Registrering af effekten af høslæt i Allindelille fredsskov

v/ Axel Frederik Møller

Allindelille fredsskov ligger på Sjælland, cirka fem kilometer fra Ringsted. Skoven har været kendt som en af Danmarks mest værdifulde botaniske lokaliteter, og i skoven er der registreret det højeste artsantal af karplanter pr. arealenhed i Danmark (i gennemsnit 24 arter pr. 0,1 m2).

I Allindelille Fredskov er der siden 2012 foretaget frivilligt høslæt med le på en række af skovens lysninger. Tidligere blev der foretaget høslæt med fingerklipper. Dette høslæt blev foretaget meget sent (ofte september), der blev slået med en meget høj klippehøjde, og der kunne gå mere end en måned førend høet blev revet bort, hvis det overhovedet blev fjernet. I 2012 blev plejen ændret til slåning med le med lav klippehøjde, tidligere tidspunkt for slåning samt fjernelse af høet max en uge efter slåning.

Tidspunktet for slåning og arealernes størrelse:

Mosstolen: Slåning foregår fra starten af juli til starten af august (der foregår stribeslåning med en pause mellem de to slåninger). Arealet, som analyserne repræsenterer, er ca. 4.200 m².
Thomas park: Slåning foregår lige omkring d. 1. juli og efterslæt i sidste halvdel af september eller oktober. Arealet, som analyserne repræsenterer, er ca. 1.500 m².
Pilestykket: Slåning foregår i sidste halvdel af september. Arealet, som analyserne repræsenterer, er ca. 1.500 m².

Artsrigdom

Vegetationen registreres årligt omkring den 20. juni i afmærkede felter ved brug af pin-point-rammer. På figur 1 ses der for Thomas Park og Pilestykket en overordnet stigende artsrigdom, dog med en del variation over årene. Denne variation tolkes både som et resultat af en forholdsvis høj arts-turnover på lille skala (rammeskala), hvilket passer godt med forekomst af etårige eller kortlevende arter, samt evt. manglende præcision i forbindelse med placering af rammen ved indmåling til faste objekter.

Resultatet her viser, modsat mange andre resultater, at både sen og tidlig slåning (hhv. Pilestykket og Thomas Park) giver gode resultater. Dette havde formentligt ikke været tilfældet, såfremt der havde været tale om artsfattige og næringsbelastede områder. Her ville sen slåning formentlig ikke have været tilstrækkeligt til at sikre fremgang, som det er tilfældet i Allindelille Fredskov (Pilestykket), hvor udgangspunktet var en næringsfattig og artsrig skovlysning.

Figur 1: Udviklingen i artsrigdom målt som antal arter pr. ramme (Axel Frederik Møller)

Figur 2: Udviklingen i vegetationens tæthed (Axel Frederik Møller)

Udviklingen for Mosstolen er interessant, da der ses en tydeligt faldende artsrigdom efter etablering af høslættet. En nærmere analyse af artslisten viser, at det i høj grad skyldes, at store grove arter såsom kæmpe-svingel og kål-tidsel forsvinder, uden der sker nyindvandring eller opblomstring af andre arter. Mosstolen var, modsat de to andre lysninger, meget artsfattig fra start, og lysningen ligger desuden isoleret i skoven. Dette kan bruges som forklaringsmodel for de udeblevne, positive resultater. Der bør derfor fokuseres på afhjælpning af den isolerede tilstand ift. artsindvandring, så denne teori kan efterprøves.

Vegetationens tæthed

Vegetationens tæthed målt som antal hits pr. ramme ses forholdsvist entydigt at falde, dog med en vis variation (figur 2). Resultaterne viser, at høslættet fremmer dannelsen af en åben vegetation. Dette skyldes formentligt en kombination af udpining af jorden samt en generel svækkelse af den grovere vegetation i kraft af den højere andel af biomassen, der fjernes hos disse arter sammenlignet med spinkle arter. Det er interessant, at vegetationen er tættere på både Thomas Park og Pilestykket sammenlignet med Mosstolen, hvilket skal ses som et udtryk for vegetations etageringen med mange arter, der kan ses på disse lysninger.

Vegetationens højde

Udviklingen i vegetationshøjden fremgår af figur 3. Vegetationens højde på to af skovlysningerne, hhv. Pilestykket og Thomas Park, udviser samme trend som for vegetationens tæthed, nemlig en faldende vegetationshøjde med tiden. For Mosstolen ses et indledende fald i vegetationshøjden, men herefter en entydig stigning, som dog ikke når op på den højde som vegetationen havde fra start. Da data ikke kan behandles statistisk, skal man passe på med tolkninger. Den ikke entydigt faldende vegetationshøjde kan dog alligevel være med til at forklare, at høslættet ikke har haft den ønskede effekt i dette område mht. artsrigdommen, fordi lysforholdene ikke er blevet væsentligt forbedret. Forklaringen på den manglende entydige effekt på vegetationshøjden kan eventuelt søges i det forhold, at høslættet foregår relativt sent på Mosstolen, helt ind i august. Dette kan tænkes at være for sent, når der er tale om et område, hvor der er behov for forbedringer. Dette i modsætning til Pilestykket, hvor en sen slåning er nok til at vedligeholde og forbedre et område, der i forvejen havde en høj naturtilstand med en relativ lav vegetation.

Figur 3: Udviklingen i vegetationens højde (Axel Frederik Møller).

Læs mere

Jørgensen, H. Sand-Jensen, K. 2016. Skovengen blomstrer. Aktuel Naturvidenskab nr. 2.