Vedligeholdelse og restaurering af vandløb og ådale

Vandløbsvedligeholdelse har primært været udført med henblik på at forbedre afvandingen af de omkringliggende arealer. For at forbedre vandløbenes fysiske forhold kan der dels ske en ændring i vedligeholdelsen af vandløbene, og dels foretages en egentlig restaurering af vandløbet og ådalen for at retablere et mere naturligt forløb.

Vandløbsvedligeholdelse

Ingen eller nænsom grødeskæring

Ingen eller reduceret oprensning af vandløbet

Pleje af brinkvegetationen, herunder bekæmpelse af invasive arter       

Restaurering af vandløb

Plantning af træer på brinken

Genåbning af rørlagte vandløb

Genslyngning

Udlægning af sten og dødt ved

Udlægning af grus

Nedlæggelse af spærringer

Etablering af sandfang

Etablering af miniålandskaber

Retablering af åbne ålandskaber med naturlignende vandløb

Hyppigheden af grødeskæring og måden den fortages på har stor betydning for vandløbets plante- og dyreliv (Foto: Rita M. Buttenschøn).

Metoder til vedligeholdelse og restaurering af vandløb og vandløbsnære arealer

Grødeskæring

Grødeskæring påvirker både planter og de smådyr og fisk, som lever på planterne. Makrofyternes artssammensætning ændres, fordi arter som f.eks. pindsvineknop, der har vækstpunktet nær basis, favoriseres på bekostning af arter med vækstpunktet i toppen som f.eks. arter af vandaks og vandranunkel. Hyppig og intensiv grødeskæring kan derfor betyde, at vandløbet ikke kan opnå en god økologisk tilstand. Intensiv grødskæring kan ligeledes resultere i en mere hurtigvoksede grøde. En mere skånsom vedligeholdelse kan give en væsentlig bedre vandløbskvalitet, samtidig med, at der sikres en tilstrækkelig afvanding.

Nænsom grødeskæring

Nænsom grødeskæring kan gøres på flere forskellige måder, og man bør vælge den metode, der er bedst egnet til det pågældende vandløb, og som er praktisk mulig, men det kan betyde, at:

  • Antallet af skæringer reduceres, eller at grødeskæring helt ophører
  • Der skæres mindre grøde f.eks. kun i en eller flere strømrender eller på brinkerne
  • Tidspunkterne for skæringer indrettes efter planternes vækst og frøsætning
  • Der skæres selektivt for at beskytte følsomme plantearter
  • Praksis ændres fra maskinel til manuel grødeskæring
Hvis der anvendes mejekurv til vandløbsvedligeholdelsen, kan det være svært at være selektiv (Foto: Anne-Kristine Sverdrup).

Grødeskæringens omfang og terminer er fastlagt i vandløbsregulativet for de offentlige vandløb. Hvis det skal ændres, vil det være nødvendigt at foretage sagsbehandling.

Oprensning

Ved oprensning af vandløb fjernes det sediment, der er afsat på vandløbsbunden i form af aflejringer. Der må IKKE ændres i vandløbet profil eller afgraves i vandløbsbunden uden vandløbsmyndighedens godkendelse.

Oprensning kan enkelte steder være med til at genskabe den oprindelige vandløbsbund og fjerne slam og sand, men oprensning skaber ofte en mere ensartet vandløbsbund, hvor planter og sediment bortgraves og dermed også fjerner levesteder for vandløbsfaunaen.

Pleje af brinkvegetationen

En tæt græsdomineret vegetation på bræmmer og brinker hæmmer erosion og holder partiklerne ude af vandløbet.  Derudover er der en del voksenindivider af vandløbets invertebrater, der har brug for et vegetationsdække, når de kommer op af vandløbet. Bjørneklo og hestehov udskygger anden plantevækst og efterlader skrænterne uden plantedække, når de visner. Den mest anvendte metode til bekæmpelse af bjørneklo i kommunerne er rodstikning og skærmkapning. Det er arbejdskrævende men effektive metoder.


Restaurering af vandløb 

Plantning af træer langs vandløb

Træer plantet på lysåbne strækninger kan bortskygge grøde, hindre store temperatursvingninger og store døgnsvingninger i iltindholdet. Ved at halvere indstrålingen til vandløbets overflade i forhold til helt lysåbne vandløb, vil man kunne få en halvering af grødemængden. De mest anvendte træer er rød-el samt ask, pil, eg, alm. hæg m.fl. (se træarters tolerance overfor oversvømmelse i tabel. 

Elletræer er særligt egnede på grund af deres evne til at tåle at vokse i vandfyldt jord. Desuden udgør deres blade en bedre fødekilde for en del af vandløbsfaunaen end f.eks. løv fra pil, bøg, eg og nåletræer. Som et eksempel på elleløvets bedre foderværdi angives, at en slørvingelarve (Nemoura flexuosa) øgede sin daglige vådvægt med 3,8 %, når den spiste elleblade, mens vægten kun blev øget med 2,3 %, når den spiste bøgeblade.

Rødder fra træer langs vandkanten skaber skjulesteder for fisk. Træernes rødder og nedfaldne grene og blade kan ligeledes medvirke til at udvikle en mere naturlig vandløbsprofil. De døde blade er sammen med kviste og grene, der kan holde på en del af bladene, et vigtigt element for livet i vandløbet. Her er strøm-læ, skjul og føde for smådyr og ørredyngel.

Beplantning med rød-el eller pil kan begrænse udbredelsen af rød hestehov. Vær dog opmærksom på, at pil kan vokse ud i vandløbet og begrænse vandføringen, hvorfor det kan være nødvendigt at fjerne den.

Det er tilladt vandløbsmyndigheden at foretage beplantning i 2 m-bræmmen for at begrænse grødevæksten i forbindelse med tilrettelæggelsen af vedligeholdelse af vandløbet (se Bræmmevejledningen)

Træerne har forskellig tolerance overfor oversvømmelser og vandfyldt jord (Se tabel). Som nævnt har rød-el høj tolerance ligesom en række arter af pil. Pilens vækstform medfører, at den kan overskygge og gro vandløbet til. Den er mindre egnet som skyggeplante end rød-el ved små, lavvandede vandløb.

Meget lav

Lav

Middel

Høj

Meget høj

bøg

ær

småbladet elm

grå-el

rød-el

rødgran

hassel

ask

tørst

grå-pil

vintereg

lind

stilkeg

alm. hæg

bånd-pil

enebær

engriflet hvidtjørn

bævreasp

sejle-pil

femhannet pil

Tabel 1: Eksempler på træers tolerance overfor oversvømmelse (Glenz m.fl. 2006).


Genåbning af rørlagte strækninger

Rørlagte vandløb har ingen eller begrænset funktion som habitat for de dyr og planter, der knytter sig til vandløbene. Der kommer ikke lys til vandløbene, og bunden er ofte uden grus og planter. Ved åbning af rørlagte strækninger skabes nye levesteder. 

Åbning af Barbrekærgrøften i Kolding Kommune gennem marker (Foto: Anne-Kristine Sverdrup).

Kortere rørlagte strækninger kan også fungere som spærrer for planter og dyrs mulighed for at sprede sig gennem vandløbet. De forhindrer adgang til opstrøms beliggende strækninger, til de små vandløbsspidser, der ofte fungerer som gode gyde- og opvækstvande.

Genslyngning

I slyngede vandløb varierer vandets hastighed. Hvor det løber hurtigt, sker der en transport af jord, sand og sten, som aflejres igen, hvor vandet er roligt. Dermed skabes høl og stryg og varierede levesteder for biodiversitet. Genslyngning af store vandløb kan hurtig medføre en forbedring af den fysiske tilstand, således som bl.a. restaureringen af Skjern Å viser. I små vandløb kan det tage lang tid, før vandplanterne og de bentiske alger etablerer sig.

Udlægning af store sten og dødt ved.

Sten og grus er mange steder blevet fjernet fra vandløbene. Udlæg af sten og grus kan i løbet af relativ kort tid være med til at retablere et mere naturligt forløb og forbedre vandløbskvaliteten. Ved at udlægge sten eller dødt ved skabes læsteder for vandløbets fisk, og vandet tvinges til at ændre sit løb og danne strømninger, endvidere ændres bundforhold, og der skabes et mere varieret vandløb. Vandbevægelserne omkring stenene betyder ligeledes, at der tilføres ilt til vandet. Det vigtigt at tilpasse udlægning af sten og grus til de lokale forhold.  Flere steder sker genopretningen uden tilpasning til de lokale forhold. Det betyder bl.a., at der udlægges for meget grus og andet groft materiale i vandløb, som naturligt vil have en anden substratsammensætning. I vandløb, der ligger på naturligt stenløse lokaliteter, eksempelvis moser, bør man helt undgå udlægning af sten og grus, da det kan betragtes som geologisk forurening. På disse lokaliteter kan i stedet anvendes træ til at skabe strømlæ og variation. Der kan både anvendes stammer, der placeres i vandløbet, men også rødder, der presses ind i brinkerne for at skabe gode læ og skjulesteder for fisk og invertebrater

 

Dødt ved udlagt i vådområdet Birkemosen ved Kolding. Rodkagerne ligger i vandløbet og skråtskårede stammer er presset ind i brinkerne (Foto: Anne-Kristine Sverdrup).

Udlægning af grus

Grus i størrelse 2 – 6 cm udlægges mange steder for at skabe gydepladser for ørred. Gruset er til gavn for mange af vandløbets planter og dyr samt for iltning af vandet.

DTU Aqua har udgivet en vejledning i vandløbsrestaurering (Vejledning - Sådan laver man gydebanker for laksefisk), hvor det anbefales, at følgende kornstørrelser anvendes:

Vandløbets størrelse

Kornstørrelse 16-32 mm

Kornstørrelse 33-64 mm

Mindre end ca. 3 meter

85 %

15 %

Bredere end 3 meter

75 %

25 %


Gydebankerne bør etableres i hele vandløbets bredde for at skabe lavvandende områder i siderne med mange gode skjule muligheder for ynglen, således at den kan søge skjul på lavt vand efter klækning. Der henvises til Nielsen og Sivebæk (2017), DTU Aqua for yderligere information.

 

Ny etableret gydebanke hvor der er placeret skjulesten og skabt opvækstområder i siderne (Foto: Anne-Kristine Sverdrup).

Fjernelse af spærringer

Spærringer i vandløbene i form af rørudløb, tærskler, søer, stemmeværker mv. hindrer fiskenes op- og nedstrøms passage og hæmmer ligeledes spredningen af en del planter og dyr.

Ved mindre tærskler kan højdeforskellen udlignes med udlægning af store sten neden for tærsklen, således at højdeforskellen reduceres, og der gives adgang for en del smådyr og fisk. Ved større spærringer skal spærringen enten fjernes helt, så den gamle vandløbsbund gendannes eller der skal etableres et nyt vandløb uden om spærringen.

 

Mindre fald kan udlignes med opfyldning med store sten over en længere strækning (Anne-Kristine Sverdrup).

Ved mølleopstemninger, søer og lignende kan der være forhold der gør, at en del af vandet fortsat skal løbe i det gamle forløb, men størstedelen af vandløbet bør ledes uden om spærringen, for ikke at forvirre faunaen i dens vandring.

 

Vandløbet Odderbæk i Kolding Kommune, hvor vandløbet løber gennem en indskudt sø, der forhindrer passage af fisk og skaber meget stort fald nedstrøms (Foto: Anne-Kristine Sverdrup).
Nogen steder kan det være nødvendigt at etablerer store stryg rundt om spærringer, som her ved Aller Mølle (Foto: Anne-Kristine Sverdrup).

 

Sandfang etableret i forbindelse med et større anlægsprojekt ved Tempelkrogen (Foto: Anne-Kristine Sverdrup).

Etablering af sandfang

Sandfang bør primært etableres som en midlertidig nødløsning i de tilfælde, hvor vandløbet fører større mængde materialer med sig, der aflejres, hvor strømhastigheden er aftaget. Sandfang kan virke som voldsomme indgreb i vandløbet.  De fungerer som mindre indskudte søer, hvor vandet står stille og varmes op, hvilket har en negativ effekt på plante- og dyreliv. Det kan dog være nødvendigt at etablere sandfang især i forbindelse med nye anlæg, hvor de er med til at forebygge spredning af sediment fra gravearbejdet. Aflejring af større mængder fint sediment har en negativ effekt på vandløbets økologiske kvalitet. Sandet kan aflejre sig som en dyne over det grovere substrat og forringe levesteder for smådyr knyttet hertil. 

Etablering af miniådal i et nyt byområde ved Allerød (Foto: Anne-Kristine Sverdrup).

Etablering af miniådale

Etablering af miniådale indebærer, at de eksisterende stejle vandløbsbrinker afgraves således at der dannes flade brinker, der minder om en naturlig ådal. Metoden er bedst egnet i forbindelse med små vandløb.

Retablering af ådale med naturlignende vandløb

Restaurering af hele ådale, hvor der genskabes en sammenhæng mellem vandløb og de vandløbsnære arealer, indeholder mange delelementer, og bør fortages på bagrund af en helhedsplanlægning.

Mange vandløbsnære engparceller er små og fordelt på mange ejere. Det vanskeliggør restaurering af vandløbene og muligheden for at få etableret en vedligeholdende drift af omgivende kær og enge. Der er foretaget en hel del vellykkede retableringer i de senere årtier, men der er fortsat mange barrierer. Der er igangværende og kommende tiltag, der sigter mod udvikling af bedre værktøjer til planlægning og gennemførelse af retableringsprojekter i ådale, herunder f.eks. udvikling af et fleksibelt jordfordelingsinstrument.  


Et eksempel på restauering af naturlige vandløb er prjektet med genopretning af øvre Øle Å på Bornholm, som kan ses her.

Vejle Å, hvor der har været gennemført restaurering af åen og de omgivende engarealer (Foto: NatureEyes.dk).

Vejledning om grødeskæring

En ny vejledning om grødeskæring er på vej fra Miljøstyrelsen på baggrund af en faglig udredning om grødeskæring i vandløb (se her) 

Fra konklusionen i rapporten 'Faglig udredning om grødskæring i vandløb' (Bach (red.) 2016):

”GRØDESKÆRINGSPRINCIPPER – MILJØMÅL Nedenstående tre principper er vigtige i forhold til at nå miljømål:*
1) Begræns antallet af grødeskæringer
2) Begræns andelen af vandløbsprofilet der grødeskæres
3) Grødeskær sent på sæsonen, så genvæksten begrænses. I type 2 og 3 vandløb er der risiko for ikke at nå miljømål ved mere end én grødeskæring årligt (DVPI). Skæres der oftere skal der efterlades refugier for at nå miljømål. Refugierne skal have permanent karakter for at en naturlig udvikling i plantesamfundene kan pågå. Grødeskæringsmetoden spiller en rolle for både kvantitet og kvalitet af disse refugier, hvilket er nærmere beskrevet i kap. 4 og 7. Metoden spiller derfor også en rolle for, hvor sandsynligt det er at nå målopfyldelse ved mere end én årlig skæring jf. punkt 2.”

Bladenes nedbrydningstid har betydning for deres værdi som føde for mikroorganismerne

Der er færre arter og individer af smådyr i et vandløb, der løber gennem granskov, end i et vandløb, der løber gennem bøgeskov. Det hænger bl.a. sammen med, at grannåle er mindre egnede som føde for bakterier og smådyr end bøgebladene. De urteagtige planter har generelt en hurtig nedbrydningstid og er gode fødeemner, græs- og star-arter er mere vanskelige at nedbryde og udnytte.  Arter af vandaks og åkande nedbrydes i løbet af 2-3 måneder, mens det tager 16–17 måneder for ask, elm og rød-el.  For eg og birk er nedbrydningstiden 32–35 måneder, men det varer helt op til 50–60 måneder før fyr og gran er nedbrudt. 

(Sand-Jensen, 2013)

Helhedsorienteret planlægning

For at kunne behandle restaurering af vandløb i sammenhæng med de omgivende arealer kan en helhedsorienteret planlægning være et egnet hjælpemiddel (Christensen og Adelfest 2014). Der er mange kommuner og andre, der har udarbejdet mere eller mindre helhedsorienterede planer for deres vådområder.  Vejle kommune arbejder med et udviklingskoncept om ”netværksbaseret naturudvikling”, der bl.a. er anvendt i processen omkring tilblivelse af Kongens Kær, hvor den enkelte borger og lodsejer har indflydelse på udviklingen i sit eget lokalområde. I planerne for restaurering af Vejle Ådal indgår der ligeledes flersidige formål mht. borgerinddragelse og skabelse af ejerskab, vandmiljø, naturværdier, landskabelige og rekreative værdier mv. med den overordnede vision ”At gøre Vejle Kommune til et endnu mere attraktivt sted at leve for både mennesker og natur”( se her).  Se også anbefalinger for dialogbaseret planlægning i SMART NATURA håndbog.  

Bach, H. (red.), Baattrup-Pedersen, A., Holm, P.E., Jensen, P.N., Larsen, T. Ovesen, N.B., Pedersen, M.L., Sand-Jensen, K., Styczen, M. 2016. Faglig udredning om grødeskæring i vandløb. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 106 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 188.

Baattrup-Pedersen, A. 2000. Planter i vandløb – fortid, nutid og fremtid. Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser. Tema-rapport fra DMU, 34/2000.

Baattrup-Pedersen. A. & Larsen, S.E. (2013): Udvikling af planteindeks i danske vandløb Vurdering af økologisk tilstand (Fase I). Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 32 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Ene

Baattrup-Pedersen A., Jensen K.M.B., Thodsen H., Andersen H.E., Andersen P.M., Larsen S.E., Riis T., Andersen D.K., Audet J. & Kronvang B. (2013) Effects of stream flooding on the distribution and diversity of groundwater dependent vegetation in riparian areas. Freshwater Biology, 58, 817-827.

Christensen, B. Adelfest, L. 2014. Tubæk Å – en helhedsorienteret planlægning. Vand og Jord 121, 193-195.

Christensen, M.F. Sørensen, H.L. Levesen, B. Bondgaard, F. Sørensen, S.Ø. Pedersen, A.P. Lundegaard, R.D. & Valentin, T.L. 2015: SMART NATURA. Natura 2000-håndbogen – Lodsejerdialog og samarbejde. Vejle Kommune og SEGES P/S. 

EnviDan 2017. Restaurering af vandløb med træ – en praktisk vejledning. www. EnviDan.dk. file:///C:/Users/bzd598/Downloads/Vejledning-til-restaurering-af-vandloeb-med-trae-2017.pdf.

Glenz C., Schlaepfer R., Iorgulescu I. & Kienast F. (2006) Flooding tolerance of Central European tree and shrub species. Forest Ecology and Management 235, 1-13.

Kern-Hansen U 1981: Bredvegetation og vandløbspleje. Urt 2, 35-39.

Kristensen, E. A. Baattrup-Pedersen, A. Thodsen, H. 2011. An evaluation of restoration practises in lowland streams: Has the physical integrity been re-created? Ecological Engineering 37, 1654-1660.

Kristensen, E.A., Jepsen, N., Nielsen, J. & Koed, A. 2014. Virkemidler til forbedring af de fysiske forhold i vandløb. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 62 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 86.

Madsen, B. L.2013. Elletræet: Mangelfuld viden - eller uvidenhed. Vand og Jord 20, 163-167.               

Madsen, S. Debois, P. 2006 (red.) 2006. Vandløbsrestaurering i Danmark. 24 eksempler. Storstrøms Amt. Miljøministeriet 2002.                                   

Miljøministeriet 2002. Vejledning om bræmmer langs vandløb og søer

Moeslund B. 2007. Grødeskæring i vandløb - erfaringsopsamling af metoder, praksis og effekter. Rapport udarbejdet af Orbicon A/S til Skov- og Naturstyrelsen, november 2007. 170 s.

Nielsen, J. Sivebæk, F. 2013. ABC I Vandløbsrestaurering.

Pedersen, M.L., Friberg, N., Skriver, J. and Baattrup-Pedersen, A., 2007. Restoration of Skjern River and its valley – short-term effects on river habitats, macrophytes and macroinvertebrates. Ecological Engineering 30, 145-156.

Suadicani, K, Buttenschøn, RM, Ravn, HP & Johannsen, VK 2017, Kæmpe-bjørneklo i Danmark – status for bekæmpelsen: Udbredelse og indsats, de anvendte metoder og deres effekt samt en analyse af samfundsøkonomien i forbindelse med bekæmpelsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. IGN Rapport                    

 

Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. kan tilgås her

Vejle Ådal-projektet, se mere her