Vandløb

Mølleåen på mols, et rent vandløb
Mølleåen på Mols, et rent vandløb, der har fået et mere naturligt forløb ved hjælp af store sten, der er lagt i vandløbet hist og her. (Foto: Rita M. Buttenschøn)

Vandløbene udgør sammen med ådale og andre vandløbsnære arealer et vigtigt landskabselement. De er levesteder og transportveje for en lang række planter og dyr. Det enkelte vandløbs funktion som levested for dyr og planter afhænger af vandets kvalitet, mængden af vand samt af vandløbets fysiske form.

I naturforvaltningen er det vigtigt, dels at betragte vandløb som et økologisk kontinuum, fra det springer ud, til det løber ud i havet, og dels betragte vandløb i sammenhæng med de omgivende arealer. Vandløbenes økologiske tilstand hænger sammen med mulighederne for biologiske og fysiske interaktioner mellem vandløbene og de vandløbsnære arealer. Vandløbets fri bevægelighed, oversvømmelser og et naturligt højt grundvandspejl sikrer en rigdom af levesteder for en lang række dyre- og plantearter i ådalen. En stor del af disse arter er både knyttet til vandløbet og til de vandløbsnære arealer. De vandløbsnære arealer udgør derfor et vigtigt element for tilstanden i vandløbene. Omvendt hænger den økologiske tilstand i ådalen nært sammen med vandløbene. De bidrager til at skabe en gradient af fugtighed, der giver grundlag for en varieret natur. Vandet bidrager endvidere med næring og hæmmer tilgroning med træer og buske.

Vandløbstyper

Betegnelsen vandløb dækker alt fra store åer til små afvandingskanaler. Vandløb kan inddeles efter størrelsen og antallet af vandløb der løber til (typologi) eller efter fysiske forhold og forskellige plante- og dyresamfund, f.eks. øvre bæk, nedre bæk, øvre å, nedre å.

Forekomst og tilstand

Der er ca. 69.000 km små og store vandløb i Danmarkog en overgangszone mellem vandløb og land på i alt 128.000 km. Hovedparten, ca. 75 %, er mindre vandløb, bække og grøfter med en bundbredde på mindre end 2,5 meter. Se mere her. Næsten 90 % af vandløbene er blevet reguleret, udrettet og/eller nedgravet for at give bedre afvandingsforhold på de vandløbsnære arealer. Grødeskæring, oprensning og regulering har været med til at reducere variationen i vandløbenes bredde, dybde og strømhastighed, og favoriseret enkelte slåningstolerante arter som eksempelvis pindsvineknop. De forarmede fysiske forhold har været med til at forringe levevilkårene for både dyr og planter, der naturligt lever i vandløbene.

 Overuddybning og udretning af vandløb har mange steder medført en afvanding af omgivelserne for at sikre en opdyrkning. På tørvejorde har det medført sætning af de omgivende arealer, således at jorderne med tiden er blevet vandlidende, og mange steder er under tilgroning med tagrør og sumpskove.

Dræning af de omkringliggende arealer kan betyde, at der sker en frigivelse og udvaskning af kvælstof i form af ammonium og opløst fosfat til vandløbene. Herfra ledes de videre til recipienterne søer og fjorde, hvor de udgør en trussel mod vandkvaliteten i disse.  Endvidere kan dræn og grøfter lede store mængder af sand til vandløbene. Sandet reducerer de fysiske forhold og kan kitte gydebankerne til.

Sandtransport kan betyde at vandløbets bund bliver som en ørken, hvor der kun kan leve ganske få dyr. Her en ådal der er overskyllet med ekstreme mængder af sand i forbindelse med overfladisk afstrømning fra omgivelserne (Foto Anne-Kristine Sverdrup).

Dræning og afvanding giver ligeledes problemer for vandkvaliteten, hvis jordbunden indeholder pyrit eller andre reducerede jernmineraler, hvilket især forekommer i Jylland. Når grundvandsspejlet sænkes, bliver mineralerne iltet, og der dannes svovlsyre og opløst jern, der kan trænge ud i vandløbet. Her iltes det opløste jern og danner okker. Okker hæmmer det naturlige plante- og dyreliv i vandmiljøet, når det udfældes på overfladen af dyr og planter. Desuden bidrager okkerudvaskningen til at forsure vandløbet.

Okker aflejringer på sten fra vandløbet (Foto: Rita M. Buttenschøn).

I de seneste 30 år er natur- og miljøtilstanden i mange vandløb blevet forbedret betydeligt gennem mere skånsom grødeskæring og vandløbsrestaurering samt gennem en reduceret spildevandspåvirkning. Flere og flere vandløb bliver lagt tilbage i deres gamle slyngede forløb, og rørlagte strækninger bliver åbnet. Det betyder, at vandløb, der tidligere blev rettet ud, atter kan udvikle sig mere naturligt og forbedre kårene for plante- og dyrelivet. Således er forekomsten af den mest følsomme smådyrsfauna i vandløb er steget med 23 % mellem 2000 og 2007. Omkring 24 % af de danske vandløb lever i dag op til vandrammedirektivets krav om god økologisk tilstand.

Manuel vedligeholdelse af Sillebro Å ved Slangerup (Foto: Anne-Kristine Sverdrup).

Vandløbsvedligeholdelse med motorle (Foto: Anne-Kristine Sverdrup).

Vandløbenes miljøkvalitet er fastsat efter miljømålslovens bestemmelser. Den specifikke målsætning for vandløbene fremgår af vandområde planerne. Ca. 22.000 km af de danske vandløb er specifikt målsatte. Se mere her

Vandløbene er inddelt i mindre vandområder, og for hver vandområde er opstillet en målsætning i forhold til økologisk tilstand. Den økologiske tilstand bygger på en række parametre, der hver især skal opfylde den definerede målsætning, der drejer sig om fisk, invertebrater (hvirvelløse dyr) makrofytter (vandplanter) og bentiske alger. Målsætningen af de enkelte vandområder fremgår af vandområdeplanerne og miljøstyrelsens GIS lag. En del af vandløbene, i alt ca. 28.000 km, er udpeget som § 3 vandløb iht. naturbeskyttelsesloven. Beskyttelsen af udpegede § 3-vandløb indebærer, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af disse ud over sædvanlig vedligeholdelse. Et vejledende kort over de udpegede vandløb kan bl.a. ses på Miljøportalens arealinformation.

Et par vandløbstyper er omfattet af habitatdirektivet. Det gælder vandløb med vandplanter, som f.eks. vandranunkel, vandstjerne eller arter af mosser og kransnålalge (kode 3260), samt vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter, som f.eks. rød gåsefod, brøndsel eller bleg og knudet pileurt (kode 3270) (se mere her) Naturtypen vandløb med vandplanter forekommer i hele landet, men er mest hyppig i den vestlige del af landet og omfatter bl.a. Karup Å og Skjern Å. Vandløb med tidvis blottet mudder dækker kun små arealer og vil som oftest kun dukke op i veludviklet form med års mellemrum.

Langs naturlige vandløb samt vandløb, der er højt målsat i regionplanen, er der udlagt beskyttelsesbræmmer i 2 m’s bredde (Figur 1). Bestemmelsen omfatter vandløb beliggende i landzone. Disse vandløb er i vidt omfang sammenfaldende med de vandløb, der omfattes af naturbeskyttelseslovens § 3.  I beskyttelsesbræmmen gælder et forbud mod dyrkning, jordbehandling m.v. (se Bræmmevejledning).

Figur 1: Beregning af 2 m-bræmme (Bræmmevejledning, Miljøministeriet 2002).

Fortidsminder

Vandløbsrestaurering indebærer ofte forskellige former for jordarbejder, der kan være til skade for fortidsminder og andre spor og elementer af kulturhistorisk værdi, se ”5. gode råd til vandløbsrestaurering” på Kulturministeriets hjemmeside.(udgået)

Behov for pleje og restaurering

For at genskabe vandløb, som levesteder for et rigt dyreliv med en varieret og artsrig plantevækst, er der først og fremmest behov for en målrettet og/eller begrænset vedligeholdelse, således at vandløbene kan retableres som naturlige. Desuden er der mange steder behov for at skabe øget fysisk variation ved hjælp af udlægning af sten, grus, dødt ved eller tilsvarende foranstaltninger. Den fysiske variation skal skabe så mange mikrohabitater i vandløbene som muligt, samt genskabe gode yngle- og opvækstområder for vandløbsfaunaen. Desuden er der behov for fjernelse af spærringer, der hindrer fiskenes passage gennem vandløbene. Udlæg af dyrkningsfri bræmmer og skånsom vedligeholdelse af vandløbsbredder kan desuden reducere erosion og mindske tilførsel af næringsstoffer til vandløbet.

Vandløbsrestaurering involverer ofte mange interessenter

Der er ofte mange forskelligrettede interesser involveret i restaureringsprojekter, der sammen med en omfattende og kompliceret lovgivning med hyppige ændringer af regelsæt betyder, at der nemt opstår interessemodsætninger, som kan trække projektet i langdrag eller betyde, at det må opgives.

Ofte berører vandløbsrestaureringen en eller flere lodsejere.  Flytning af et vandløb kan betyde at arealfordelingen i området ændres, de omkringliggende arealer bliver mere våde og muligvis også, at vandføringen nedsættes. Derudover vil åbning af rørlagte vandløb ofte gennemskære dyrkningsarealer. De nye, åbne vandløb betinger, at der skal etableres dyrkningsfrie bræmmer, der skal udtages af driften. 

Andre interessenter, der ofte skal involveres i vandløbsrestaureringen, kan være fiskeforeninger, op- og nedstrøms beliggende lodsejere, naturforvaltere, DN og andre interesseorganisationer, kulturhistorikere, arkæologer med flere.

Det er vigtigt at få interessenterne i tale tidligt og på den rette måde for at projektet skal lykkes. Se f.eks. Odderbæk-modellen, der er blevet et skoleeksempel på en bottom-up planlægningsproces, der beskriver, hvordan samarbejde og dialog mellem lodsejere og kommune kan ske på en hensigtsmæssig måde.

Bach, H. (red.), Baattrup-Pedersen, A., Holm, P.E., Jensen, P.N., Larsen, T. Ovesen, N.B., Pedersen, M.L., Sand-Jensen, K., Styczen, M. 2016. Faglig udredning om grødeskæring i vandløb. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 106 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 188.

Christensen, B. Adelfest, L. 2014. Tubæk Å – en helhedsorienteret planlægning. Vand og Jord 121, 193-195.

Christensen, M.F. Sørensen, H.L. Levesen, B. Bondgaard, F. Sørensen, S.Ø. Pedersen, A.P. Lundegaard, R.D. & Valentin, T.L. 2015: SMART NATURA. Natura 2000-håndbogen – Lodsejerdialog og samarbejde. Vejle Kommune og SEGES P/S. 

Henriksen, C. I. Normander, B. 2009. Natur og Biodiversitet, Tema 6 I:Normander, B. Henriksen, C. I. Jensen, T. S. Sanderson, H. Henrichs, T. Larsen, L. E. Pedersen, A. B. (red.) 2009. Natur og Miljø 2009 – Del B: Fakta. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 170 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 751.

Kulturministeriet (set marts 2017), tilgås her. (udgået)

Miljøministeriet 2002. Vejledning om bræmmer langs vandløb og søer

Moeslund B. 2007. Grødeskæring i vandløb - erfaringsopsamling af metoder, praksis og effekter. Rapport udarbejdet af Orbicon A/S til Skov- og Naturstyrelsen, november 2007. 170 s.

Naturstyrelsen, 2001. Danske naturtyper i det europæiske NATURA 2000 netværk.

Naturstyrelsens side om vandløbsrestaurering. www.http://svana.dk/vand/soeer-og-vandloeb/

Sand-Jensen, K. 2013. De Ferske Vande. Naturen i Danmark. Gyldendal.

www.Odderbæk.dk

 

Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. kan tilgås her