Fællesgræsning på strandenge - en traditionel driftsform

Mange strandenge har været drevet med fællesgræsning, dvs. med dyr fra flere ejendomme, ligesom det f.eks. praktiseres i dag på Skallingen og Saltholm. Store græsgange giver mulighed for naturlige græsningsgradienter og dermed stor variation med plads til arter med forskellige krav til græsningstryk.

Fællesgræsning i Vejlerne (Foto: Niels Lisberg).


Der gælder et specielt regelsæt for fællesgræsning.

En fælles græsgang defineres som et græsningsareal, hvor der findes dyr fra mere end en besætning. De større fælles græsningsområder, der af Fødevarestyrelsen bliver defineret som en fælles græsgang, får alle tildelt et CHR-nr. via Dansk Kvæg. Dette har følgende betydning for kreaturer, der skal indsættes på fællesgræs:

  • For hver fælles græsgang skal der udpeges en ejer og en bruger, som registreres i det Centrale Husdyr Register med navn, adresse og telefonnummer m.m., således at den ansvarlige person kan kontaktes hvis nødvendigt.
  • Kreaturer, der indsættes på fælles græsgange, skal have samme sundhedsstatus og være ledsaget af sundhedsdokumenter.
  • Reglerne gælder for kvæg, får og geder, men ikke for heste.

På Læsø er der etableret et stort projekt om driftsfællesskab, der omfatter private og offentligt ejede naturarealer. Driftsfællesskabet skal sikre en græsning af de store strandengsarealer og øvrige naturarealer, der er udpeget som Natura 2000 områder. Projektet er hjulpet i gang af et LIFE-projekt. Læs mere om driftsfællesskabet her.