvad siger naboerne?
Etablering af pleje kan give konflikter til brugere af området, interesseorganisation m.fl. Kritik og modstand kan ofte begrænses, hvis der informeres om formålet med plejen og inviteres til debat herom i god tid inden, den sættes i værk.
Borgerinddragelse
Inddragelse af lokale borgere i naturplejeopgaver er med til at skabe et lokalt ansvar for naturen og forståelse for naturplejen. En stor del af den pleje, der udføres på privatejede arealer, er baseret på frivillig deltagelse fra lodsejere og andre. Forudsætninger for at få plejen til at ske er dels formidling og dialog og dels mulighed for en bæredygtig naturplejedrift. Der er flere initiativer til at få skabt grundlag for, at naturpleje kan blive en bæredygtig driftsgren, hvilket er en forudsætning for, at de lysåbne arealer fortsat kan vedligeholdes, herunder udvikling af jordfordelingsinstrumentet og andre metoder til at få etableret store, sammenhængende græsningsarealer.
Læs mere om projektet
Kogræsserforeninger og høslætslaug er lokale initiativer, der er baseret på borgerdeltagelse. De ældste græsningsforeninger har eksisteret i mange år og der kommer stadig nye til bl.a. på initiativ fra Danmarks Naturfredningsforening og kommunerne.
Læs mere om kogræsserforeninger og bliv klogere på hvordan Vejle kommune opretter kogræsserforeninger
Låne-køer er ligeledes et initiativ til at inddrage flere borgere i naurplejen ved at låne en lille flok køer ud til afgræsning af naturarealer i en årrække, hvorefter låneren skal tilbagelevere dyrene, men kan beholde afkommet.
Retablering af fællesgræsning indgår i flere LIFE-natur projekter bl.a. på Læsø, hvor der er et storstilet projekt baseret på samarbejde med lokalbefolkningen og myndigheder om etablering af sammenhængende natur under græsning af kvæg, heste og får.
Naturplejemyndigheder og lovgivning
Kommunerne overtog i 2007 ansvaret for naturbeskyttelse, herunder ansvaret for naturpleje.En stor del af den naturpleje, der finder sted på privatejede § 3 beskyttede arealer udføres af lodsejeren selv, evt. via græsningsaftaler med kommunen. På Miljøministeriets arealer udføres plejen af Naturstyrelsen.
Overdrev, heder, ferske og salte enge over 2.500 m2 er omfattet af den generelle biotopbeskyttelse efter naturbeskyttelseslovens § 3. I fredskov er de lysåbne naturtyper desuden beskyttet efter skovlovens § 16 uanset størrelse.
Genoptagelse af høslæt og græsning kræver normalt ikke tilladelse i henhold til § 3 i naturbeskyttelsesloven . Foranstaltninger, der rækker ud over almindelig pleje af områdets hidtidige tilstand, kræver dispensation, selv om de tager sigte på at forbedre naturtilstanden, f.eks. hvis der er tale om en genopretning af en tidligere tilstand ved at fjerne bevoksninger af invasive arter.
I habitatområder er der anmeldepligt for ændret anvendelse på naturtyper, der ikke er omfattet af § 3.
I henhold til landbrugsloven må høslæt finde sted i perioden 1. juli til 30. april, mens rydning kun må finde sted fra 1. november til 31. marts.