Vedligeholdelse og restaurering af vandløb og ådale

Hyppigheden af grødeskæring og måden den fortages på har stor betydning for vandløbets plante- og dyreliv (Foto: Rita M. Buttenschøn).

Metoder til vedligeholdelse og restaurering af vandløb og vandløbsnære arealer

Grødeskæring

Grødeskæring påvirker både planter og de smådyr og fisk, som lever på planterne. Makrofyternes artssammensætning ændres, fordi arter som f.eks. pindsvineknop, der har vækstpunktet nær basis, favoriseres på bekostning af arter med vækstpunktet i toppen som f.eks. arter af vandaks og vandranunkel. Hyppig og intensiv grødeskæring kan derfor betyde, at vandløbet ikke kan opnå en god økologisk tilstand. Intensiv grødskæring kan ligeledes resultere i en mere hurtigvoksede grøde. En mere skånsom vedligeholdelse kan give en væsentlig bedre vandløbskvalitet, samtidig med, at der sikres en tilstrækkelig afvanding.

Nænsom grødeskæring

Nænsom grødeskæring kan gøres på flere forskellige måder, og man bør vælge den metode, der er bedst egnet til det pågældende vandløb, og som er praktisk mulig, men det kan betyde, at:

• Antallet af skæringer reduceres, eller at grødeskæring helt ophører
• Der skæres mindre grøde f.eks. kun i en eller flere strømrender eller på brinkerne
• Tidspunkterne for skæringer indrettes efter planternes vækst og frøsætning
• Der skæres selektivt for at beskytte følsomme plantearter
• Praksis ændres fra maskinel til manuel grødeskæring

Hvis der anvendes mejekurv til vandløbsvedligeholdelsen, kan det være svært at være selektiv (Foto: Anne-Kristine Sverdrup).

Grødeskæringens omfang og terminer er fastlagt i vandløbsregulativet for de offentlige vandløb. Hvis det skal ændres, vil det være nødvendigt at foretage sagsbehandling.

Oprensning

Ved oprensning af vandløb fjernes det sediment, der er afsat på vandløbsbunden i form af aflejringer. Der må IKKE ændres i vandløbet profil eller afgraves i vandløbsbunden uden vandløbsmyndighedens godkendelse.

Oprensning kan enkelte steder være med til at genskabe den oprindelige vandløbsbund og fjerne slam og sand, men oprensning skaber ofte en mere ensartet vandløbsbund, hvor planter og sediment bortgraves og dermed også fjerner levesteder for vandløbsfaunaen.

Pleje af brinkvegetationen

En tæt græsdomineret vegetation på bræmmer og brinker hæmmer erosion og holder partiklerne ude af vandløbet.  Derudover er der en del voksenindivider af vandløbets invertebrater, der har brug for et vegetationsdække, når de kommer op af vandløbet. Bjørneklo og hestehov udskygger anden plantevækst og efterlader skrænterne uden plantedække, når de visner. Den mest anvendte metode til bekæmpelse af bjørneklo i kommunerne er rodstikning og skærmkapning. Det er arbejdskrævende men effektive metoder.

Restaurering af vandløb 

Plantning af træer langs vandløb

Træer plantet på lysåbne strækninger kan bortskygge grøde, hindre store temperatursvingninger og store døgnsvingninger i iltindholdet. Ved at halvere indstrålingen til vandløbets overflade i forhold til helt lysåbne vandløb, vil man kunne få en halvering af grødemængden. De mest anvendte træer er rød-el samt ask, pil, eg, alm. hæg m.fl. (se træarters tolerance overfor oversvømmelse i tabel. 

Elletræer er særligt egnede på grund af deres evne til at tåle at vokse i vandfyldt jord. Desuden udgør deres blade en bedre fødekilde for en del af vandløbsfaunaen end f.eks. løv fra pil, bøg, eg og nåletræer. Som et eksempel på elleløvets bedre foderværdi angives, at en slørvingelarve (Nemoura flexuosa) øgede sin daglige vådvægt med 3,8 %, når den spiste elleblade, mens vægten kun blev øget med 2,3 %, når den spiste bøgeblade.

Rødder fra træer langs vandkanten skaber skjulesteder for fisk. Træernes rødder og nedfaldne grene og blade kan ligeledes medvirke til at udvikle en mere naturlig vandløbsprofil. De døde blade er sammen med kviste og grene, der kan holde på en del af bladene, et vigtigt element for livet i vandløbet. Her er strøm-læ, skjul og føde for smådyr og ørredyngel.

Beplantning med rød-el eller pil kan begrænse udbredelsen af rød hestehov. Vær dog opmærksom på, at pil kan vokse ud i vandløbet og begrænse vandføringen, hvorfor det kan være nødvendigt at fjerne den.

Det er tilladt vandløbsmyndigheden at foretage beplantning i 2 m-bræmmen for at begrænse grødevæksten i forbindelse med tilrettelæggelsen af vedligeholdelse af vandløbet (se Bræmmevejledningen). 

Træerne har forskellig tolerance overfor oversvømmelser og vandfyldt jord (Se tabel). Som nævnt har rød-el høj tolerance ligesom en række arter af pil. Pilens vækstform medfører, at den kan overskygge og gro vandløbet til. Den er mindre egnet som skyggeplante end rød-el ved små, lavvandede vandløb.

Tabel 1: Eksempler på træers tolerance overfor oversvømmelse (Glenz m.fl. 2006).

Genåbning af rørlagte strækninger

Rørlagte vandløb har ingen eller begrænset funktion som habitat for de dyr og planter, der knytter sig til vandløbene. Der kommer ikke lys til vandløbene, og bunden er ofte uden grus og planter. Ved åbning af rørlagte strækninger skabes nye levesteder. 

Åbning af Barbrekærgrøften i Kolding Kommune gennem marker (Foto: Anne-Kristine Sverdrup).

Kortere rørlagte strækninger kan også fungere som spærrer for planter og dyrs mulighed for at sprede sig gennem vandløbet. De forhindrer adgang til opstrøms beliggende strækninger, til de små vandløbsspidser, der ofte fungerer som gode gyde- og opvækstvande.

Genslyngning

I slyngede vandløb varierer vandets hastighed. Hvor det løber hurtigt, sker der en transport af jord, sand og sten, som aflejres igen, hvor vandet er roligt. Dermed skabes høl og stryg og varierede levesteder for biodiversitet. Genslyngning af store vandløb kan hurtig medføre en forbedring af den fysiske tilstand, således som bl.a. restaureringen af Skjern Å viser. I små vandløb kan det tage lang tid, før vandplanterne og de bentiske alger etablerer sig.

Udlægning af store sten og dødt ved.

Sten og grus er mange steder blevet fjernet fra vandløbene. Udlæg af sten og grus kan i løbet af relativ kort tid være med til at retablere et mere naturligt forløb og forbedre vandløbskvaliteten. Ved at udlægge sten eller dødt ved skabes læsteder for vandløbets fisk, og vandet tvinges til at ændre sit løb og danne strømninger, endvidere ændres bundforhold, og der skabes et mere varieret vandløb. Vandbevægelserne omkring stenene betyder ligeledes, at der tilføres ilt til vandet. Det vigtigt at tilpasse udlægning af sten og grus til de lokale forhold.  Flere steder sker genopretningen uden tilpasning til de lokale forhold. Det betyder bl.a., at der udlægges for meget grus og andet groft materiale i vandløb, som naturligt vil have en anden substratsammensætning. I vandløb, der ligger på naturligt stenløse lokaliteter, eksempelvis moser, bør man helt undgå udlægning af sten og grus, da det kan betragtes som geologisk forurening. På disse lokaliteter kan i stedet anvendes træ til at skabe strømlæ og variation. Der kan både anvendes stammer, der placeres i vandløbet, men også rødder, der presses ind i brinkerne for at skabe gode læ og skjulesteder for fisk og invertebrater

Dødt ved udlagt i vådområdet Birkemosen ved Kolding. Rodkagerne ligger i vandløbet og skråtskårede stammer er presset ind i brinkerne (Foto: Anne-Kristine Sverdrup).

Udlægning af grus

Grus i størrelse 2 – 6 cm udlægges mange steder for at skabe gydepladser for ørred. Gruset er til gavn for mange af vandløbets planter og dyr samt for iltning af vandet.

DTU Aqua har udgivet en vejledning i vandløbsrestaurering (Vejledning - Sådan laver man gydebanker for laksefisk), hvor det anbefales, at følgende kornstørrelser anvendes:

Gydebankerne bør etableres i hele vandløbets bredde for at skabe lavvandende områder i siderne med mange gode skjule muligheder for ynglen, således at den kan søge skjul på lavt vand efter klækning. Der henvises til Nielsen og Sivebæk (2017), DTU Aqua for yderligere information.

Ny etableret gydebanke hvor der er placeret skjulesten og skabt opvækstområder i siderne (Foto: Anne-Kristine Sverdrup).

Fjernelse af spærringer

Spærringer i vandløbene i form af rørudløb, tærskler, søer, stemmeværker mv. hindrer fiskenes op- og nedstrøms passage og hæmmer ligeledes spredningen af en del planter og dyr.

Ved mindre tærskler kan højdeforskellen udlignes med udlægning af store sten neden for tærsklen, således at højdeforskellen reduceres, og der gives adgang for en del smådyr og fisk. Ved større spærringer skal spærringen enten fjernes helt, så den gamle vandløbsbund gendannes eller der skal etableres et nyt vandløb uden om spærringen.

Mindre fald kan udlignes med opfyldning med store sten over en længere strækning (Anne-Kristine Sverdrup).

Ved mølleopstemninger, søer og lignende kan der være forhold der gør, at en del af vandet fortsat skal løbe i det gamle forløb, men størstedelen af vandløbet bør ledes uden om spærringen, for ikke at forvirre faunaen i dens vandring.

Vandløbet Odderbæk i Kolding Kommune, hvor vandløbet løber gennem en indskudt sø, der forhindrer passage af fisk og skaber meget stort fald nedstrøms (Foto: Anne-Kristine Sverdrup).

Nogen steder kan det være nødvendigt at etablerer store stryg rundt om spærringer, som her ved Aller Mølle (Foto: Anne-Kristine Sverdrup).

Sandfang etableret i forbindelse med et større anlægsprojekt ved Tempelkrogen (Foto: Anne-Kristine Sverdrup).

Etablering af sandfang

Sandfang bør primært etableres som en midlertidig nødløsning i de tilfælde, hvor vandløbet fører større mængde materialer med sig, der aflejres, hvor strømhastigheden er aftaget. Sandfang kan virke som voldsomme indgreb i vandløbet.  De fungerer som mindre indskudte søer, hvor vandet står stille og varmes op, hvilket har en negativ effekt på plante- og dyreliv. Det kan dog være nødvendigt at etablere sandfang især i forbindelse med nye anlæg, hvor de er med til at forebygge spredning af sediment fra gravearbejdet. Aflejring af større mængder fint sediment har en negativ effekt på vandløbets økologiske kvalitet. Sandet kan aflejre sig som en dyne over det grovere substrat og forringe levesteder for smådyr knyttet hertil. 

Etablering af miniådal i et nyt byområde ved Allerød (Foto: Anne-Kristine Sverdrup).

Etablering af miniådale

Etablering af miniådale indebærer, at de eksisterende stejle vandløbsbrinker afgraves således at der dannes flade brinker, der minder om en naturlig ådal. Metoden er bedst egnet i forbindelse med små vandløb.

Retablering af ådale med naturlignende vandløb

Restaurering af hele ådale, hvor der genskabes en sammenhæng mellem vandløb og de vandløbsnære arealer, indeholder mange delelementer, og bør fortages på baggrund af en helhedsplanlægning.

Mange vandløbsnære engparceller er små og fordelt på mange ejere. Det vanskeliggør restaurering af vandløbene og muligheden for at få etableret en vedligeholdende drift af omgivende kær og enge. Der er foretaget en hel del vellykkede retableringer i de senere årtier, men der er fortsat mange barrierer. Der er igangværende og kommende tiltag, der sigter mod udvikling af bedre værktøjer til planlægning og gennemførelse af retableringsprojekter i ådale, herunder f.eks. udvikling af et fleksibelt jordfordelingsinstrument.  

Et eksempel på restauering af naturlige vandløb er prjektet med genopretning af øvre Øle Å på Bornholm, som kan ses her.

Vejle Å, hvor der har været gennemført restaurering af åen og de omgivende engarealer (Foto: NatureEyes.dk).