Græsningen foregår med skovkvæg fra 1. oktober indtil plantevæksten er græsset i bund. Kantet kohvede er en af de arter, der gerne vokser i overgangszonen mellem skov og åbne arealer og som fremmes af græsningen (Fotos Rita M. Buttenschøn).
Egekrattet har tydeligt præg af tidligere stævning. De fleste træer blev sat på roden i 1940´erne. Fremspiring af kimplanter øges væsentligt i den sidste del af græsningsperioden. Kun en mindre del af de fremspirede kimplanter overlever på grund af græsningen og/eller mangel på lys. De lysåbne arealer gror til. Tilgroningen starter med arter som rose, æble, slåen og tjørn, der er beskyttet mod de græssende dyr med torne eller stikkende blade, og som i høj grad er afhængige af dyr i forbindelse med deres frøspredning og/eller spiring. En del af spiringen sker fra frø, der er placeret i eller tæt på kokasser, som afholder kvæget fra at æde de nyspirede planter.
Læs mere
Buttenschøn, R. M. Buttenschøn, J. 2013. Woodland grazing with cattle – results from 25 years of grazing in acidophilus pedunculate oak (Quercus robur) woodland. I Rotherham (ed): Trees, Forested Landscapes and Grazing Animals – A European Perspective on Woodlands and Grazed Treescapes 317-329.
Pedersen, L. B. Buttenschøn, R. M. Petersen, H. Jensen, T. S. 2001. Græsning på ekstensivt drevne naturarealer – Effekter på stofkredsløb og naturindhold. Park- og Landskabsserien nr. 34, Skov & Landskab, Hørsholm.