Eksempel på naturpleje i moser: Rydning af birk

Nedskæring med høje stubbe, Portlandsmosen (Foto: Rita M. Buttenschøn).

Rydning af birk, lav nedskæring

Erfaringer fra Life projekt Restaurering af Højmoser i Danmark med nye metoder viste, at lav nedskæring af ung birk 2 gange i løbet af sommeren 2 år i træk gav en stor reduktion af stød, der satte nye skud. Det viste sig at være en mere effektiv metode end én årlig nedskæring, hvilket skal gentages over en lang årrække for at give resultater.

Forsøg med afskæring af birk med høje stubbe i Portlandsmosen (Lille Vildmose) viste sig ikke at have effekt på genvæksten. Metoden gav dog mindre tilvækst ved rydning af mindre areal i Holmgårdsmose, hvor nedskæringen blev fulgt op af fåregræsning.

Rydning af birk, drukning og halvskygge

Hvor vandstanden kan øges, viser erfaringer fra Life-projektet, at man kan rydde ældre birk på mosefladen ved at hæve vandstanden uden at rydde træerne først. Den øgede vandstand afliver gradvist birketræerne, og man undgår herved et massivt problem med genvækst. Ulemper ved metoden er, at det kan tage lang tid, fra 5-20 år, hvor birkene står og falder sammen, samt at næringsstofferne forbliver på arealet.

Rydning af birk, gedegræsning

Som led i restaurering af St. Økssøanvendte man geder til at holde tilgroning nede efter at nåleskov var afdrevet. Gederne foretrak birk og blåtop fremfor dværgbuske og mosser og holdt birken effektivt nede. Der blev anvendt en blanding af forskellige gederacer, overvejende ældre udsætterdyr.

Gedegræsning St. Økssø

En blanding af boergeder og ældre malkegeder (saanengeder) har ryddet birk og holdt blåtop nede til fordel for dværgbuske. Gederne holdes inde af et 4-trådet elhegn

Rydning af birk, dådyrgræsning

I en undersøgelse af effekten af dådyrgræsning på naturindhold i Bodilsker og Poulsker Plantage på Bornholm viste, at dådyrene er mere effektive til at holde birk nede og reducere mængden af etablerede birk end sommergræsning med kvæg. Dunbirk blev foretrukket med en faktor 5 i forhold til vortebirk af både dådyr og kvæg. Projektet afsluttes i 2017.

Bid på træer og buske opgjort i % af antal felter med bid på arten i forhold til antal felter, hvor arten forekommer (Buttenschøn, 2013).

Rydning af birk, krondyrgræsning

I projekt Krondyr på Sjælland indgik en undersøgelse af krondyrs naturplejeeffekt, herunder effekten af bid på birkopvækst på kær i Saltbæk Vig. I Hjortekæret, hvor krondyrene havde uforstyrrede skjulesteder, var der hårdere bid på birk end i Kaldredkæret, som blev græsset af kvæg i sommerhalvåret og periodisk af krondyr året rundt. Birketilgroningen er domineret af dunbirk, der foretrækkes af krondyr og kvæg fremfor vortebirk.

Bid på birk i Kaldredkæret (K) og Hjortekæret (H) fordelt på to størrelseskategorier; 1: < 0,5 m og 2: > 0,5 m - <2 m høje. Bidtrykket er opgjort efter en 4-trins skala: 0 = intet bid, 0,5 = let bid på tynde kviste, 1,0 = middel bid af knopper og kviste, væksten er påvirket, 2,0 = stort set alle knopper og kviste bidt og væksten er stærkt påvirket. Bidtrykket er opgjort som gennemsnittet af målinger fortaget årligt i perioden 2012-2014 (Buttenschøn, 2014).

(Foto: Rita M. Buttenschøn)

Rydning af birk, elge som kratrydder

I Mellemområdet i Lille Vildmose er der sat elge ud sammen med krondyr i et forsøg på at hæmme tilgroningen med pil og birk som led i et større Life gennemopretningsprojekt. Gennem tiden er Mellemområdet blevet udsat for intensiv afvanding, for at skabe nye græsningsarealer og for at udnytte tørvelagene, som er højmosens vigtigste ressource. Genopretningsprojektet skal skabe forudsætninger for, at Mellemområdet på langt sigte igen kan udvikle sig til velfungerende højmose.

(Foto: Jimmy Pettersson)

Elgen er ”koncentrat-selekterende”, det vil sige, at den vælger sig et relativ letfordøjeligt plantemateriale med et højt N-indhold med hovedvægten på løv, knopper og kviste fra træer og buske. Græslignende planter udgør en meget begrænset del af føden. Elgens korte hals betyder, at det er vanskeligt at græsse på kort plantevækst, men de æder dog gerne de nye friske græsspirer om foråret.

Løvtræer udgør den væsentlige del af føden. Elgen foretrækker arter som alm. røn, bævreasp og arter af pil, der har en høj fordøjelighed, frem for birk. Dog udgør birk den største andel af elgens føde i svenske undersøgelser, da birk her forekommer væsentligt mere hyppigt end de øvrige løvtræer. Elgen skiller sig ud fra de danske græsningsdyr ved at foretrække vortebirk frem for dunbirk, hvilket måske hænger sammen med, at dunbirk vokser langsommere. Den foretrækker at bide birk, der har været bidt året før, frem for birk, der ikke har været bidt. Ved let til middel bidpåvirkning vil birken sætte relativt længere skud og byder dermed på større mængde tilgængeligt føde.

Hvor meget birk æder en elg?

En grov beregning af effekten af elges bid på birk i løbet af vinterhalvåret estimerer, at én elg kan optage birk svarende til den opvækst, der findes på 8-9 ha. Estimaterne er lavet ud fra beregninger fra Portland Mosen (fra den midterste del af højmosen), hvor det forudsættes at birk udgør 50 % af elgens samlede fødeoptage. I Høstemark Fennen vokser birken hurtigere, er mere frisk og har længere skud med flere og større knopper. Her vurderes det, at én elg kan optage birk svarende til den opvækst, der findes på 3 ha i løbet af vinteren. Beregningen af mængden af tilgængelig birke-biomasse er lavet ud fra stikprøve med afklip af kviste af birk i forskellig størrelse og optælling af antal birk i 10 x 50 m felter.

I de første måneder efter elg og krondyr blev introduceret til Mellemområdet, blev der foretaget undersøgelser af dyrenes fødepræferencer. Disse bekræfter, at begge arter langt foretrækker pil fremfor birk, samt at der i perioden har været stort overlap af deres valg af foretrukne vedplanter.