Det stævnede egekrat (Foto: Lene Kolind Vilstrup).
Vi besluttede os for at lave lysbrønde (korridorer med lys) i egeskoven og gå forsigtigt til værks, så vi ikke ved et uheld kom til at udslette store dele af den i forvejen meget lille population. Fordi vi skulle arbejde i egekrattet, hvor larverne findes, valgte vi at foretage plejen, mens brun pletvinge flyver – midt i juni. Vi valgte også, at der ikke skulle maskiner ind i skoven, som kunne ødelægge skovbunden for larveplanterne. Fordi egekrattene er beskyttede kontaktede vi først Naturstyrelsen Midtjylland, som vi havde en dialog med omkring egekrat – både opretholdelse og konkrete metoder.
Vi ønskede at skabe en varm skov, hvor den formodede larveplante kohvede bedre kunne trives– ikke deciderede lysninger. Lysbrøndene skulle derfor laves forholdsvist smalle. Vi lavede lysbrøndene ved at stævne egene. Vi stævnede dem i ca. 60 – 80 cm højde med et skråt sydvendt snit, sådan at snitfladen ikke er for tæt på skovbunden, at der ikke kan samle sig vand på den og at solen kan tørre den. Det første år begyndte vi i kanten af egekrattet og langs en sti. Lysbrøndene blev lavet ca. i nord-sydgående retning for at skabe mest mulig varme. Vi lavede de første omkring middagstid, for at kunne se effekten med det samme. Når der var små pletter med sol i skovbunden i hele lysbrøndens længde stoppede vi. Der blev foretaget stævninger i 2013, 2014 og 2015. Vi lavede lysbrøndene sådan, at de dannede et netværk med hinanden, stien og et skovspor. Stien ”lysnede” vi, sådan at der kom flimreskygge og små partier med sol. Frivillige hjalp med plejen, som foregik med motorsav og ørnenæb.
Lysbrøndene virkede, sådan som vi havde håbet. Allerede det første år observerede vi individer af brun pletvinge, der fløj gennem dem. Det, og det stigende individantal, betød, at vi fortsatte med at lave lysbrønde i årene efter. Efterfølgende har vi brugt en adaptiv tilgang, hvor vi evaluerer og tilpasser vores virkemidler og metoder, før det næste års forvaltningstiltag besluttes. Efter at antallet af individer begyndte at stige, har vi f.eks. forsøgt at forbedre deres fourageringsområde. Vi har også fundet et nyt potentielt fourageringsområde i Herning Kommune, som vi har gjort tilgængeligt for sommerfuglene – og de har taget det i brug. Optællingen for 2016 er derfor opdelt efter hvilken kommune de blev talt i.
Vores resultater viser, at man med en meget let og billig indsats kan gøre noget for arten, derfor er planen også at fortsætte fremover på samme måde.