Vandløb

Sandtransport kan betyde at vandløbets bund bliver som en ørken, hvor der kun kan leve ganske få dyr. Her en ådal der er overskyllet med ekstreme mængder af sand i forbindelse med overfladisk afstrømning fra omgivelserne (Foto Anne-Kristine Sverdrup).

Dræning og afvanding giver ligeledes problemer for vandkvaliteten, hvis jordbunden indeholder pyrit eller andre reducerede jernmineraler, hvilket især forekommer i Jylland. Når grundvandsspejlet sænkes, bliver mineralerne iltet, og der dannes svovlsyre og opløst jern, der kan trænge ud i vandløbet. Her iltes det opløste jern og danner okker. Okker hæmmer det naturlige plante- og dyreliv i vandmiljøet, når det udfældes på overfladen af dyr og planter. Desuden bidrager okkerudvaskningen til at forsure vandløbet.

Okker aflejringer på sten fra vandløbet (Foto: Rita M. Buttenschøn).

I de seneste 30 år er natur- og miljøtilstanden i mange vandløb blevet forbedret betydeligt gennem mere skånsom grødeskæring og vandløbsrestaurering samt gennem en reduceret spildevandspåvirkning. Flere og flere vandløb bliver lagt tilbage i deres gamle slyngede forløb, og rørlagte strækninger bliver åbnet. Det betyder, at vandløb, der tidligere blev rettet ud, atter kan udvikle sig mere naturligt og forbedre kårene for plante- og dyrelivet. Således er forekomsten af den mest følsomme smådyrsfauna i vandløb er steget med 23 % mellem 2000 og 2007. Omkring 24 % af de danske vandløb lever i dag op til vandrammedirektivets krav om god økologisk tilstand.

Manuel vedligeholdelse af Sillebro Å ved Slangerup (Foto: Anne-Kristine Sverdrup).

Vandløbsvedligeholdelse med motorle (Foto: Anne-Kristine Sverdrup).

Vandløbenes miljøkvalitet er fastsat efter miljømålslovens bestemmelser. Den specifikke målsætning for vandløbene fremgår af vandområde planerne. Ca. 22.000 km af de danske vandløb er specifikt målsatte. Se mere om søer og vandløb her på natura 2000.

Vandløbene er inddelt i mindre vandområder, og for hver vandområde er opstillet en målsætning i forhold til økologisk tilstand. Den økologiske tilstand bygger på en række parametre, der hver især skal opfylde den definerede målsætning, der drejer sig om fisk, invertebrater (hvirvelløse dyr) makrofytter (vandplanter) og bentiske alger. Målsætningen af de enkelte vandområder fremgår af vandområdeplanerne og miljøstyrelsens GIS lag. En del af vandløbene, i alt ca. 28.000 km, er udpeget som § 3 vandløb iht. naturbeskyttelsesloven. Beskyttelsen af udpegede § 3-vandløb indebærer, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af disse ud over sædvanlig vedligeholdelse. Et vejledende kort over de udpegede vandløb kan bl.a. ses på Miljøportalens arealinformation.

Et par vandløbstyper er omfattet af habitatdirektivet. Det gælder vandløb med vandplanter, som f.eks. vandranunkel, vandstjerne eller arter af mosser og kransnålalge (kode 3260), samt vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter, som f.eks. rød gåsefod, brøndsel eller bleg og knudet pileurt (kode 3270) (Se mere om natura 2000 her) Naturtypen vandløb med vandplanter forekommer i hele landet, men er mest hyppig i den vestlige del af landet og omfatter bl.a. Karup Å og Skjern Å. Vandløb med tidvis blottet mudder dækker kun små arealer og vil som oftest kun dukke op i veludviklet form med års mellemrum.

Langs naturlige vandløb samt vandløb, der er højt målsat i regionplanen, er der udlagt beskyttelsesbræmmer i 2 m’s bredde (Figur 1). Bestemmelsen omfatter vandløb beliggende i landzone. Disse vandløb er i vidt omfang sammenfaldende med de vandløb, der omfattes af naturbeskyttelseslovens § 3.  I beskyttelsesbræmmen gælder et forbud mod dyrkning, jordbehandling m.v. (se Bræmmevejledning).

Figur 1: Beregning af 2 m-bræmme (Bræmmevejledning, Miljøministeriet 2002).

Fortidsminder

Vandløbsrestaurering indebærer ofte forskellige former for jordarbejder, der kan være til skade for fortidsminder og andre spor og elementer af kulturhistorisk værdi, se ”5. gode råd til vandløbsrestaurering” på Kulturministeriets hjemmeside.(udgået)

Behov for pleje og restaurering

For at genskabe vandløb, som levesteder for et rigt dyreliv med en varieret og artsrig plantevækst, er der først og fremmest behov for en målrettet og/eller begrænset vedligeholdelse, således at vandløbene kan retableres som naturlige. Desuden er der mange steder behov for at skabe øget fysisk variation ved hjælp af udlægning af sten, grus, dødt ved eller tilsvarende foranstaltninger. Den fysiske variation skal skabe så mange mikrohabitater i vandløbene som muligt, samt genskabe gode yngle- og opvækstområder for vandløbsfaunaen. Desuden er der behov for fjernelse af spærringer, der hindrer fiskenes passage gennem vandløbene. Udlæg af dyrkningsfri bræmmer og skånsom vedligeholdelse af vandløbsbredder kan desuden reducere erosion og mindske tilførsel af næringsstoffer til vandløbet.

Vandløbsrestaurering involverer ofte mange interessenter

Der er ofte mange forskelligrettede interesser involveret i restaureringsprojekter, der sammen med en omfattende og kompliceret lovgivning med hyppige ændringer af regelsæt betyder, at der nemt opstår interessemodsætninger, som kan trække projektet i langdrag eller betyde, at det må opgives.

Ofte berører vandløbsrestaureringen en eller flere lodsejere.  Flytning af et vandløb kan betyde at arealfordelingen i området ændres, de omkringliggende arealer bliver mere våde og muligvis også, at vandføringen nedsættes. Derudover vil åbning af rørlagte vandløb ofte gennemskære dyrkningsarealer. De nye, åbne vandløb betinger, at der skal etableres dyrkningsfrie bræmmer, der skal udtages af driften. 

Andre interessenter, der ofte skal involveres i vandløbsrestaureringen, kan være fiskeforeninger, op- og nedstrøms beliggende lodsejere, naturforvaltere, DN og andre interesseorganisationer, kulturhistorikere, arkæologer med flere.

Det er vigtigt at få interessenterne i tale tidligt og på den rette måde for at projektet skal lykkes. Se f.eks. Odderbæk-modellen, der er blevet et skoleeksempel på en bottom-up planlægningsproces, der beskriver, hvordan samarbejde og dialog mellem lodsejere og kommune kan ske på en hensigtsmæssig måde.