Overdrev

Surt overdrev, Jordløse Bakker på Fyn (Foto: Rita M. Buttenschøn).

Overdrevstyper

Overdrev kan inddeles i forskellige typer efter en pH-gradient; sure, neutrale eller basiske overdrev. Strandoverdrev er saltvandspåvirkede overdrev, der adskiller sig fra indlandsoverdrev ved at indeholde salttolerante arter.

Læs mere om de forskellige overdrevstyper og deres vegetation i Overdrev – en beskyttet naturtype 

Der er en gradvis overgang mellem overdrev og andre lysåbne naturtyper. Eksempelvis mellem overdrev og hede, hvor overdrev typisk findes på jorder med pH fra 4 til 8, mens hede typisk forekommer fra pH 3 til 5.

I habitatdirektivet er der defineret tre overdrevstyper, som er repræsenteret blandt de danske overdrev. De tre overdrevstyper kan ses i nedenstående tabel.

Tabel: Overdrevshabitatnaturtyper og deres samlede areal i og udenfor Natura 2000 områderne.

Udbredelse og tilstand

Overdrev findes i dag kun som små rester af tidligere tiders udstrakte overdrevslandskab, typisk på skrænter, bakker og kystskrænter, der har været for stejle til at opdyrke. Det er i alt ca. 27.000 ha § 3 overdrev, fordelt på 16.663 lokaliteter. Mange overdrev er under tilgroning på grund af næringsstofpåvirkning og utilstrækkelig drift. En stor del af overdrevene har været omlagt, kalkede og gødskede og er fortsat påvirket heraf. Arter som alm. rajgræs og hvidkløver indikerer ofte en tidligere mere intensiv drift og optræder som problemarter på mange af disse overdrev.

Plejebehov

Overdrev er udviklet og vedligeholdt gennem græsning og har behov for en kontinuerlig drift eller pleje for ikke at gro til. Uden en tilbagevendende pleje vil høje, hurtigvoksende planter  udkonkurrere lavere og mere lyskrævende arter, hvilket resulterer i en mere ensartet og tæt plantevækst. Der ophobes gradvis et lag vissent plantemateriale, førne, der spærrer for lys til bunden og ændrer mikroklimaet. Dette hæmmer frøspiring af lyskrævende arter og ødelægger levesteder for varmeelskende dyr. De mest tørkepåvirkede overdrev kan dog i nogen grad vedligeholdes af udtørring om sommeren og behøver potentielt kun pleje med års mellemrum.

Markperlesommerfugl er en de mange arter af sommerfugle, der er knyttet til overdrev med bl.a. arter af viol som værtsplante (Foto: NatureEyes).

Pleje af overdrev

De plantesamfund, der karakteriserer overdrevet, er i høj grad tilpasset græsning. Mange af de mere sjældne arter forekommer typisk på overdrev med en meget lang og kontinuerlig græsningsdrift. Græsning er derfor den mest oplagte og velegnede plejemetode på de fleste overdrev. Der er dog overdrev, der rummer forekomster af særlige græsningsfølsomme arter. Dette gælder bl.a. arter af sjældne og truede dagsommerfugle, der er følsomme over for græsning, og derfor stiller krav til en særlig insektvenlig pleje. Læs mere om insektvenlig naturpleje her.

Overdrev, der har ligget hen en årrække uden drift, og som har udviklet en grov vegetation og en stor andel vissent plantemateriale, eller som er stærkt tilgroet, vil ofte have behov for en indledende førstegangspleje inden genoptagelse af en bevarende drift. Der vil desuden løbende være behov for periodisk udtynding af træer og buske på mange overdrev under ekstensiv græsning.

Målsætning for plejen

Plejen skal sikre:

• Blomstrende planter i sommerhalvåret til gavn for planteædende og nektarsøgende insekter.
• Lav vegetation i vinterhalvåret til gavn for mosser og svampe.
• Plads til hjemmehørende buske og træer.
• Friske ekskrementer fra de græssende dyr i hele sæsonen, til gavn for gødningsbiller og –svampe.
• Pletter med bar optrådt jord, som kortlivede og konkurrencesvage planter, laver og mosser kan kolonisere.

Plejemetoder

Hvilken metode er bedst?

Mange overdrev er for små og isoleret beliggende til at det er muligt at etablere græsning. Man må i stedet pleje disse arealer ved afbrænding og/eller slåning. En undersøgelse af langtidseffekten af hhv. græsning og slåning, fra 11 artsrige græslandslokaliteter i Sydsverige viste, at slåning var den bedste metode til at bevare indikatorer for god plejetilstand, mens græsning ved lavt græsningstryk resulterede i en øgning af kvælstofindikatorer. En analyse af undersøgelser af græsning og årlig slåning, konkluderer dog, at græsning de fleste steder resulterer i en højere naturværdi end slåning, men at slåning på enkelte lokaliteter resulterer i den højeste naturværdi.

Tabel: Valg af plejemetode.
 

Førstegangpleje

Det er ofte en fordel at indlede en pleje af tilgroede overdrev med en særlig førstegangspleje som forberedelse til den bevarende naturpleje. Indsatsen skal dels sikre tilstrækkeligt med frisk og næringsrig vegetation, der tillader et tilpas græsningstryk, og dels fjerne en del af de næringsstoffer, der er ophobet på arealet.

Tabel: Førstegangspleje.
 

Græsning

Græsning er den mest oplagte og velegnede plejemetode på de fleste overdrev. De karakteristiske plantesamfund er i høj grad tilpasset græsning, og mange af de mere sjældne arter forekommer typisk på overdrev med en meget lang og kontinuerlig græsningsdrift.

 Fordele:

• Skaber og vedligeholder artsrige og karakteristiske overdrevssamfund med mange levesteder for faunaen.
• Er egnet på overdrev med bakker, skrænter, sten, højryggede agre og andre former for ujævnt terræn.

Ulemper:

• Kan ikke – på sigt hindre tilgroning med træer og buske; med mindre der indgår geder.
• Kan ikke kontrollere problemarter som italiensk gyvel og rynket rose
• Hæmmer blomstring og fjerner hermed leve- og læmuligheder for en række dyr.

Tabel: Valg af græsningsdyr

Græsningstryk 

Overdrevene har generelt en relativ lav produktivitet. Der anbefales et græsningstryk på mellem 0,3-0,8 SK/ha, men det bør tilpasses den enkelte lokalitet og dens naturindhold. En del af overdrevenes særlige positiv-arter trives bedst ved et lavt græsningstryk, mens andre har en større tolerance over for græsning. Tilsvarende gælder for overdrevsfaunaen. 

Du finder en oversigt over typiske plantearter på overdrev og deres tolerance overfor græsning her.

Græsvæksten kan variere meget fra år og år og er de fleste steder kraftigt påvirket af de aktuelle nedbørsforhold. Tørke kan betyde, at væksten går i stå, og planterne visner, således at der opstår behov for at reducere antallet af dyr eller helt at fjerne dem i en periode. På kraftigt tørkepåvirkede overdrev, som f.eks. meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand (habitatoverdrevstype 6120), er udtørring med til at holde overdrevet lysåbent og give plads til fremspiring af små planter. Herved reduceres behovet for græsning eller anden pleje, og afgræsning eller anden pleje kan reduceres til en afgrænset periode – med års mellemrum.

Hjertegræs er en flerårig græs, der er almindeligt i hele Danmark. Planten foretrækker kalkholdig bund på overdrev og skrænter.  Den kendes bl.a. på de lilla, hjerteformede aks (Foto: Bernd Haynold - Own work, CC BY 2.5, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=834830x).

Græsningssæson 

Årlig sommergræsning er generelt den sikreste måde at vedligeholde eller udvikle overdrevsplantesamfund med en typisk artsrig og tæt plantevækst. Der kan dog være andre mål og praktiske hensyn, der taler for enten helårsgræsning, græsning uden for sommersæsonen eller periodisk græsning med et eller flere års pause. 

Et eksempel er de danske orkideer, læs mere om dem og deres meget specifikke krav til græsning her.

Ved efterårs- eller vintergræsning (1. oktober - 31. marts) får planterne mulighed for at blomstre og sætte frø til gavn for bl.a. de nektarsøgende insekter. Herudover får en del arter af stor statur (stauder) en mere fremtrædende rolle, og bundvegetationen bliver mindre tæt. Græsningen vil ofte fremme et islæt af arter, der ellers har deres maksimum i en periode efter græsningsophør og/eller som fremmes af høslæt. Helårsgræsning er bedst egnet på meget store arealer, der indeholder en mosaik af forskellige naturtyper. 

Høslæt

Høslæt er især egnet på små overdrev, på næringsbelastede overdrev med behov for udpining og på overdrev med særlige insektinteresser. 

Fordele ved høslæt

• Holder overdrevene lysåben, giver blomstring og mulighed for frøsætning.
• Understøtter forskellige plantearter og insektlivet, specielt når høslæt fordeles over sæsonen eller der slås i mosaik.
• Fjerner næringsstoffer fra arealet – vedligeholder lavt næringsstofniveau eller udnyttes som en indledende pleje til kulturprægede arealer ved overgang til natur.
• Kan styre slåning således at særlige artslommer får lov at stå i længere tid til frøsætning.

Ulemper ved høslæt

• Udjævner jordbunden og skal derfor undgås, hvor der er ujævnt terræn, f.eks. tuer af engmyre.
• Slæt giver ikke grundlaget for økosystemer knyttet til kokasser.

Afbrænding

Der er kun få undersøgelser, der dokumenterer effekten af afbrænding på overdrev. Ild er egnet til at fjerne grov, vissen plantevækst, men spørgsmålet er, om afbrænding er tilstrækkelig til at bevare artsrig overdrevsvegetation på langt sigt. Foreløbige resultater fra forsøg med afbrænding af plantevæksten på gravhøje viser, at korttidseffekten er gunstig for en del af de karakteristiske plantearter, der er knyttet til lysåbne, tørre levesteder. En undersøgelse beskriver en positiv effekt af brandforvaltning på en række truede plante- og dyrearter i Halland. På baggrund af en analyse, der omfatter 11 lokaliteter i Sverige med en lang driftshistorie på artsrigt græsland, konkluderes det, at forårs afbrænding ikke vedligeholder indikatorerne for god plejetilstand og derfor ikke kan anbefales som langsigtet plejemetode.