Små søer og vandhuller

Temporær sø på Randbøl Hede (Foto: Rita M. Buttenschøn).

De permanent vanddækkede små søer og vandhuller udgør en stor og meget vigtig del af småbiotoperne. De er levesteder for mange arter af planter og dyr. De er desuden drikke,- fouragerings- og badested for mange dyr. Temporære vandhuller har ligeledes en stor betydning bl.a. for padder og andre smådyr, som tåler periodiske udtørringer. Flere af de rødlistede vandbiller findes således i vådområder, der jævnligt tørrer ud hen på sommeren.

Vandhulstyper 

Det er primært størrelsen, der er afgørende for om der er tale om et vandhul (< 1 ha) eller en sø. Vandhuller kan inddeles efter deres oprindelse i hhv. naturligt forekommende permanente eller temporære vandhuller og kunstigt anlagte vandhuller som mergelgrave, tørvegrave, gadekær, regnvandsbassiner, vandhuller gravet op som led i biotoppleje m.fl. Den største gruppe af kunstige vandhuller er mergelgrave, der er opstået fra midten af 1800-tallet. Desuden opstår der i stigende grad vandhuller i lavninger som følge af forfald i dræningssystemer. Vandhullers plante- og dyreliv består typisk af arter med en stor spredningsevne. De er tilpasset til at kunne overleve midlertidige udryddelser af enkelte bestande som følge f.eks. bundfrysning eller udtørring og hurtigt igen at kunne kolonisere et vandhul. Grænsen mellem vandhuller og søer er mere udvisket end tidligere, fordi der sker mange indgreb i form af opstemninger, uddybninger og udsætning af planter og dyr mv.

I Danmark findes fem sø- og vandhulstyper, der er defineret i habitatdirektivet, se tabel nedenfor. 

Tabel: Sø- og vandhulstyper under habitatdirektivet. 

Soldug på bredden af en lille lobeliesø (Foto: Rita M. Buttenschøn).

Tilstand og forekomst

Langt hovedparten af de oprindeligt forekommende naturlige små søer og vandhuller er forsvundet ved afvanding eller opfyldning. Til gengæld er der i de seneste årtier nyanlagt eller genskabt mange vandhuller. Antallet af søer og vandhuller, på 100 m² og derover, er på omkring 120.000, hvoraf godt 2 % er større end 1 ha. Hertil kommer ca. 75.000 permanente vandhuller, der er mindre end 100 m², mens der ikke forligger opgørelser over de temporære vandhuller.

Natur- og vandkvaliteten er i høj grad præget af de omkringliggende arealer, mange små søer og vandhuller er påvirket af næringsbelastning på grund af tilløb af markvand, og ophobning af blade og andet organisk materiale.  Hertil kommer eutrofiering fra udsætning og fodring af fisk og andefugle. Mere end 60 % af samtlige småsøer menes at være truet af forurening og opfyldning m.m. Der er dog store regionale forskelle i deres tilstand.

Lovgivning

Vandhuller på 100 m² og derover er omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven, hvis de rummer et naturligt plante- og dyreliv, også selvom vandhullet er menneskeskabt. Den åbne vandflade og det tilstødende vådområde med vand- og sumpplanter indgår i det beskyttede areal. Selv ret ny anlagte og naturligt opståede vandhuller kan hurtigt få etableret et naturligt dyreliv og således blive omfattet af naturbeskyttelseslovens bestemmelser.

Oprensning af vandhuller og andre større plejeindgreb samt udsætning af ænder, fisk, krebs eller bløddyr kræver normalt en tilladelse efter naturbeskyttelsesloven, mens rydning af træer og anden opvækst ved håndkraft ikke kræver tilladelse. Etablering af nye vandhuller kræver tilladelse fra kommunen.

Naturlige søer er desuden omfattet af vandløbslovens bestemmelse om en 2 meter bræmme omkring søen, med mindre der er tale om ”enkeltmandssøer”, dvs. søer uden til- og fraløb, som udelukkende er beliggende på én ejendom og isolerede søer under 100 m² uden til- og fraløb, samt søer i byzone eller sommerhusområde.

Læs mere i Vejledningen om bræmmer langs vandløb og søer

Vandhul der jævnligt har behov for rydning på grund af tilgroning med dunhammer og tagrør (Foto: Daniel Buttenschøn).

Plejebehov

Vandhuller vil naturligt gro til med tiden, men mange steder sker tilgroningen unaturligt hurtigt på grund af eutrofiering. Tilgroning og overskygning er et problem for vandhullernes plante- og dyreliv, da vandhulsorganismer typisk er afhængige af varme vandhuller med læ og sol.  Mange vandhuller har behov for løbende at få fjernet tagrør, dunhammer og anden plantevækst, for at de kan bevare en åben vandflade. En del vandhuller er så stærkt tilgroede eller slamfyldte, at de har behov for en mere omfattende oprensning, for at de kan bevares og få en god vandkvalitet. Mange vandhuller har desuden brug for bredpleje, for at vedligeholde en kort plantevækst, således at vandhullet ikke overskygges.  En række af de kunstigt anlagte vandhuller, som f.eks. en del gadekær og gamle brandamme, har behov for istandsættelser.  Derudover er der mange steder behov for, at der anlægges flere vandhuller, for at sikre bedre levevilkår for truede bestand af f.eks. paddearter og for biodiversiteten generelt.

Vandhulspleje

En del af den vandhulspleje, der foretages, er målrettet en eller flere arter af padder.  Ved at skabe gode levesteder for padderne tilgodeses samtidig en lang række andre arter, for eksempel insekter.

Det gode paddevandhul

• Rent vand.
• Lysåbne forhold, lavvandede partier og ingen stejle brinker.
• Beskyttede omgivelser som f.eks. afgræssede randzoner.
• Ingen fisk, andehold, krebs eller fodring i og nær ved vandhullet.
• Ingen grøfter/tilløb, der kan medføre forurening og tilvandring af fisk.
  
  

Pleje af vandhulsbredden

Pleje af plantevæksten i og omkring vandhuller har til formål at hindre tilgroning og overskygning og sikre en tilpas vegetationsstruktur for det dyreliv, der er knyttet til vandhullet og dets omgivelser. Plejen vil typisk kunne bestå i slåning, græsning, rydning af træer og buske samt styning af træer.

Slåning

Dunhammer, pindsvineknop, tagrør og andre sumpplanter skal slås under vandoverfladen. Det er vigtigt at fjerne de afslåede planter og opsamle trådalger og flydeplanter for at de ikke skal tilføre næringsstoffer til vandet. Bredvegetationen slås en eller flere gange i løbet af sæsonen, således at der er en kort, lysåben vegetation. Det er især vigtigt, at plantevæksten holdes kort langs sydsiden af vandhullet, således at der ikke skygges for solen. Gentagne slåninger i løbet af sæsonen med fjernelse af vegetation giver en skånsom udpining af næringsstoffer. Men da de gentagne slåninger oftest skal fortsætte over flere år, for at skabe en varig effekt, er det en ressourcekrævende opgave.

Græsning

Græsning er velegnet til at vedligeholde bredvegetationen og hindre tilgroning med træer og buske. Kvæg og heste vil også græsse en del af sumpplanterne og således hæmme tilgroning af vandhullet. Græsning er en fordel for visse paddearter og andre dyr, der har behov for lav plantevækst. Bestande af grønbroget tudse og strandtudse kan således være direkte truede, hvis der ikke sker kreaturgræsning eller vegetationen holdes lav på anden vis. Ved at etablere et fleksibelt hegn omkring vådområdet, så kun en tredjedel af bredden afgræsses hvert år, kan man skabe en varieret bredzone med gode forhold for insekter og hvirvelløse dyr, der alle er vigtige fødeemner. Ved at give kreaturerne adgang til skiftende partier af bredden hvert år, får man en vegetation der varierer i alder. Det kan dog være nødvendigt at supplere med slåning, hvis kreaturerne ikke græsser tilstrækkeligt hårdt.

Græsning er en egnet pleje af vandhulsbredder, men hvor der er tale om et stort antal dyr kan det føre til forurening og optrampning som på billedet fra Rønnerne på Læsø. (Foto: NatureEyes).

Græsning kan dog også have en negativ effekt. Græsning helt ned til vandkanten kan resultere i en øget næringsstoftilførsel og optrampede brinker. Mange vandhuller med fri adgang for husdyr henligger derfor som et nøgent vandspejl uden nogen form for bredvegetation. Det er vigtigt, at der er tale om græsning med et lavt til moderat græsningstryk. For høj græsningspåvirkning angives at være et problem for omkring 10 % af små søer og vandhuller.

Rydning af træer og buske

Det er vigtigt at holde træer og buske væk fra den sydvendte side af vandkanten, da deres skygge sænker vandtemperaturen. Allerede ved en overskygning af ca. 30 % af vandfladen forsvinder de fleste paddearter Derimod kan træer og buske langs den nordvendte side give læ og derfor være en fordel. Dog skal man være opmærksom på, at arter som el, ask og pil kan vokse ud over vandspejlet og dels overskygge det og dels kaste store mængder næringsrige blade om efteråret. Opvækst af pil og andre træer kan med fordel reguleres efter et rotationsprincip, hvor der med 2 – 3 års mellemrum foretages nedskæring af 1/3 – 1/4 af træbevoksningen efter tur. Hermed holdes træbevoksningen lav og varieret. Der sker ingen pludselige og voldsomme ændringer i biotopen. Endvidere skabes der en bevoksning i lav højde, hvorved vildtet kan udnytte området til fødesøgning, læ og yngleskjul.

Styning af træer

Nedskæring af løvtræer og buske resulterer typisk i en massiv genvækst, der vil kræve en opfølgning med slåning eller græsning eller gentagne nedskæringer. Det kan nogle steder være en fordel af at styne træerne i stedet for at rydde dem for at hæmme genvækst. Styning foretages ved at kronerne skæres tilbage med 2-5 års mellemrum.

Anlæg af nye vandhuller

Gennem de seneste årtier har nyetablering og genetablering skabt mange nyt vandhuller, omkring 500-800 pr. år. Tre vigtige retningslinjer gør sig gældende ved nyanlæg af vandhuller:

1. Sikring af vandkvalitet. Vandhullet bør friholdes for forurening.
2. Den fysiske udformning af et vandhul bør være varieret for at sikre en høj biodiversitet. Etablering af en mosaik af småvandhuller med forskellig grad af vandstandsændringer og udtørringer frem for et enkelt vandhul giver en større effekt. Det bekræftes bl.a. af en undersøgelse fra Schweiz.
3. Etablering af vandhuller bør ske i sammenhæng med andre vådområder for at sikre gode spredningsmuligheder.

En del vandhulsprojekter har været målrettet nogle af de padder, som er truede og/eller som er Bilag IV arter. Det gælder især klokkefrø, løgfrø, grønbroget tudse og strandtudse.  Vandhuller, der opfylder deres krav til levesteder, tilgodeser samtidig en række andre arter, bl.a. Bilag IV arterne stor vandsalamander, der kræver rent vand samt spidssnudet frø.

Betyder vandhullets størrelse noget for biodiversiteten?

Det blev belyst i en undersøgelse af 80 vandhuller i Schweitz, hvor artsantal og værdi (score for alle tilstedeværende arter efter deres sjældenhed) for vandplanter, snegle, arter af muslinger, biller og voksne guldsmede samt padder blev registreret.  Undersøgelsen viste bl.a. at en samling af små vandhuller har en større værdi end et stort vandhul med samme vandflade som de små vandhuller tilsammen.  De store vandhuller var dog levested for arter, som ikke fandtes i de små vandhuller. Der vil således være behov for både små og store vandhuller for at tilgodese arter med forskellige krav til levested.

Løgfrø og klokkefrø, to af de paddearter, der udføres pleje for og anlægges nye vandhuller til (Fotos: NatureEyes).

Læs mere om Løgfrøen her