Pleje-plukhugst

Plukhugst er den måde, skoven oprindeligt blev udnyttet på. Man plukkede ud, hvad man skulle bruge af træeffekter; f.eks. hegnspæle, brændsel eller tømmer til byggeri – og lod ellers skoven passe sig selv. Denne form for plukhugst er siden blevet kaldt ”uordnet plukhugst” i modsætning til ”ordnet plukhugst”, hvor man går frem efter mere forstlige principper.

I moderne skovbrug anvendes ordnet plukhugst som driftssystem i uensaldrende bevoksninger. Systemet kendes bedst fra Tyskland og andre mellemeuropæiske lande, hvor det især anvendes i blandede bevoksninger af nåle- og løvtræer. Ordnet plukhugst kan dog også praktiseres i bevoksninger med én eller kun få arter.

Det vedvarende skovdække, der kan opnås ved plukhugst anses af mange for at være et af de vigtigste vilkår for biodiversiteten i skovene. Der findes således adskillige lister over arter af karplanter, svampe, laver, insekter, mosser, fugle, snegle og andre organismegrupper med store krav til skovkontinuitet.

Fordele

• Vedvarende skovdække.
• Finmasket aldersmosaik, der i udgangspunktet giver mulighed for tilstedeværelse af en lang række arter.
• Kontinuitet i skovklimaet.
• Giver åbninger i kronedækket hvilket øger tilgængeligheden af lys, næringsstoffer og jordbundsfugtigheden.
• Kan udvikle og bevare en stabil skov med træer i alle størrelser og aldersklasser.
• Kan give gode muligheder for et rigt plante- og dyreliv, bl.a. med skovarter der er knyttet til gammel skov.
• Kan sikre et jævnt fordelt udbytte.
• Kræver ikke udgifter til nyplantning.

Ulemper

• Kan have en negativ indvirkning på meget forstyrrelsessensitive arter, eller lokalt sjældne arter med en lille populationsstørrelse.
• Forvaltningsmæssigt mere kompliceret og dyrere end traditionel forstlig drift.

Planlægning og udførsel

• Hvis små grupper af træer hugges samtidigt, må arealet på hver gruppe ikke overstige 0,25 ha.
• Skovarealet bør holdes vedvarende dækket af skov bestående af flere træarter og -aldre i blandingen.
• 5-10 træer pr. ha skal henstå til naturligt forfald, og et væsentligt antal træer holdes længere end normal omdriftsalder.
• Foryngelse sker ved naturlig opvækst.
• Arter, der har vanskeligt ved at forynge sig naturligt (f.eks. eg), kan dog indplantes med lokalt materiale.
• Jordbearbejdning skal begrænses mest muligt og helt undlades, hvor foryngelsen plejer at ske naturligt, også selvom det medfører lysninger.